fbpx

X

Bofællesskabet - en dansk opfindelse

Foto fra Solfang i Fredericia

Af Laura Lyng Munkø, kommunikationsmedarbejder Bofællesskab.dk

Internationalt anses bofællesskabsformen som værende en dansk opfindelse. Men var oprettelsen af fx Brumleby i København i slipstrømmen på industrialiseringen et tidligt bofællesskab? Her stod Lægeforeningen for opførelsen af over 500 billige boliger til arbejderklassen. Lejlighederne var ikke store, men der var i modsætning til brokvarterer og mørke baggårde plads, lys og luft mellem husene. Desuden var der åbne fællesarealer og vaskehuse, badeanstalt, Københavns første brugsforening, bibliotek, mødesal, ismejeri, slagterhytte med gruekedel, værksteder, brandvagt og telegraf. Med andre ord et væld af fællesfaciliteter. Disse - som et aktivt tilvalg og ikke et nødvendigt onde - udgør formentlig manges nutidige forestillinger om, hvad der er essentielt i et bofællesskab. Og de flugter ikke med fx Brumleby.

Mor, mor, far og far

Historisk interesserede, bofællesskabspionerer eller dem, der tilfældigvis er gamle nok til at huske journalisten, Indiens-fareren og fredskæmperen Bodil Graae, vil formentlig pege på netop hendes tanker om, at “børn skal have hundrede forældre” som reference til oprettelsen af, hvad vi vil kalde de første bofællesskaber i Danmark. Artiklen “Børn skal have hundrede forældre” blev publiceret i 1967, og da den indeholdt en opfordring til at kontakte kvinden bag, hvis man havde interesse for hendes tanker, blev artiklen ganske enkelt anledningen til opførelsen af bofællesskabet Sættedammen, som stod færdigt i 1972.
Samtidigt med at Bodil Graae formulerede sine tanker om et inkluderende fællesskab for navnlig børn, gik arkitekt Jan Gudmand-Høyer rundt med en ide om at skabe en ny boligform, der stod i modsætning til især parcelhuset. Nøgleordene var fællesskab og børnevenlighed. Også han fik publiceret sin ide i en landsdækkende avis, der ligeledes kastede en række henvendelser fra ligesindede af sig, hvis mål blev at købe en grund og bygge et bofællesskab. Der skulle være fællesfaciliteter som mødelokaler og sportsanlæg - og menneskene i det skulle have stor ansvarlighed overfor fællesskabet.

Bofællesskab? Nej tak!

Gruppen fandt en egnet grund i Hareskoven, men naboerne var skrækslagne ved tanken om ræverøde socialister i baghaven, så de slog sig sammen og opkøbte ganske enkelt den eneste adgangsvej til grunden. Dette og andre benspænd gjorde, at nogle faldt fra og i stedet fandt vej til Sættedammen. Gudmand-Høyers ide blev til virkelighed i Jonstrup i den nuværende Furesø Kommune.

Bofællesskabet Skråplanets første beboere flyttede ind i 1973 og lige præcis Skråplanet kan du læse om her.
Jan Gudmand-Høyer blev idemanden bag mange bofællesskaber - bl.a. Jernstøberiet ved Roskilde og Æblevangen i Smørum. Jan Gudmand-Høyer var også en del af de indledende faser af Trudeslund, som vi skriver mere om i dette nyhedsbrev. Han boede i øvrigt langt størstedelen af sit liv i Skråplanet.

Mange bofællesskaber så dagens lys fra starten af 1970’erne og 10-15 år frem. Sættedammen kan bryste sig af at være Danmarks første. Formentlig verdens første bofællesskab (kilde: Kathryn McCamant og Charles Durrett, Cohousing. A contemporary approach to housing ourselves. Berkeley: Habitat Press 1988).

Sættedammen endte i øvrigt med at blive tegnet af Palle Dyreborg og Theo Bjerg. Der gik fem år fra ideen om Sættedammen opstod til byggeriet stod opført, og processen viste sig ikke at være nem. Alene udfordringerne med at få lov til at optage lån til en boligform så uudforsket og utraditionel var nok til at tage modet fra flere.

Perioden fra 1970 bød - udover enkeltpersoners initiativer – på en række faktorer, som var medvirkende til opbrud i boligformen. Kollektiver og besættelsen af tomme huse var én retning indenfor disse opbrud. Statens Byggeforskningsinstitut blev en aktør, der viste en anden; Med udgivelsen af en lang række forskningsbaserede rapporter med analyser af boliger og bebyggelser, blev ideer om nye former for boligbyggeri plantet godt hjulpet på vej af banebrydende arkitektkonkurrencer om tæt-lavt byggeri, som indikerede begyndelsen på en niche for flere arkitekter og tegnestuer. Tegnestuen Vandkunsten er en af dem, der har specialiseret sig i bofællesskaber. Fra de tidlige, heriblandt Trudeslund og Jystrup Savværk, til de nye - Balancen i Ry, Skråningen i Lejre og Fællesbyg Køge Kyst.

Bliv medlem


Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.


Kommende arrangementer

Dette websted bruger cookies, som gør det lettere for os at give dig en god oplevelse på vores website. Du kan vælge at give tilladelse eller afslå brug af cookies.