fbpx

Fredage med fællesskab

Fredage med Fællesskab afholdes fortrinsvis online via ZOOM. Enkelte arrangementer afholdes dog også med fysisk tilstedeværelse

Af Rudy Madsen, Bofællesskab.dk

Fredage med Fællesskab er et koncept, hvor man mødes online på fredage ved fyraftenstid for at udveksle erfaringer, diskutere løsninger, netværke og nørde om konkrete emner, der optager individer og fællesskaber lige nu. Der vil være oplæg fra 2-3 personer om dagens emne og derefter en faciliteret diskussion.Konceptet så dagens lys for et par år siden under nedlukningen og nød stor popularitet. Man kunne mødes online fra sin arbejdsplads, hjemmekontoret eller på vej hjem i S-toget, ganske uforpligtende og så længe, man havde tid.

Vi genopliver nu sammen med Landsforeningen for Økosamfund Fredage med Fællesskab og laver to arrangementer i efteråret i oktober og november, begge møder på sidste fredag i måneden klokken 16 til 18. I foråret 2023 har vi Fredage med Fællesskab hver måned, ligeledes den sidste fredag i måneden.

Listen over arrangementerne er:

BORGERDREVNE ENERGISELSKABER
25. november 2022 - kl. 16-18 (online)
Når vi taler energiomstilling i Danmark, taler vi ofte om forventninger til store, kommercielle nye vedvarende energianlæg og en omfattende netudbygning.
EU's nye direktiver siger, at netudbygningen skal minimeres, og mindre borgerdrevne energiproduktioner skal fremmes. Men den danske regulering spænder ben for borgerinddragelsen. Hvad gør vi for at overvinde disse forhindringer? Hvordan kan man praktisk etablere lokalt forankrede energiselskaber, og er der økonomi og bæredygtighed i det?
Tovholdere: Camilla Nielsen-Englyst og Ulrik Jørgensen

BÆREDYGTIG PRODUKTION
27. januar 2023 kl. 16-18 (online)
Hvordan kan man lave en bæredygtig og selvforsynende produktion af nødvendige produkter til ens eget fællesskab eller distribution til andre fællesskaber? Vi nørder ind i hvilke produkter, der kan være tale om og hvordan en produktion kan sættes op.
Tovholdere: Ditlev, Bjarne og Alan

PILERENSNINGSANLÆG (vol 2)
24. februar 2023 kl. 16-18 (online)
Vi følger op på et tidligere arrangement under Fredage med Fællesskab, hvor vi behandlede dette emne. Der blev allerede dengang ytret ønske om et opfølgende arrangement, hvor vi ville gå dybere ned i emnet.
Tovholder: Karen

INDRETNING AF FÆLLESHUS
31. marts 2023 kl. 16-18 (online)
Hvordan indretter man et godt fælleshus? Hvilken arkitektur understøtter bedst og hvilke elementer skal et fælleshus indeholde. Vi snakker funktion og kvalitet, god indretning og multifunktionalitet og meget andet.
Tovholder: Camilla og Rudy

MULTTOILETTER
28. april 2023 kl. 16-18 (online)
Her er der mulighed for at blive rigtig nørdet. Hvad skal der til for at indrette sit hus med multtoiletter og hvilke regler og love skal der overholdes? Hvad kan man gøre selv og hvordan vedligeholder man anlægget? Det og meget mere snakker vi om her.
Tovholder: TBC

BØRNELIV I FÆLLESSKABERNE
26. maj 2023 kl. 16-18 (online)
Hvordan inddrages børn på arbejdsdage, til fællesspisning og i beslutninger? Skal børnene have deres eget børneråd? Hvordan håndterer man, at forældre er meget forskellige, omkring opdragelse?
Tovholdere: Dorte og Camilla

Bliv medlem


Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.


Kommende arrangementer

Dette websted bruger cookies, som gør det lettere for os at give dig en god oplevelse på vores website. Du kan vælge at give tilladelse eller afslå brug af cookies.