fbpx

Seniorer vil bo i bofællesskab

Seniorer søger til bofællesskaber i hidtil uset antal. Der er uforholdsmæssigt mange flere, der gerne vil bo i fællesskaber, end der er boliger til. Derfor skal der bygges flere og det skal gå hurtigt.

Inden for de seneste par måneder, har Bofællesskab.dk deltaget som oplægsholder til adskillige arrangementer, hvor formålet har været at oplyse om mulighederne for at flytte i et seniorbofællesskab. Samstemmende siger arrangørerne, at interessen for at deltage i arrangementerne har været så stor, at siddepladserne var revet væk på et par dage, i nogle tilfælde hurtigere.

Den 13. september deltog jeg i et arrangement arrangeret af og afholdt hos Bolius i København. Bolius har oprettet en speciel afdeling, der hedder ”Hjem til den tredje alder”, som udelukkende fokuserer på målgruppen over 50 år. Det var denne afdeling, der stod for arrangementet. Ud over jeg selv, deltog Knud Ebbesen fra seniorbofællesskabet Egebakken i Nøddebo i Nordsjælland og Peter Mygind, der bor i et generationsbofællesskab med sin svigermor, sin søn og hans familie.

Efter de tre oplæg var der spørgerunde og publikum var videbegærlige og spørgelystne. Her var også muligheden for at spørge ind til mange forskellige facetter af bofællesskabssektoren, selvom oplæggene var fokuseret på seniorbofællesskaber. Der var også mødt mange op, der var under 50 år og det var overraskende og positivt.

Her er et link til de tre oplæg, som blev præsenteret på arrangementet.

Af Rudy Madsen, Bofællesskab.dk

Bofællesskab.dk

Sekretariat:
Sædekildegårdvej 1
5250 Odense SV

CVR: 39326086

Kontakt

  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
Cron Job Starts
Vil du holdes opdateret?

Få en mail med nyheder cirka hver anden måned - tilmeld dig her

Vil du holdes opdateret?

Få en mail med nyheder cirka hver anden måned - tilmeld dig her