fbpx

Flersomhed, fællesskab og forskelligskab

Flere vil bo i fællesskaber omkring praktiske gøremål, meningsfuldt samvær og plads til privatliv

hanneelmerBW  Af Hanne Elmer,
 Journalist

Når det nærmer sig midsommer klippes der hæk på alle villaveje. Grønne grene bæres ud i trailere og køres på lossepladsen. Snart følger lugen, hakken, høst, blade der blæser ned og sne der skal ryddes, før sol og regn igen får ukrudtet og hækken til at gro. Hækken man lige skal nå at klippe.

Når klokken nærmer sig 18 laves der mad i lejligheder, rækkehuse og villaer. Før det har vi købt ind og efter maden, står den på opvask. Dagen efter gør vi det hele igen. Og dagen efter igen.

Praktiske gøremål tager tid. Tid der kan bruges på samvær med familie, venner og interesser. Måske har du ind imellem overvejet, hvor meget lettere, det ville være, hvis man delte opgaver i hverdagen med andre. I rapporten ”Fremtidens Bofællesskaber - i funktionstømte bygninger i storbyen, provinsbyen og på landet” fra 2016, beskrives bofællesskabet som en redningskrans til det moderne menneske. Redningskransen består udover praktisk hjælp af meningsfulde, sociale relationer som gavner både kernefamilien, skilsmisseforælderen, singlen, regnbuefamilien og nogle af de 37 andre familieformer, som der ifølge Danmarks Statistik findes. 

Det var netop med hækklipperen i hånden, fremgår det af ovenstående rapport, at arkitekt Mette Lorenzen, gjorde sig tanker om hverdagslivet. Der stod hun og klippede den hæk, der adskilte hende fra naboen, mens det hun savnede var fællesskab. I 2010 grundlagde hun UrbaniaCPH, der arbejder på at skabe et bofællesskab højst 5 km fra Rådhuspladsen bestående af lejligheder i alle størrelser.         

Ny bølge af bofællesskaber

Vi deler i stigende grad forbrugsgoder, biler, både, cykler. Nu vil flere dele hverdagen med hinanden. Siden 2009 er andelen af voksne, der bor i ”andre husstande bestående af flere familier” steget stødt fra 164.492 til 233.819 i 2019. Tallene understøttes af Rudy Madsen, administrator hos Bofællesskab.dk, der har fulgt området i de seneste 15 år og kan fortælle at bofællesskaber er i vækst.

husstandantalflerefamilier

Tallene fra Danmarks Statistik repræsenterer familier, der bor på samme adresse. Disse tal dækker over den boform, vi kan kalde kollektiver. Men inden for boformen bofællesskaber, hvor familier har hver deres adresse, er antallet af mennesker formentlig højere.  ”Jeg bor selv i et stort bofællesskab med firs husstande, og her har alle husstandene hver deres adresse. Derfor tæller de ikke med i statistikken fra Danmarks Statistik”, uddyber Rudy Madsen.

Ifølge Danmarks statistiske opgørelse er hustande med flere familier faldende på landet, mens der kommer flere i byerne. I 1999 havde København 25.748 flerfamiliehusstande, i dag er tallet 46.756. En lignende udvikling finder man i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Ser man på hele Danmarkskortet, så er Midtjylland, Odsherred og Sydsjælland godt med. I områder som Aabenrå, Bornholm, Lolland, Lemvig og Langeland er der de sidste tyve år blevet færre bofællesskaber. Den udvikling kan Rudy Madsen ikke genkende. ”Mange nye bofællesskaber etableres netop på landet, eksempelvis Økosamfundet Hallingelille ved Ringsted. Som nævnt er der her tale om et bofællesskab med seperate husstande og egne adresser. Derfor tæller de ikke med i statistikken over husstande med flere voksne”, slutter Rudy Madsen, som kunne nævne mange andre bofællesskaber i den kategori.
Da bofællesskaber med hver sin adresse ikke figurerer som en kategori hos Danmarks Statistik, er det svært at vide, hvor mange bofællesskaber der egentlig er, både i byerne og på landet. Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks statistik, skriver i en mail: Vi har desværre ikke anden bofællesskab-statistik end den meget blandede kategori over ”Andre husstande bestående af flere familier”. En af udfordringerne for Danmarks Statistik i forhold til at lave opgørelser er, at der ikke findes en egentlig definition af, hvad et bofællesskab er.

Fra revolution til relation
Den nye bølge af bofællesskaber er anderledes end den man så i 70`erne. Mens kollektiver og bofællesskaber i 70`erne var optaget af at gøre op med normer og eksperimentere med familieformer, så favner nutidens fællesskaber allerede regnbuefamilier og forskellige måder at leve på. Forskelligskaber kalder nogle det. Førhen skilte et bofællesskab sig ud, især i mindre byer, i dag har bofællesskaber en inkluderende tilgang til nærmiljøet. Da Almenr, en forening der nytænker og skaber bofællesskaber, købte den nedlagte Allerslev skole i Lejre, forpligtede den sig til at åbne det kommende bofællesskab for lokalsamfundet. Det nye bofællesskab Krake overvejer at åbne gymnastiksalen for foreninger og stille kontorpladser til rådighed for lokale iværksættere.
”Undersøgelser af bofællesskaber viser, at de har en tendens til at lukke sig om sig selv, derfor er det vigtigt at være opmærksom på at bidrage til lokalmiljøet”, forklarer Michael Thomsen, administrerende direktør i Almenr.

Lise ReinholdtDen ideologiske ild der brændte i 70`erne, hvor målet var at revolutionere politiske strukturer, er i dag erstattet af bofællesskaber med fokus på rummelige relationer. Et eksempel er Andelssamfundet i Hjortshøj, der er aldersblandet og rummer både lejere, andelshavere og ejere, samt 16 boliger til udviklingshæmmede. Andelssamfundet i Hjortshøj har eksisteret i 25 år. Her bor Lise Reinholdt, der har boet i kollektiver og bofællesskaber i 50 år. Da hun startede med at bo sammen med andre, var det et oprør mod normerne. Der var fælles økonomi, fælles soverum til alle otte i kollektivet og en stærk holdning til at afprøve og flytte grænser. Andre der tænkte anderledes blev holdt ude af fællesskabet.

”Vi så faktisk lidt ned på dem, der boede i villaer”, husker Lise Reinholdt.
Siden har tingene udviklet sig og i dag flytter folk ind i Hjortshøj for at deltage i fællesskabet, ikke for at eksperimentere med nye ideer eller livsformer. De vil bare gerne have et fællesskab med andre i hverdagen.
”Lidt skuffende”, griner Lise Reinholdt, ”da vi udvidede Hjortshøj for to år siden, tænkte vi, nu kommer der nogle nye med nye ideer, vi ikke selv har tænkt på. Men de var ligeglade med vilde ideer, de ville have relationer og fælles aktiviteter i hverdagen”. 

Hvis der et politisk islæt i bofællesskaber i dag, er det oftest bæredygtighed. Bofællesskaber, der har bæredygtighed som mål, er organiseret i Landsforeningen for Økosamfund, medlemslisten tæller også Andelssamfundet i Hjortshøj.
”Vi havde det her koncept fra starten: No footsteps,” siger Lise Reinholdt, ”man graver et hul, bruger jorden som byggemateriale i vægge, der også bliver beklædt med papir og træ. Så bor man der i 200 år, og derefter fylder man jorden tilbage i hullet. No footsteps ” forklarer Lise Reinholdt i en let forsimplet udgave.

Udflyttere, skilsmisseforældre og seniorer søger bofællesskaber 
Hvem flytter i fællesskaber og hvad har de tilfælles? I princippet er svaret alle, men der er særligt tre forskellige grupper, der bliver tiltrukket af bofællesskaber.

”Det er børnefamilien med et barn, der bor i en andelslejlighed på Nørrebro og gerne vil ud og have lys og luft, ikke for langt fra byen, hvor de stadig har deres arbejde. Udflytterne kalder vi dem”, fortæller Michael Thomsen fra Almenr.
Dem kender Lise Reinholdt også til, her er det Aarhus, som de unge flytter ud af, men stadig er tæt på, da Hjortshøj blot ligger 10 kilometer fra byen. Den helt store gruppe er ifølge Michael Thomsen, skilsmisseforældre med teenagebørn, der ønsker at være alene, men bo i et forpligtigende fællesskab med andre. Derudover er der den gruppe Michael Thomsen kalder Fri 2. Det er +50 folket, ægteparret, hvis børn er flyttet hjemmefra. De sælger huset for at slippe for vedligehold og få frigjort midler til at leve drømme ud. Det kan også være den enlige, aktive m/k. Fælles for begge grupper er, at de stadig er på arbejdsmarkedet. I Hjortshøj dominerer +50 gruppen af folk, der søger fællesskabet.
”De er ressourcestærke, de har gode ægteskaber, og de har penge”, siger Lise Reinholdt.
Både Michael Thomsen og Lise Reinholdt oplever en stærk interesse for at bo i fællesskaber.
Andelssamfundet i Hjortshøj har i gennemsnit en henvendelse om dagen fra folk, der er interesserede i at bo i bofællesskabet. Fælles for dem der flytter i fællesskaber er et ønske om mere samvær og nærvær. Den anonymitet, der kendetegner livet i storbyerne, skiftes ud med en hverdag, hvor man kender sin nabo og spiser sammen med mennesker sit nærområde.

”Folk flytter i bofællesskab for at få et forpligtende fællesskab og en anden måde at leve på. De vil væk fra ligusterhækken”, slutter Michael Thomsen, Almenr.

FAKTA

dk kort

husstande1999

husstande2019