fbpx

Jagten på et tal

Ingen ved hvor mange bofællesskaber, der er i Danmark

hanneelmerBW . Af Hanne Elmer
  Journalist

Danmarks statistik har fundet 37 forskellige familieformer i Danmark. Vi er blevet et farverigt land med regnbuefamilier og mange måder at leve livet på. Vi er også et land med mange bofællesskaber, men ingen ved hvor mange, heller ikke Danmarks Statistik. Det er svært at tælle, fordi bofællesskaber har udviklet sig. I 70`ernes kollektiver boede alle på samme matrikel, i nutidens bofællesskaber bor man på mange forskellige måder. Nogle deler matrikel nummer, mens andre bor hver for sig og deler fælleshus, have og huslige opgaver.

Husstande med flere familier

Den eneste form for opgørelse af bofællesskaber, som Danmarks Statistik udarbejder, har fået betegnelsen: ”Andre husstande bestående af flere familier”. Alle personer på samme adresse regnes med til husstanden, uanset familieforhold. En husstand kan bestå af en eller flere familier. 

”Vi har desværre ikke anden bofællesskab-statistik end den meget blandede kategori: ”Andre husstande bestående af flere familier”, fortæller Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik i en mail.
I jagten på et tal på, hvor mange bofællesskaber, der er i Danmark, kan man hos Danmarks Statistik isolere kategorien, andre hustande bestående af flere familier. Man kan tilføje geografiske områder, hele landet, regioner og kommuner, og så vil man se, at antallet af flerfamilie hustande er stigende i byen og faldende på landet. Det har vi skrevet om i artiklen Flersomhed, fællesskab og forskelligskab (internt link). Men tallet på de i dag 233.819 flerfamiliehustande er formentlig ikke dækkende, flere med viden på området anslår at tallet er langt højere.

”Som registrene er opbygget lige nu, kan vi desværre ikke trække oplysninger, som vil give en god opgørelse over antallet bofællesskaber”, forklarer Lisbeth Harbo.

En nærliggende tanke er, at så er der nok andre, der ligger inde med en registrering af antallet af bofællesskaber i Danmark. Men det viser sig ikke at være tilfældet. Mette Margrethe Elf, projektchef i Realdania, en af de mest vidende på området bidrager med lidt afklaring. 

”Der findes mig bekendt ingen tal, der kan supplere Danmarks Statistiks billede. Det er et godt spørgsmål, hvor mange bofællesskaber, der egentlig findes. Det er svært at gøre op i forhold til de definitioner, der nu er”, forklarer Mette Margrethe Elf.

Med andre ord, før man kan finde tallet på bofællesskaber, må man finde ud af, hvad det er man måler på.

Definitionen på et bofællesskab

Problemet med at opgøre antallet af bofællesskaber i Danmark ligger i et simpelt, men samtidig komplekst spørgsmål: Hvad er et bofællesskab?

Lisbeth Harbo forklarer, at problemet i forhold til at lave opgørelser på bofællesskaber er, at der ikke er en definition på, hvad et bofællesskab er. Hun spørg, uden at have svaret: Hvor mange voksne skal bo sammen, før det er et bofællesskab og ikke en familie? Hvordan adskiller man et bofællesskab fra andre typer husstande, hvor mange bor på samme adresse? Det er nogle af udfordringerne i bestræbelserne på at definere et bofællesskab.

I flere fremtidige bofællesskaber, som fx Krake ved Lejre og Bovieraen i Frederikssund kommer folk til at bo hver for sig, men sammen. Helt konkret er Bovieraen i Frederikssund, et nyt bofællesskab bestående af andelslejligheder, tegnet så beboerne har privat have eller altan på ydersiden af ejendommen og fælles glashus og have i midten mellem lejlighederne. Hvordan skal de moderne bofællesskaber registreres? Det er en af de udfordringer, Lisbeth Harbo trækker frem.

”Hvis mange bor sammen, i hver deres bolig med fælles områder og fælleshus, skal det så registreres i Boligregistret som én bolig med mange beboere eller mange enkeltejede boliger?” Spørger Lisbeth Harbo. 

Jagten på et tal

Før antallet af bofællesskaber i Danmark kan findes, må begrebet bofællesskab altså defineres. Kigger man på Danmarks Statistik og de 37 registrerede familietyper, så er de meget detaljeret defineret især i forhold til skilsmissefamilier, som står for en god del af de 37 familieformer. Et par eksempler på definitioner af familier er: Enlig far med børn, enlig mor med børn og samværsbørn, par med mors og fars særbørn og mor og fars samværsbørn. Og sådan fortsætter det, familiernes sammensætninger er mange. Det samme gælder for bofællesskaber. De er meget forskellige.

Ifølge rapporten ”Fremtidens Bofællesskaber - i funktionstømte bygninger i storbyen, provinsbyen og på landet” fra 2016, er de typiske beboere i et bofællesskab, udover unge, der flytter ud af byerne og seniorer, skilsmisseforældre. Man ser allerede nu udfordringerne i registrering for sig. I nogle skilsmissefamilier bor børnene to steder, i andre flytter forældrene ud og ind hver anden uge.

Udfordringen med hvornår en hustand er en del af et fællesskab, og hvordan dette fællesskab skal registreres, er formentlig den største.

”Der er mange måder hvorpå livet kan leves og spørgsmålet er, hvordan man definerer et bofællesskab. Er det når man deler noget, men bor hver for sig, eller er det når man bor på samme matrikel? Der er forskel på hvad og hvor meget, man deler, så man må prøve at lande på nogle definitioner, vel vidende at der ikke er noget, der dækker alt, og have en ydmyghed for de tal, der kommer frem”, mener Mette Margrethe Elf.

Måske kommer der i fremtiden flere definitioner af bofællesskaber. Måske jagter vi ikke blot et tal men flere. Det vil vise sig.