fbpx

Nye måder at arrangere fællesskabet

Take Away mad fra fælleshuset er en af de nye måder at leve med corona

Af Majbrit Jensen, skribent og journaliststuderende

Coronakrisen har som bekendt haft dybe konsekvenser for mange forskellige aspekter af 2020. Mens vi i undertegnedes kollektiv fik mulighed for at rykke tættere sammen, måtte bofællesskaberne med mange beboere hver finde deres egen måde at opretholde fællesskabet på og samtidig overholde forsamlingsforbuddet. I sidste nyhedsbrev bad vi om erfaringer fra håndteringen af COVID-19 i de forskellige bofællesskaber. Generelt er der blevet afskaffet mange af de tiltag som styrker fællesskabet, og især fællesspisninger har været aflyst mange steder. Dette har været tilfældet i for eksempel bofællesskaberne Gyldenmuld og Askebakken, som har sendt deres erfaringer fra coronatiden ind.

Men tager man de positive briller på, har pandemien faktisk også et par lyse sider - som eksempler kan nævnes at den øgede fokus på hygiejne kan have en del af æren for et drastisk fald i influenzatilfælde i løbet af vintersæsonen på den sydlige halvkugle, og at vores klima fik et pusterum - i hvert fald for en stund - i form af et fald i udledningen af drivhusgasser. Generelt er der mange erfaringer vi kan tage med os fra coronakrisen - og det gælder også rundt omkring i bofællesskaberne. Her er nøgleordene nytænkning af fællesskabet og en bevidstgørelse omkring værdien af at bo i bofællesskab. Og der har vist sig at være en vilje til, trods en forvirring i starten, at finde et system som alle er enige om, og som beskytter de sårbare samtidig med at dele af fællesskabet kan beholdes. Dette beskrives for eksempel fra Gyldenmuld, hvor der er blevet hygget og snakket, på trods af den midlertidige afskaffelse af fællesspisning. Her blev der holdt ugentlige udendørs møder med afstand, “for lige at tjekke op på ve og vel”. Her var der også indkøbshjælp at finde, for dem der havde brug for det.
I Askebakken tilbød en beboer at lave takeaway som et alternativ til fællesspisningen. Der blev stillet spritdispensere op og holdt stormøder med afstand. Nogle af beboerne mødtes hver dag for at “holde kontakt”, som Rene Ladiges skriver til os.

Bertil Egerö fra Slottet i Lund har også sendt nogle erfaringer ind sammen med et lidt længere blogindlæg. Sverige valgte en noget anderledes taktik end Danmark til at tackle krisen, og det afspejler sig i Slottets håndtering af situationen. Her blev der udviklet en helt speciel metode, hvorpå sammenholdet stadig kunne dyrkes:
I Slottet besluttede beboerne sig for at dele sig op i “trækfugle” (dem der fortsat skulle ud af huset, eksempelvis for at gå på arbejde) og “standfugle” (ældre og personer i risikogruppen, som kunne holde sig inde i perioden). Fællesarealerne blev primært forbeholdt standfuglene, så disse kunne omgås hinanden uden smittefare fra omverdenen. Således skulle trækfugle ikke benytte sig af det fælles køkken, spisestue og stue, men kunne dog bruge vaskemaskiner og tørrerum. Også til stormøder blev grupperne bibeholdt - trækfugle for sig, og standfugle for sig, forbundet via computer. Senere stormøder blev holdt udendørs. For at kompensere for de ændrede indeforhold blev der købt en trampolin til børnene, som har været flittigt brugt.
Bertil Egerö, som er en af standfuglene i Slottet, beskriver på sin blog, hvordan det har været en stor fordel at bo i bofællesskab under pandemien. Således har de ældre standfugle stadig kunne have glæde af lyden af trækfuglenes børn der har leget udenfor, og trækfuglene har kunnet hjælpe standfuglene med indkøb.

Med genindførslen af fællesspisningen i de fleste bofællesskaber i løbet af sommeren og efteråret er selvfølgelig også fulgt en masse gode ideer til at gøre det på en sikker måde. I bofællesskabet Overdrevet, som består af rækkehuse, blev der indført et system til fællesspisning i fælleshusets spisesal, hvor hvert bord blev markeret med de numre rækkehusene normalt bliver kaldt ved. På den måde skulle kun beboerne i det gældende rækkehus sidde ved det gældende bord. Også på Toustrup Mark blev der lavet faste pladser så hvert hus havde sit eget bord, dog med den tilføjelse at deltagerne bærer mundbind på vej hen til bordet, på samme måde som det gøres i restauranter, og at de selv medbringer service som så tages med hjem og vaskes op.

Disse erfaringer er værd at tage med sig og huske på i fremtiden - og i en tid, hvor restriktionerne stadig ændres. Især værdien i at være en del af et fællesskab i hverdagen, opfindsomheden og det incitament der har været for at finde en fælles løsning, er bemærkelsesværdige fællesnævnere der skaber vished om, at også fremtidige kriser kan klares.


Kilder:
https://www.theguardian.com/society/2020/sep/17/falling-flu-rates-in-southern-hemisphere-offers-hope-as-winter-approaches-coronavirus
https://www.wsj.com/articles/covid-19s-environmental-benefits-evaporate-as-world-reopens-11594290145
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/fly-holder-stille-og-kinesiske-fabrikker-ligger-oede-hen-men-er-coronavirus
https://www.google.com/amp/s/co-lab-research.net/2020/06/23/special-co-lab-blog-series-covid19-and-collaborative-housing-2/amp/

Bliv medlem


Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.


Dette websted bruger cookies, som gør det lettere for os at give dig en god oplevelse på vores website. Du kan vælge at give tilladelse eller afslå brug af cookies.