fbpx
Skip to main content

Generalforsamling Foreningen Bofællesskab.dk

Kære bofællesskabsven

Foreningen Bofællesskab.dk inviterer hermed til årets generalforsamling, der i år ligesom mange andre generalforsamlinger er ramt af Corona krisen. Derfor afholdes generalforsamlingen som et online møde, over programmet Zoom. Du kan altså sidde trygt og godt i din egen stue og deltage i generalforsamlingen via din computer eller mobiltelefon.

Bofællesskaber blomster i Danmark. Vi skal sammen høre om året der gik og om handlingsplanen for foreningen den næste tid. Hvad vores forenings rolle skal være, giver bestyrelsen her et bud på.

MEDLEMSSKAB
Før du kan deltage som stemmeberettiget til generalforsamlingen, skal du - eller det bofællesskab, du er en del af - være medlem af Foreningen Bofællesskab.dk. Hvis du ikke allerede er medlem, skal du overveje, hvilket medlemskab, du skal have (personligt medlem eller et medlemskab for dit bofællesskab). Klik her for at undersøge mulighederne.

TILMELDING
Efter tilmelding får du via mail tilsendt alle de dokumenter, der skal behandles på generalforsamlingen.

FORSLAG TIL GENERALFORSAMLINGEN
Hvis man har forslag til behandling på generalforsamlingen, herunder vedtægtsændringer, skal disse fremsendes til bestyrelsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 19. april 2020. En endelig dagsorden vil blive udsendt én uge inden generalforsamlingen.

STIL OP TIL BESTYRELSEN
Overvej, om du vil stille op til en bestyrelsespost. Vil du det, må du gerne sende os en mail om det og/eller spørge os mere om rollen. Det er en god lejlighed til at lære om bofællesskaber andre end sit eget, mens man arbejder for udbredelsen af flere bofællesskaber. Vi mødes månedligt over Zoom og fysisk gerne 1-2 gange om året. Den siddende bestyrelse på 5 medlemmer har udtrykt interesse for at fortsætte arbejdet. Bemærk, at bestyrelsen udover at bestå af et ulige antal personer, kan være så stor som synes relevant.

AT AFHOLDE GENERALFORSAMLING ONLINE
I tilmeldingen til generalforsamlingen bliver du spurgt om din e-mailadresse. Den skal opgives, fordi vi sender dig et link til mødesystemet ZOOM, så du kan installere det. Der vil blive arrangeret et testmøde et par dage før, så du har de bedste forudsætninger for at kunne deltage i det ”rigtige” møde, uden tekniske problemer.

Til mødet skal du være koblet på Internettet via en computer eller en mobiltelefon. Der vil blive udsendt en e-mail før mødet med et link. Når du har klikket på linket og tilkendegivet, om du vil deltage med lyd og billede, bliver du omstillet til ”møderummet”, sammen med de andre deltagere.

Vi håber på, at rigtig mange vil deltage i generalforsamlingen. På trods af omstændighederne bliver det spændende at afholde mødet online. Vi glæder os rigtig meget.

Begivenhedsoversigt

Startdato 03-05-2020 09:45
Slutdato 03-05-2020 13:00
Kapacitet Ubegrænset
Tilmeldt 0
Pris Gratis
Det foregår ZOOM online
Kategorier Generalforsamling
Vedhæftet Dagsorden iflg.pdf
Vision og handleplan 2020.pdf
Der kan ikke længere tilmeldes til denne begivenhed