fbpx

Generalforsamling i Foreningen Bofællesskab.dk

Kære bofællesskabsven

Foreningen Bofællesskab.dk inviterer hermed til årets generalforsamling, der i år ligesom mange andre generalforsamlinger er ramt af Corona krisen. Derfor afholdes generalforsamlingen som et online møde, over programmet Zoom. Du kan altså sidde trygt og godt i din egen stue og deltage i generalforsamlingen via din computer eller mobiltelefon.

Bofællesskaber blomstrer i Danmark. Vi skal sammen høre om året der gik og om handlingsplanen for foreningen den næste tid. Hvad vores forenings rolle skal være, giver bestyrelsen her et bud på.

MEDLEMSSKAB
Før du kan deltage som stemmeberettiget til generalforsamlingen, skal du - eller det bofællesskab, du er en del af - være medlem af Foreningen Bofællesskab.dk. Hvis du ikke allerede er medlem, skal du overveje, hvilket medlemskab, du skal have (personligt medlem eller et medlemskab for dit bofællesskab). Klik her for at undersøge mulighederne.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig arrangementet her. Efter tilmelding får du via mail tilsendt alle de dokumenter, der skal behandles på generalforsamlingen.

FORSLAG TIL GENERALFORSAMLINGEN
Hvis man har forslag til behandling på generalforsamlingen, herunder vedtægtsændringer, skal disse fremsendes til bestyrelsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 18. april 2021. En endelig dagsorden vil blive udsendt én uge inden generalforsamlingen. Se i øvrigt foreningen vedtægter her..

STIL OP TIL BESTYRELSEN
Overvej, om du vil stille op til en bestyrelsespost. Vil du det, må du gerne sende os en mail om det og/eller spørge os mere om rollen. Det er en god lejlighed til at lære om bofællesskaber andre end sit eget, mens man arbejder for udbredelsen af flere bofællesskaber.  Vi mødes månedligt over Zoom og fysisk gerne 1-2 gange om året. Der er tre i den siddende bestyrelse som har udtrykt interesse for at fortsætte arbejdet. I år skal vi ekstraordinært også have valg af forperson. Bemærk, at bestyrelsen udover at bestå af et ulige antal personer, kan være så stor som synes relevant.

AT AFHOLDE GENERALFORSAMLING ONLINE
I tilmeldingen til generalforsamlingen bliver du spurgt om din e-mailadresse. Den skal opgives, fordi vi sender dig et link til mødesystemet ZOOM, så du kan installere det. Der vil blive arrangeret et testmøde et par dage før, så du har de bedste forudsætninger for at kunne deltage i det ”rigtige” møde, uden tekniske problemer.

Til mødet skal du være koblet på Internettet via en computer eller en mobiltelefon. Der vil blive udsendt en e-mail før mødet med et link. Når du har klikket på linket og tilkendegivet, om du vil deltage med lyd og billede, bliver du omstillet til ”møderummet”, sammen med de andre deltagere.

Vi håber på, at rigtig mange vil deltage i generalforsamlingen. Vi glæder os rigtig meget.

Dagsorden er vedlagt. 

Arrangementsoversigt

Start dato 02-05-2021 10:00
Slut dato 02-05-2021 13:00
Maks pladser
Tilmeldt 15
Pris Gratis
Det foregår her ZOOM online

Information om stedet: ZOOM online

Online møde på ZOOM konferencesystem.

Før mødet starter, får du tilsendt en mail med informationer om, hvordan du deltager i dette online møde på ZOOM. I mailen vil der være et link, du skal trykke på, så du kommer direkte til konferencesystemet.

Sådan kommer du i gang med Zoom

Klik på det mødelink, du har modtaget fra Bofællesskab.dk
Sig ja, når den beder dig åbne Zoom programmet eller installer Zoom programmet, hvis det er dit første Zoommøde.
Godkend at Zoom får adgang til brug af din mikrofon og kamera på din computer. “Join with video” og “Join with computer audio”.

Du er nu klar til at deltage i ZOOM mødet.

Dette websted bruger cookies, som gør det lettere for os at give dig en god oplevelse på vores website. Du kan vælge at give tilladelse eller afslå brug af cookies.