fbpx
Skip to main content

Artikelarkiv

Vil du være med til at starte et bofællesskab?

Interessen for at flytte til et bofællesskab er enorm. Der henvender sig dagligt flere mennesker til vores sekretariat, som ønsker at vide, hvilke chancer der er, for at få en bolig i et bofællesskab her og nu. Vi må desværre skuffe dem. Det kan vi naturligvis ikke svare på. Det er individuelt for hvert bofællesskab. Nogle har lange ventelister, mens andre slet ikke opererer med ventelister. 

En stor del af henvendelserne, specielt i vores Facebook gruppe, går på, om der er andre, der er interesseret i at starte et nyt bofællesskab. Nogle af disse forespørgsler når frem til de rigtige personer i tide, mens andre drukner i andre Facebook opslag og forsvinder ud i glemslen.

Vi vil nu på baggrund af den store interesse starte en form for dating/matching side, som netop henvender sig de personer, der har overskud og lyst til at starte et bofællesskab. Ideen er, at man tilmelder sig et system, som matcher en selv med andre, der har de samme ønsker til et bofællesskab. Matching kan være geografisk, aldersmæssigt, om det skal være øko-samfund eller “bare” et bofællesskab, eller om det skal være i byen eller på landet. 

Når vores koordinator kan se, at der er et passende antal personer om de samme ønsker, inviterer vi til møde med de andre, der har samme ønsker. Vores koordinator faciliterer de første par møder, for at give deltagerne lov til at boltre sig i brainstorm, ideudvikling, erfaringsudveksling og andre gode discipliner. Når koordinatoren kan se, måske efter 2-3 møder, at gruppen kan være selvhjulpne, kan han eller hun foreslå, at gruppen bliver selvkørende. 

Hold øje med vores hjemmeside og Facebook-gruppe. Vi annoncerer, når systemet er køreklar. Dig, som har tilmeldt dig vores nyhedsbrev, får selvfølgelig også en opdatering her.