Fællesspisning, delebiler og bæredygtighed tiltrækker et stigende antal danskere til landets bofællesskaber. Mød beboerne i det etablerede Andelssamfund i Hjortshøj, som alle har fundet glæde i fællesskabet, og bofællesskabet Grobund, der kæmper med opstartsfasen.
Af Kristine Villadsen, Nikita Fjorback og Tilde Sol Holst, studerende ved Journalisthøjskolen
Tyve minutters kørsel fra storbyen Aarhus, snævrer vejen sig ind til kun én vognbane for begge retninger. Fortsætter man ad vejen, må man snart parkere sin bil i gruset uden for den bilfrie zone, der omkranser, hvad der mest af alt minder om et ganske almindeligt butikscenter. Her er cykelhandleren og tømrergården bare udskiftet med et “fikseværksted”, bageriet drives delvist af udviklingshæmmede, og i én og samme bygning kan man købe både nysamlede æg og nylavet is.
De omkringliggende huse i Andelssamfundet Hjortshøj er hovedsageligt beklædt i bæredygtigt træ, og med deres forskellige farver og former skaber de en kontrast til resten af Hjortshøjs ellers klassiske parcelhuskvarterer.
FAKTA
Andelssamfundet Hjortshøj blev skabt i 1992 og startede med en enkelt bogruppe med ejerboliger bestående af 5 dobbelthuse med plads til i alt 10 husstande.
Det er løbende blevet udvidet, og i dag bor der ca. 170 voksne og 117 børn*, i 8 bogrupper.
Der er bogrupper bestående af ejerboliger, almene lejeboliger, andelsboliger og boliger for udviklingshæmmede unge. På den måde er der både plads til de helt store gør-det-selv drømmere men også de, som helst vil bo i lejebolig, eller har et mere beskedent budget.
Fælles for alle bogrupper er visionen om at skabe en bæredygtig livsstil. Dette afspejles bl.a. i boligerne, som på forskellig vis er bygget med bæredygtighed for øje. Nogle af de tidlige boliger er bygget meget eksperimenterende med ydervægge af stampet jord og multtoiletter, hvor fækalier og urin genbruges til gødning. I dag har alle boliger solfangere på taget til opvarmning om sommeren, og andelssamfundet har et fjernvarmeværk, hvor der fyres med flis og træpiller.
*Tallene ændrer sig, da der er udskiftning, og børn fødes/flytter hjemmefra.
Dette er et estimat fra september 2019.
En attraktiv atmosfære
En af beboerne i Andelssamfundet Hjortshøj er Pernille Stentoft. I et nyopført hus bor hun sammen med sin mand og to børn på 16 og 19 år. For familien har det aldrig været en langvarig drøm at flytte i bofællesskab, men da børnene begyndte i børnehave i området, fik de øjnene op for en helt særlig atmosfære, som Pernille bedst beskriver som åbenhed.
“Pludselig står der en blomst udenfor døren, eller nogen kommer og spørger, om vi vil have nogle planter til haven eller inviterer på mad. I går fik vi en halv lagkage efter nabobørnenes fødselsdag. Jeg oplever, at folk er meget åbne for at bo tæt sammen,” siger hun.
Mød Pernille Stentoft i videoen, og hør hende fortælle om det fællesskab, hun møder i fælles arbejde.
Flere danskere drømmer om bofællesskaber
Andelssamfundet i Hjortshøj er ikke et enestående eksempel på et bofælleskab. Faktisk planlægges og bygges der i øjeblikket bofællesskaber på et niveau, som ikke er set siden slutningen af 70’erne og starten af 80’erne, og ifølge en rapport fra Dansk Byplanlaboratorium og Kuben Management drømmer flere danskere også om at bo i bofællesskab. Det genkender Rudy Madsen, som er administrator og initiativtager til foreningen og hjemmesiden Bofællesskab.dk.
“Selve den her trend startede i virkeligheden i 60’erne og 70’erne, og så har det bølget lidt op og ned. Den store bølge, som vi ridder på nu, startede nok omkring 2005, og den er meget markant, vil jeg sige,” fortæller han.
FAKTA
Et bofællesskab er en boform, hvor hver familie har sin egen bolig, mens de deler nogle fællesarealer og -faciliteter som eksempelvis fjernsynsstue, køkkenhave, vaskeri eller værksted.
I et bofællesskab er der kollektive faciliteter, men hverdagen er typisk ikke ligeså kollektivt planlagt, som hvis man bor i et kollektiv.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Fremtidens bofællesskaber, fremtidens-bofaellesskaber.pdf
Niels har været med fra start
Andelssamfundet i Hjortshøj blev oprettet i 1992 med en enkelt bogruppe bestående af fem dobbelthuse. Siden da, er samfundet gradvist vokset, så der i dag bor knap 300. Én af dem er Niels Bandholm, som var med til at starte bogruppe 3 tilbage i 1997, og er i øjeblikket i gang med at bygge sit eget hus i samme bogruppe. Her har han planer om at blive boende i lang tid.
“Det, der betyder noget, er de mennesker, der omgiver en. Dem man kender, og som man kan overskue. Sådan er det i disse småsamfund,” siger han.
Hør Niels fortælle om de overvejelser, han har gjort sig om at bo i et fællesskab, og få et glimt af hans nye hus i videoen.
Interessen for bofællesskab afspejler tendenser i tiden
Ifølge rådgiver og facilitator for bofællesskaber Marie Degnbol afspejler den stigende interesse for bofællesskaber nogle helt centrale tendenser i tiden.
“Der er mange, der er trætte af det der hamsterhjuls-ræs. Det travle travle liv, som egentligt bare kører slag i slag. Det er jo i det hele taget en trend at søge nye måder at leve på, som er et alternativ til det ræs. For nogle står bofællesskaber som en løsning på det,” siger hun.
Ofte gælder det nemlig for bofællesskaberne, at fællesskab og børnenes legekammerater er lige i nærheden, og at der ofte er hjælp at hente hos naboerne til den daglige logistik. Marie Degnbol peger desuden på opbrud i familieformer, økonomiske stordriftsfordele og bæredygtighed som andre årsager til at flytte i bofællesskab. Dog er kernen altid fællesskabet.
“Fælles er for alle, som flytter i bofællesskab, at de på en eller anden måde forestiller sig, at fællesskabet er nøglen til det gode liv,” siger hun.
Administrator og initiativtager til foreningen og hjemmesiden Bofællesskab.dk oplever også, at mange beboere får en noget anden tilværelse i bofællesskaberne end i traditionelle parcelhus- eller lejlighedskvarterer.
“De kommer jo ikke bare hjem til en bolig på 80 kvadratmeter. De kommer hjem til et kæmpe fællesskab,” siger han.
Medlemmer af Landsforeningen for Økosamfund
FAMILIELIVET I ET BOFÆLLESSKAB
Fællesskabet har i flere tilfælde lettet og bidraget til livet som børnefamilie for Pernille Stentofts familie. Både børn og voksne i familien oplever venlighed og hjælp fra naboerne. Fællesskabet giver en tryghed. Da børnene var yngre, var der af og til naboer der kiggede til dem, hvis de var syge og måtte blive hjemme fra skole. Det stærke nabofællesskab har de ikke oplevet på samme måde førhen.
“Det sted vi kom fra, var der ikke på samme måde et nabofællesskab. Selvom vi boede der i 5 år, var det generelt meget lidt, vi havde med naboerne at gøre,” siger Pernille Stentoft.
Hun sætter dog pris på, at man i bofællesskabet også sagtens kan trække sig tilbage og ikke behøver deltage i samtlige fællesaktiviteter.
“Man kan sagtens være med til og fra, og det kan variere, hvor mange timer man lægger i det, og man behøver heller ikke lægge nogle timer, hvis man ikke har brug for det. Man behøver ikke være i fællesskab hele tiden, selvom vi bor tæt. Det er også meget vigtigt for mig,” siger hun.
Pernille er selv med i grøntsagsfællesskabet, hønsegruppen og kulturgruppen, som arrangerer sommerfester, men der findes utallige andre fællesskaber indenfor bofællesskabet som eksempelvis delebilklubben, kolonihaver, filmklub, grisegruppen, gedegruppen og arbejde i æbleplantagen.
I Andelssamfundet i Hjortshøj bor Pernille Stentoft med sin 16-årige datter Lærke Stentoft. Lærke har været glad for en opvækst i andelssamfundet med naturen, venner og projekter lige i nærheden, og derfor kunne hun også finde på at flytte tilbage i fremtiden med sin egen familie.
Jette Meinicke flyttede til andelssamfundet i Hjortshøj for 16 år siden, da hendes børn flyttede hjemmefra. Jette er frivillig i den nye æbleplantage og arbejder på, at beboerne kan få hjemmedyrkede æbler.
Mød Jette i videoen her...
Opstarten kan være svær
Selvom flere ønsker at starte et bofællesskab, er det ikke nogen nem opgave, hvis ikke man flytter ind i et ligeså etableret fællesskab som eksempelvis Andelssamfundet i Hjortshøj. Det kræver, ifølge rådgiver og facilitator for bofællesskaber Marie Degnbol, at man i fællesskab får etableret en kultur og struktur for, hvordan man samarbejder og kommunikerer, og at man får styr på både det juridiske og økonomiske arbejde. Desuden kræver det lang tid at etablere et bofællesskab, hvilket ofte ikke harmonerer med beboernes ønsker om et andet liv lige nu og her.
“Man drømmer jo om at sidde ved langbord og spise sammen, mens børnene render rundt og leger. Man drømmer jo ikke om alt det benhårde arbejde, der er i at få det op at stå,” siger hun.
Bofællesskaber favner bredt
Nogle af de, som forsøger at gøre det let at starte nye bofællesskaber, er virksomheden Bærebo. Her er visionen, at gøre opstartsfasen lettere og tilbyde løsninger til allerede etablerede grupper af mennesker. Så indgår man i en dialog om, hvad netop denne gruppe ønsker at lægge i bofællesskabet, og hvordan det bedst bygges efter deres behov. Bærebo byder ind med erfaring, og gøre på den måde den vanskelige opstart lidt lettere.
Hos Bærebo hjælper man en allerede eksisterende gruppe mennesker, der ønsker at skabe et bofællesskab, med at realisere det. Men de seneste par år, er der også kommet andre kommercielle aktører på banen, der på forskellig vis kan tilbyde en mere fællesskabsorienteret og bæredygtig bolig.
Camilla Nielsen-Englyst er ansvarlig for fællesskaber og inddragelse i Bærebo. Hun oplever stor interesse i bofællesskaber, som i dag henvender sig til et bredere segment end 70’ernes hippiekollektiver. Det er i høj grad helt almindelige mennesker, der ønsker at gøre hverdagen lidt lettere eller mindre ensom og har en lyst til at bo sammen med mennesker, som står i en anden livssituation end dem selv. Derudover taler tanken om fællesskab og bæredygtighed ind i en trend, der næppe går i stå foreløbigt.
“Der er klimakrisen, der er økonomisk krise, der er alle mulige kriser. Folk kan godt blive lidt ensomme omkring det. Det her med at samles i nogle fællesskaber er enormt meget oppe i tiden,” siger Camilla Nielsen-Englyst.
Andelssamfundet i Hjortshøj bliver større
I Andelssamfundet i Hjortshøj oplever man også den store interesse for at flytte i bofællesskab. Det der i 1992 startede med en lille gruppe mennesker og fem huse, er i dag vokset til, at der bor knap 300 mennesker i alle aldre. Ansøgere til bofællesskabet oplever beboerne også som tiltagende, og derfor er et nyt boligområde på tegnebrættet, så bogruppe 9 kan blive en realitet.
Bliv medlem
Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.
Det bæredygtige fællesskab i Ebeltoft
Den svære opstart kender det nystartede bofællesskab Grobund. Bofællesskabet har købt en gammel fabriksbygning i Ebeltoft og er 160 medlemmer. Bofællesskabet mangler stadig at købe et stykke land fra kommunen, hvor de kan bygge huse. Det betyder, at der muligvis går op til to år, før de kan bygge de bæredygtige huse, som de ønsker.
På trods af dette har medlemmerne i Grobund stadig visioner for projektet. De vil skabe et samfund og en natur, som er værd at give videre. En af medlemmerne er Pernille Krogh, der har været med i projektet i 3 år.
“Jeg gerne vil se mine børn i øjnene og sige, jamen jeg gjorde da i det mindste noget for bæredygtigheden. Så jeg blev aktiv i Grobund. Jeg synes ikke, det liv vi har strikket sammen omkring os er særligt menneskevenligt. Jeg ser for mange, der går ned med stress, og jeg tænker, det må kunne gøres på en anden måde. Jeg vil gerne være med til at eksperimentere, for jeg har ikke en løsning på det endnu,” siger Pernille Krogh.
Medlemmerne af Grobund har hver betalt 50.000 kroner til projektet for at kunne få råd til at starte det op. Pernille Krogh solgte for et par år siden sin lejlighed og kolonihavehus i Randers for at flytte til Ebeltoft og være med i projektet. Hun bor i dag midlertidigt i et lejet baghus i Ebeltoft, så hun kan være tættere på projektets opstart.
Foto: Grobund.dk. 63-årige Pernille Krogh vil skifte livet i Randers ud med bofællesskabet Grobund i Ebeltoft. Det er første gang, hun skal bo i bofællesskab.
Skal bo i bofællesskab for første gang
63-årige Pernille Krogh var efter sygdom og dødsfald i den nærmeste familie blevet bevidst om, at hvis hun skulle nå at udleve drømmen som billedkunstner, skulle det være nu.
“Det nytter ikke at vente til, at man bliver 67 og måske ingenting kan. Der er ingen tvivl om, at de der påmindelser om, at det er nu, de betyder noget i min beslutning,” siger Pernille Krogh.
På trods af, at hun aldrig har boet i et bofællesskab før, faldt valget på Grobund, som stedet hvor hun kan blive gammel med mange mennesker omkring sig.
“Jeg har ikke lyst til at sidde foran et fjernsyn og gro til. Jeg vil gerne have et kulturelt og aktivt liv sammen med nogen,” siger Pernille Krogh om beslutningen om at flytte til Grobund.
Ønsket om et aktivt liv i fællesskab var også noget, der særligt tiltalte Pernille Krogh. Hun forventer, at Grobund kan opfylde det for hende.
“Det der med at tage på venindebesøg og sidde og røre i en kaffekop, det kan jeg slet ikke. Jeg synes, det er sjovt at bygge et hus sammen eller ordne haven sammen. Sådan vil jeg gerne være sammen med mennesker,” siger hun.
FAKTA
Grobund skal blive et bofællesskab beliggende ved Ebeltoft Færgehavn. Bofællesskabet har købt en gammel fabriksbygning til små virksomheder og iværksættere. Grobund har visioner om, at beboerne skal leve gældfrit, affaldsfrit og primært ernærer sig fra egen lokal virksomhed.
I dag er der 160 medlemmer i Grobund, som alle har betalt 50.000 kr. til projektet. Bofællesskabet mangler at købe et stykke land fra kommunen, inden de kan komme i gang med boligbyggeriet.
Byggeriet skal primært bestå af ‘Tiny houses’, som er off-grid. Det vil sige, at husene ikke vil være koblet på el, vand eller varme netværk.
