fbpx

Du er ikke forbundet. Nyhedsbrevet kan inkludere nogle brugerinformationer, så de vises måske ikke korrekt.

Om blandt andet store bofællesskabskoncepter

Om blandt andet store bofællesskabskoncepter

 

Hej Gæst,

Bofællesskaber er i høj kurs. Det er en boform, der tiltaler flere og flere, og nye bofællesskaber skyder op landet over. En del af dem står professionelle virksomheder for at etablere, bygge og drive. I månedens nyhedsbrev får vi to af disse virksomheders bevæggrunde for at kaste sig ind på et marked, der traditionelt handler om mere end blot et sted at bo, men om meningsfyldte relationer. Hvilken rolle professionelle developere kan spille her, kan du læse meget mere om nedenfor.

Foreningen Bofællesskab.dk og Landsforeningen af Økosamfund (LØS) har sat slutspurten ind på lancering af startpakkerne, der i fremtiden gør etablering af bofællesskaber mere håndgribelig. Indholdet i hver enkelt pakke er inspiration til alle de vigtige beslutninger, der skal tages i startfasen.


Er du på udkig efter en virksomhedspraktik, så læs med. Der er så meget spændende at tage fat på i Foreningen Bofællesskab.dk og måske besidder du nogle kvalifikationer, som foreningen burde kende til og drage fordel af? Kender du en, der leder efter en meningsfyldt virksomhedspraktik, som kan afklare de videre muligheder på arbejdsmarkedet, skal du være meget velkommen til at videresende opslaget.

Velkommen til årets første nyhedsbrev fra Bofællesskab.dk!


 

STORE BOFÆLLESSKABER GIVER PLADS TIL FLERE GENERATIONER

Plushusene er foreløbigt seks bofællesskaber, hvoraf to af dem - i Hedehusene og i Nivå - har haft indflytning, mens de resterende fire enten har byggestart eller indflytning i år. Plushusene udvikler store bofællesskaber: Bebyggelserne er typisk på +100 boliger og op til 250 boliger og bygger på et koncept, der egentlig var tiltænkt seniorer.

 

Foto: Plushusene

 

 

Klar - Parat - Start

Slutspurten er ved at sætte ind til lancering af startpakkerne, som er et samarbejde mellem Landsforeningen af Økosamfund (LØS) og Foreningen Bofællesskab.dk. Der er i skrivende stund ved at blive lagt sidste hånd på beskrivelsen af de fem pakker:  Økonomipakken - Jurapakken - Den grønne pakke - Den sociale pakke - Den kommunale pakke. Alle fem pakker bliver holdt sammen af Den fundamentale pakke, som indeholder de grundlæggende og fundamentale forudsætninger. Pakkerne er i øjeblikket under redigering og strukturel sammensætning, der gør det til et værdifuldt værktøj i det store arbejde med at etablere et bofællesskab.


Hvad kan disse pakker så gøre for mig? Forhåbentligt kan de indgå som et sparringsværktøj, hvis indhold bærer præg af at være inspiration og samtalepapir, når vigtige beslutninger tages. Pakkerne kommer ikke med nøglefærdige løsninger på problemerne og giver ingen how-to-do guides. Det er kun formidling af viden og erfaringer, som gør dig i stand til at tage de gode beslutninger.


Alle fakta, viden og erfaringer fra andre kommer til at ligge i Vidensbanken, som i sig selv får karakter af et omfattende opslagsværk. Derudover bliver der fra alle startpakkerne en masse links ned i Vidensbanken, der understøtter det skrevne. 


Startpakkerne og Vidensbanken bliver tilgængelig for alle. Man skal ikke være medlem og have et særligt login. Alle skal kunne trække på den viden, som andre, der har etableret bofællesskaber og økosamfund, vil stille til rådighed.

 


Det nøglefærdige fællesskab med antropologer på sidelinjen 

Fabulas er en af de bygherrer, der ønsker at imødekomme efterspørgslen på flere bofællesskaber ved at bygge dem nøglefærdige. Derfor har de seks nye bofællesskaber på vej - fem af dem får placering i Østjylland, mens det sjette kommer til at ligge i Vinge ved Frederikssund.


 

BOGANMELDELSE: BOFÆLLESSKABER 1970 TIL I DAG

‍Et historisk spøgelse går sin gang netop nu. Brunt og måske lidt hippiekikset, men fyldt med vitaminer, når man kigger på det. Det er 1970’erne, jeg taler om. Og 2020’erne har meget til fælles med det årti.

 

 

BOFÆLLESSKAB.DK SØGER VIRKSOMHEDSPRAKTIKANT 

Leder du efter virksomhedspraktik, hvor du kan afklare og udvikle dine kompetencer, så du kommer tættere på arbejdsmarkedet? Så har Bofællesskab.dk projekter, du kan gå i gang med. Konkret forestiller vi os, at du kan bidrage med praktisk hjælp til nogle af de projekter, der er i foreningen. Men vi vil også rigtigt gerne høre, hvad du forestiller dig at kunne bidrage med. Du har garanteret nogle evner, som du kan sætte i spil i Bofællesskab.dk, og dem hører vi gerne om.

Inden du søger denne virksomhedspraktik, skal du undersøge, om du er berettiget til at indgå i virksomhedspraktik. Dit lokale jobcenter kan hjælpe med at afklare det.  

Du kan bo hvor som helst i landet, for du skal varetage din virksomhedspraktik hjemmefra. Det er derfor et krav, at du har computer og netforbindelse og det er en fordel, at du er vant til at mødes via ZOOM eller andet online mødesystem

Har du spørgsmål eller blot søge virksomhedspraktikken gør du det ved at sende en mail til info@bofaellesskab.dk 

 

 


‍Nyhedsbrevet er udsendt af:

Foreningen Bofællesskab.dk

Sædekildegårdvej 1

DK 5250 Odense SV

Tlf. +45 28 91 99 01

Mail: info@bofaellesskab.dk