fbpx
Skip to main content

Frivillig medarbejder hos Bofællesskab.dk


Udgivet tirsdag, 21 maj 2019
Frivillig medarbejder hos Bofællesskab.dk

Foreningen Bofællesskab.dk er en almennyttig forening, der primært har til formål at understøtte og fremme fællesskabsorienterede boformer i Danmark.

Foreningen har kun eksisteret i få årl og har endnu intet fast, lønnet personale.
Sekretariatet drives af en ulønnet administrator og kontorets adresse er administratorens hjem. Der foreligger et stigende antal opgaver i sekretariatet og der er derfor brug for frivillige, der vil gøre en forskel for de mange, der enten søger ind i et bofællesskab eller som allerede bor i et.

Som frivillig medarbejder kan du blandt andet arbejde med følgende opgaver:

  • Scanne internettet for bofællesskaber, der endnu ikke har en profil i vores bofællesskabsdatabase, og indtaste dem i databasen.
  • Arbejde med foreningens projekter, som kan være alt fra indsamling af data, skrive tekster, ringe til projektets interessenter og mange andre projektopgaver.
  • I samarbejde med administratoren at skrive historier til nyhedsbreve, hjemmeside og Facebook opslag.
  • Indsamle viden fra bofællesskaber til brug for hjemmesidens vidensbank.
  • Være med til at udbygge og styrke Bofællesskab.dk som en medlemsorganisation.
  • Alt efter evner og interesser opgaver indenfor fundraising, events eller lignende.

Arbejdet forgår som udgangspunkt fra din egen bopæl og du vil kun i begrænset omfang mødes fysisk med administratoren og andre fra organisationen. Kommunikationen vil primært foregå på mail, Facebook og over telefon. Møderne vil primært foregå over nettet via ZOOM.

Men du får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver - det er kun din lyst og entusiasme, der bestemmer, hvor mange timer, du vil og kan lægge i arbejdet. Det er for en god sag.

Er du interessert i at høre mere, så kontakt mig på tlf. 28 91 99 01 eller rudy.madsen@bofaellesskab.dk 

Venlig hilsen

Rudy Madsen
Administrator

Skrevet af