Antal bo-enheder | 20 |
Bofællesskab | Aldersblandet |
Ejerform | Andelsboligforening (tinglyst andelsboligforening, som er reguleret gennem loven om andelsboliger) |
Etableret år | 1988 |
Andelsboligforeningen - ideen om et fællesskab med plads til individualitet
Fra 1. december 1988 har der været liv i Asgård.
Vi er i dag 29 voksne og 18 børn og unge.
Asgård er baseret på filosofien om et fællesskab med socialt ansvar og med plads til individet.
Rent praktisk udmønter fællesskabet sig i at der er arbejdsgrupper, fælles arbejdsdage, fælles faciliteter og et tilbud om en fællesspisning tirsdag til fredag. Derudover arrangeres forskellige fælles aktiviteter i årets løb.
Beboerne råder over et fælleshus med stort køkken, spisesal, legerum til børn, opholdsrum til større børn, kælder med grovkøkken og vaskemaskine, værksted og eget pulterrum.
Boligerne forbindes med en glasgang som danner et fælles opholdsareal med grønne planter. Dertil kommer dejlige udenomsarealer med legeplads, bålplads og terrasse.