Antal bo-enheder | 22 |
Bofællesskab | Aldersblandet |
Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet |
|
Mindste bolig | 107 m2 (inkl 15 m2 i fælleshus) m2 |
Største bolig | 145 m2 (inkl 15 m2 i fælleshus) m2 |
Ejerform | Lejebolig (privatejet) |
Etableret år | 2023 |
Medlem af bofællesskab.dk | Nej |
Minimum kontantpris / andel / indskud / depositum | 3 x husleje + 1 måneds depositum kr. |
Maksimum kontantpris / andel / indskud / depositum | 3 x husleje + 1 måneds depositum kr. |
Minimum husleje | 14.900 kr kr. |
Maximum husleje | 19.800 kr kr. |
Fjernvarme | Rumopvarmning Vandopvarmning |
Andet | Fjernvarme kommer fra eget fælles naturgasanlæg |
El | Offentligt elværk |
Vand | Fra vandværk |
Frekvens | 1-3 pr. uge |
Bistrup Have udvikles som et bofællesskab i smukke omgivelser. Her bor man i alle aldre og de forskellige generationer kan bidrage til hinanden. Det flotte gamle hovedhus fra 1913 bliver til fælleshus, hvor beboere vil have mulighed for at afholde fællesspisning i spisesalen på 1 sal, samt kaffeslabberas og hyggestunder i stuen, men der er også mulighed for at etablere et fitness -eller yogalokale, og krearum, på anden sal. Her kommer der også gæsteværelser, som man kan leje. Dertil er der etableret stort industrikøkken i underetagen.
Boligområdet er kombinationen af nyt og gammelt, der møder hinanden. Der er både nybyggede boliger og ombyggede boliger i længerne til hovedhuset, men uanset hvilken bolig du vælger, er den udført i de bedste materialer og godt håndværk med alt hvad der hører til en topmoderne bolig.
Der er store rumlige familieboliger og lidt mindre boliger. I alt er der opført 22 boliger på lejebasis. Der findes 3 boligtyper i Bistrup Have: TYPE A: 8 stk. ombygget 2-plans boliger fra 92-122m², TYPE B: 9 stk. nybygget 1-plans boliger fra 108-113m², TYPE C: 5 stk. nybygget 2-plans boliger fra 122-130m². Hertil kommer 15 m2 i fælleshus.
Opførslen af Bistrup Have foreløber planmæssigt. Det første spadestik til Bistrup Have blev taget i sommeren 2021. Byggeriet er i fuld gang, og vi forventer indflytning 1. april 2023.Hvis du er interesseret i at høre mere om processen og følge med i byggeriet, kan du se mere her: https://bistrup-have.dk/bistrup-have/ Du er også velkommen til at kontakte Benedicte Malmstrøm på e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Det flotte udgangspunkt i arkitekturen og materialiteten i de eksisterende bygninger er så vidt muligt bevaret i ombygningen og renoveringen af bygningerne. Hovedbygningen fra 1913 renoveres, men ændres ikke i facaden og dens ornamentik og detaljer. Længebygningerne er derimod i mindre god stand og ombygges ved et mere gennemgående indgreb med bl.a. nye kviste tilpasset den eksisterende arkitektur. Den naturgrund, hvor Bakkegården har ligget i over 100 år, er idyllisk placeret højt over Furesø med udsigt der rækker langt. Grunden er bevokset med mange store træer og delvis åbne grønne arealer. Af de eksisterende bygninger er specielt hovedhuset fra 1913 et klassisk eksempel på herregårdsarkitektur med en flot med fin ornamentik på facaden. Staldbygningerne danner ramme om en fornem gårdsplads med en blodbøg i midten.
I Bistrup Have lægger vi op til at etablere en naturlegeplads og give mulighed for leg og boldspil. Steder med vand, sand, træer, buske, grene, plantedele, sten, blomster og små dyr er væsentlige for børn. Vi ønsker at etablere en delebilordning (el-biler) og en frodig have med træer, planter og nyttehaver. Parken med en bred pallette af træsorter skaber grønne duftende og forskellige naturrum. Den varierede beplantning består af mange former for biotoper, hvilket skaber biodiversitet og gør parken til et robust og ideelt opholdssted for dyreliv. Men vigtigst af alt er at et bofællesskabs identitet er noget der opstår indefra og derfor prioriteres samarbejdet med beboerne højt.