fbpx

Bofællesskabet Skovhaven

Bofællesskabet Skovhaven - 17015993_1121470127982571_738607470371167726_o_c8f06872fb76505eda42c821a9586b6b
Bofællesskabet Skovhaven - Skaermbillede_2023-01-13_094540_ebd12f77c7dd3322d8f68c8982e4903b
Bofællesskabet Skovhaven - visualisering_50eeda91286dadf7a12ca57ef9ee8a16
Bofællesskabet Skovhaven - referencehuset_3bf4bdb680e0a79b440fba9092e021d4

Oplysninger om bofællesskabet

  • Struktur

    Antal bo-enheder 25
    Bofællesskab Aldersblandet
    Økosamfund Aldersblandet
    Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet
    • Børn 0 - 18 år
    • Unge 18 - 30 år
    • 30 - 50 år
    • 50 - 70 år
    • 70+
    Mindste bolig 34 m2
    Største bolig 80 m2
    Ejerform Private ejerboliger
    Etableret år 2024
    Medlem af bofællesskab.dk Ja

Beskrivelse

Drømmer du om at bo i en lille bolig; i et bæredygtigt træhus; tæt på naturen; i et fællesskab med andre ... Så bliver Bofællesskabet Skovhaven stedet for dig.

Vi arbejder aktivt på at kunne købe en grund i 2023 og dermed blive en del af Hyllegaard Højes 'bofællesskabslandsby'. Det sker, så snart vi har finansieringen på plads og har fået det nødvendige antal medlemmer.

Inden vi kan bygge, skal grunden (og det store fællesareal) byggemodnes og klargøres. Vi vil derfor først begynde af etablere bofællesskabet ind i 2024.

SMALL LIVING er en filosofi om at bygge og bo med et lille fodaftryk, i en enkel og funktionel bolig — og gøre det med en udgift, der er markant lavere end traditionelt byggeri. Og naturligvis med bæredygtighed som en rød tråd.

Men small living handler for os også om økonomi: Det skal nemlig være muligt for familier og singler med en helt almindelig indtægt at blive en del af vores bofællesskab - Det er faktisk et af vores grundprincipper. Også i en krisetid.

BILLIGT OG FUNKTIONELT. Det er en let sag at bygge dyrt. Og at bygge uden særlige overvejelser omkring funktion og indretning. Sådan er det mest byggeri. Men vi vil gøre det anderledes.

Det kan nemlig godt lade sig gøre at bygge, så folk med en gennemsnitlig indkomst kan være med: Det kræver, at vi griber processen anderledes an - og at der er en aktiv foreningen, der deltager i nogle af de processer, vi ellers ville betale andre (dyrt) for at udføre.

Vi har hentet inspiration og ideer flere forskellige steder fra – bl.a. fra Tiny House (men vi er ikke et Tiny House-fællesskab). Du kan altså ikke bygge et Tiny House, men derimod et lille, funktionelt hus efter foreningens principper og rammer for small living.

SMALL LIVING ER

  1. AT BO MINDRE – men funktionelt og med større nærvær med husets øvrige beboere (børn, ægtefælle, partner ...)
  2. AT LEVE OG BO ENKLERE, med færre ejendele, mindre ’gemmen-væk’, mindre ressourceforbrug, større overblik.
  3. AT BO BILLIGERE, så̊ udgifterne til bolig og forbrug ikke stresser og skaber bekymring for hverdagen, men derimod giver ro og mulighed for større overskud til nærvær og engagement.

Og at bo med ansvar for miljø og BÆREDYGTIGHED.

EN RØD TRÅD i hele small living-tanken er, at vi ved at bo mindre, enklere og mere økonomisk overkommeligt, frigør ressourcer og overskud til nærvær og engagement: ikke blot i forhold til familien og bofællesskabet, men også i forhold det lokale samfund, som man er en del af.

BOLIGERNE i Skovhaven bliver små træhuse med et fodaftryk på max 90m2 — Træ er nemlig et bæredygtigt materiale; har høj isoleringsgrad; giver et godt indeklima; og træhuse er væsentligt billigere at bygge end et hus i mursten eller beton.

BOFÆLLESSKABET SKOVHAVEN bliver et fællesskab, hvor vi deler ressourcer og er sammen om en række opgaver (eks. pasning og vedligehold af fælles arealer, frugttræer og køkkenhave). Men det bliver også et fællesskab, hvor man kender sin nabo, giver hinanden en hånd i hverdagen og spiser sammen i løbet af ugen. Og det bliver et bofællesskab for alle aldre: både børnefamilier, singler og seniorer.

PÅ FÆLLESAREALET bliver der køkkenhave, frugttræer og bærbuske. Men der bliver naturligvis også plads til grill og bålplads …

LILLE FODAFTRYK, ENKLERE BOLIG, MINDRE UDGIFT. Med andre ord: større overskud i hverdagen, mere tid, mere nærvær – mindre stress, mindre jag.

VIGTIGT AT VIDE

  • For at foreningen skal kunne købe en grund, kræver det, at der er et nødvendigt antal kreditgodkendte medlemmer, før vi kan underskrive en købsaftale. Du/I kan altså ikke blive "skrevet op" til en bolig: men man skal melde jer ind i foreningen.
  • Når tiden kommer, hvor der skal vælges bolig og placering på grunden, vælger medlemmerne efter hvilket nummer de har på medlemslisten.
  • Som medlem skal man deltage aktivt i foreningens arbejde efter behov.
  • Foreningen vil stå som ejer af grunden, der sammen med vores fælleshus bliver fælleseje.
  • De enkelte boliger/huse bliver ejerboliger. Boligerne finansieres ved individuelle kreditlån.
  • Der bliver et antal forskellige boligstørrelser og indretninger at vælger imellem.
  • Boligerne opføres som nøglefærdige huse eller som medbyg efter eget valg.

KONTAKT OS FOR MERE INFORMATION

Peter Friis (formand for foreningen)

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Telefon: 3161 0100

Hjemmeside: skovhaven.myportfolio.com

facebook.com/Small.living.Albertslund

Historie

Foreningen Bofællesskabet Skovhaven har sit udspring i Albertslund, hvor vi siden 2016 forsøgte at finde en grund til et small living-fællesskab. Men efter årelange dialoger med kommunen, har vi måtte erkende, at der er ikke er ’plads’ til et byggeri som vores i Storkøbenhavn, og vi har derfor siden 2021 kigget ud på Sjælland efter et godt sted.

Det sted har vi fundet i Hyllegaard Høje i Hvalsø - der ligger ideelt omgiver af masser natur, men kun 30 minutter fra Rådhuspladsen.

Og det er nu, det gælder: Skal Bofællesskabet Skovhaven realiseres bliver det i 2023.

Information

  • Type: Under opstart

Adresseoplysninger

Foreningen Bofællesskabet Skovhaven, c/o Skipperlængen 8
2620 Albertslund

Kontaktoplysninger

  • Kontaktperson: Peter Friis (formand)
  • E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon: 31 61 01 00

Links

skovhaven.info facebook.com/Skovhaven