fbpx

Den gamle skole i Venslev

Den gamle skole i Venslev - Skolen_2_55d6979654dfa00303e6c06eb811ece6
Den gamle skole i Venslev - Skolen_3_9588dfcf14b19c78732e89542620c5c6
Den gamle skole i Venslev - Skolen_1_1f92aa99605f2fa9a0f3ac9d3d947aea

Oplysninger om bofællesskabet

  • Struktur

    Antal bo-enheder 2
    Bofællesskab Aldersblandet
    Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet
    • Børn 0 - 18 år
    • Unge 18 - 30 år
    • 30 - 50 år
    • 50 - 70 år
    • 70+
    Mindste bolig 128 m2
    Største bolig 202 m2
    Ejerform Private ejerboliger
    Etableret år 2019
    Medlem af bofællesskab.dk Nej
  • Økonomi

    Minimum kontantpris / andel / indskud / depositum 1595000 kr.
    Maksimum kontantpris / andel / indskud / depositum 1995000 kr.
  • Energi

    Gas Rumopvarmning Vandopvarmning
    El Offentligt elværk
    Vand Fra vandværk
  • Private faciliteter

    • Egen vaskemaskine
    • Parkeringsplads
    • Have
  • Fællesspisning

    Frekvens < 5 pr. md

Beskrivelse

Den gamle skole i Venslev er opdelt i to selvstændige husstande og er den perfekte ramme om et liv for to familier. Drømmer du om at bo sammen flere generationer, er skolen den oplagte mulighed. Skolen ligger i landsbyen Venslev i det naturskønne fjordland Hornsherred mellem Roskilde Fjord og Isefjorden. Venslev er en alsidig og aktiv landsby, hvor tilflyttere hurtigt kan blive engageret, hvis de vil. Høkeren er byens samlingssted. Den drives på frivillig basis og her kan du købe lokale produkter og frisk brød og deltage i de mange arrangementer, bl.a. fællesspisning. Der er kort vej til fjorden med dejligt badevand og rige muligheder for sejlads og fiskeri.

Hvis du arbejder hjemmefra og har brug for en hurtig forbindelse, er Fibia-net på vej, og ellers er der pendlerafstand til Frederikssund, Hillerød, Ballerup, Roskilde og Holbæk. Når den nye fjordforbindelse, Kronprinsesse Marys Bro, åbner i september 2019, er du endda hurtigt i København. 

Bolig 1: 202 m2 - 5 værelser. Indeholder stort spisekøkken, sydvendt stue på 38 m2 med brændeovn, et stort badeværelse med moderne terrazzogulv, brusekabine, vaskesøjle med tørretumbler og masser af plads. Trappen i den flotte gang fører til et stort værelse med udsigt over landsbyen og landskabet. Det er velegnet til hjemmekontor. Der er yderligere ét stort og to små værelser og toilet på første sal. Haven rummer en smuk hundrede år gammel Rødbøg, en flagstang, græsplæne og bålplads. Boligen rummer desuden et helt nyt gasfyr og nye hvidevarer.

Bolig 2: 128 m2 - 3 værelser. Indeholder stor sydvestvendt stue med terasse og 550 m2 frugthave og græsplæne og et helt nyt AUBO vinkelkøkken med AEG hvidevarer, et stort badeværelse med gulvvarme, vaskemaskine og tørretumbler. En elegant trappe fører op til første sal, der rummer to værelser. Skolestuens træpaneler og det store lysindfald skaber en unik atmosfære.

Skolen er nyrenoveret og lige klar til indflytning.

To kilometer fra Venslev, i nabolandsbyen Ferslev, er der integreret institution med grønt flag (særlig fokus på udeliv og natur). Ligeledes to kilometer fra Venslev i den modsatte retning tilbyder det økologiske storkollektiv Svanholm pladser i deres integrerede institution. Ved siden af Svanholm, i landsbyen Dalby, er der skole til og med 6. klasse og i Skibby (5 km) er der skole fra 0-9. klasse. Der er fin skolebusinfrastruktur. I Skibby findes gode dagligvarebutikker, apotek, Matas, tøjbutikker, Imerco, take away, biograf og meget andet. Skibby er handelsmæssigt centrum i Hornsherred og udgør den nordlige port i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Historie

Landsbyen Venslev er særlig på flere måder. Indbyggerne er så aktive, at de selv har startet og driver den lokale købmand. Herudover er der et landsbylaug, der samarbejder med områdets andre landsbylaug om at udvikle området, blandt andet i samarbejde med kommunen. Og så er den særlig, fordi der pendler flere ind til landsbyen end ud hver morgen. Det skyldes at landsbyen rummer flere store virksomheder og området rummer forholdsvis mange iværksættere. 

Information

  • Type: Bofællesskab

Adresseoplysninger

Søgade 4 A, Venslev
4050 Skibby

Kontaktoplysninger

  • Kontaktperson: Bjarne Nielsen
  • E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon: 40594758
Dette websted bruger cookies, som gør det lettere for os at give dig en god oplevelse på vores website. Du kan vælge at give tilladelse eller afslå brug af cookies.