Antal bo-enheder | 8 |
Bofællesskab | Aldersblandet |
Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet |
|
Mindste bolig | 200 kvm m2 |
Største bolig | 200 kvm m2 |
Ejerform | Private ejerboliger |
Etableret år | 2008 |
Medlem af bofællesskab.dk | Ja |
Fjernvarme | Vandopvarmning |
El | Offentligt elværk |
Vand | Fra vandværk |
Hammergården er et bofællesskab på Gjøl med 8 fritliggende, selvstændige huse og et fælleshus. Bebyggelsen er opført i 2007 og er organiseret i en ejerforening. Hammergården er resultatet af 8 familiers ønsker om at etablere nogle spændende og attraktive boliger i et fællesskab i flere generationer. For øjeblikket er vi 13 beboere, mellem 55 og 80 år.
Bofællesskabet ligger 20 km fra Aalborg og er placeret direkte ned til Gjøl Havn og Limfjorden med flot udsigt til vandet, strandengene og havnen. Boligerne er bygget som individuelle huse, placeret omkring et torv og et fælleshus, der skal understøtte muligheder og ønsker om et fællesskab blandt bebyggelsens beboere.
Husene er på 200 kvm i 2 niveauer og fælleshuset ca. 150 kvm. Grunden er på ca. 7.000 kvm og til det enkelte hus hører en lille have på omkring 150 kvm. Resten er udlagt til fællesareal. Til boligerne hører også carport og et værkstedsrum.
Ved indretning af husene, fælleshuset og de fælles friarealer har vi lagt vægt på at skabe mulighed for at være sig selv, og plads til at være sammen. Der er fællesspisning to gange om måneden, hvor man kan melde sig til, hvis det passer med kalenderen. Vi holder fællesmøder en gang om måneden, hvor vi aftaler den daglige drift og kommende aktiviteter.
Opgaver med pasning af fællesområderne er i det daglige uddelegeret og sker på skift fsva. græsslåning mv. Til de lidt større opgaver mødes vi et par gange årligt til en fælles arbejdsdag.
Hammergården er tilkoblet Gjøl Private Kraft-/Varmeværk - se https://gpkv.dk/ - som hovedsagelig fyrer med flis.
Sekretariat:
Sædekildegårdvej 1
5250 Odense SV
Tlf: 28 91 99 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
CVR: 39326086