Antal bo-enheder | 226 |
Bofællesskab | Aldersblandet |
Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet |
|
Mindste bolig | 60 m2 |
Største bolig | 110 m2 |
Ejerform | Lejebolig (privatejet) |
Etableret år | 2023 |
Medlem af bofællesskab.dk | Ja |
Fjernvarme | Rumopvarmning Vandopvarmning |
El | Solceller Offentligt elværk |
Vand | Fra vandværk |
Frekvens | 3-5 pr. uge |
Økologi | 30-60% |
Plushusene er fremtidens bæredygtige måde at bo på. Vi har taget de bedste ting fra de traditionelle bofællesskaber og kombineret dem med det moderne menneskes behov for frihed, plads og individuelle ønsker. Som beboer i Plushusene vil du opleve livskvalitet og livsglæde. Det opnår vi ved at skabe tryghed, tætte relationer og tilhørsforhold på tværs af generationer.
En fast tilknyttet vært, som har sin daglige gang på stedet, hjælper med at udvikle fællesaktiviteter, støtter beboerudviklede initiativer og organiserer events, som passer til dig og dine bofællers interesser.
Både de fælles inde-og udearealer (fælleshus med spisesal, multifunktionssal, gæsteværelser, lounge, fitness, værksted m.v.) er attraktive og indrettet til hyggelig fællesspisning, afslapning, kreative sysler, fysisk udfoldelse og nyttehavedyrkning. Har du behov for en ekstra hjælpende hånd, er der mulighed for tilkøb af service som for eksempel rengøring og vinduespudsning.
Deleøkonomi og miljømæssige hensyn er også en del af livet i Plushusene, hvor fælles værktøj, delebil og byttebogscentral sammen med anvendelse af grøn energi er nogle af elementerne.
I Plushusene bor du til leje i dit eget moderne, vedligeholdelsesfrie rækkehus eller lejlighed. I Lisbjerg har vi fundet en dejlig beliggenhed tæt på offentlig transport med letbanestop 300 m fra bebyggelsen, 9 km fra Aarhus midtby, 300 m til Lisbjerg skole, gåafstand til indkøb jvf. udviklingsplan for området, i et naturskønt bakkelandskab og tæt på skov.
Der kommer ca. 226 boliger i bofællesskabet Plushusene i Lisbjerg.
Bliv skrevet op til vores nyhedsbrev - vælg evt. "Lisbjerg" og få information når der er nyt om bofællesskabet.
Plushusene er etableret i 2018 af CASA Group og NREP. Til sammen investerer de to selskaber i den nye virksomhed, med en vision om at skabe et helt nyt og unikt lejeboligkoncept, som bygger på de nyeste trends og behov inden for co-living.
Der forventes opført 10-12 større ejendomskomplekser i Danmark med i alt ca. 2000 boliger med et beboermix beståede af børnefamilier og aktive voksne 55+.
Det første Plushusene site åbner til september 2020 i Nærheden ved Hedehusene. Derefter følger Plushusene i Nivå og med Lisbjerg kommer Plushusene til Jylland.