Antal bo-enheder | 24 |
Bofællesskab | Senior |
Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet |
|
Mindste bolig | 71 m2 |
Største bolig | 91 m2 |
Ejerform | Lejebolig (privatejet) |
Etableret år | 2020 |
Medlem af bofællesskab.dk | Ja |
Minimum kontantpris / andel / indskud / depositum | 3 måneders depositum kr. |
Maksimum kontantpris / andel / indskud / depositum | 3 måneders depositum kr. |
Minimum husleje | 8800 kr. |
Maximum husleje | 12200 kr. |
Fjernvarme | Rumopvarmning Vandopvarmning |
El | Offentligt elværk |
Vand | Fra vandværk |
Pris pr. måltid (Voksen) | ikke fastlagt endnu kr. |
Seniorbofællesskabet Hildis Bo består af 24 lejligheder på 5 etager. I stueetaget ligger fællesskøkkenet med udgang til en fælles terresse og petanquebane. På taget er der anlagt en tagterrasse med et orangeri, hvor man kan sidde og nyde planterne og solens sidste stråler - udenfor eller inde i orangeriet. På 5. sal kan beboerne mødes i loungenssofagrupppe og planlægge kommende aktivitere eller blot nyde en stille stund med strikketøjet.
I Hilids Bo har vi flere forskellige aktivitetsudvalg bla. en ugentlig gå-gruppe, en kunstgruppe, en biografklub, og en af fællesspisegrupperne laver anti-inflamatorisk aftensmad.
Seniorbofællesskabet er en del af Hildis Have, som består af fem nyopførte svanemærkede boligblokke.Hildis Have hæver sig lidt over det omgivende terræn, for nedenunder området ligger områdets parkeringskælder, den aflåst cykelparkering og depotrummene.
Det grønne element i Hildis Have går igen flere steder. Den store grønne fælleshave opsamler regnvand både i det store forsinkelses- og fordampningsbassin, som ligger under jorden og ved at have sedumtage på husene. Der er placeret solceller på alle fem huse. Og der er ingen adgang for biler, så man færdes således trygt og rart omkring sin bolig på stierne. Seniorboligfællesskabet danner også rammen for hele Hildis Have fælles værksted og fællesvaskeri.
Hildis Have ligger 2 minutters gang fra Hillerød station, og det tager 4 minutter at gå til torvet i midten af byen.
Seniorbofællesskabet er for aktive seniorer, hvor medlemmer af PKA har fortrinsret til at leje boligerne. Huset administeres af DEAS, og vil du gerne bo her, skal du søge igennem www.findbolig.dk
Hildis Bo ejes af pensionsselskabet PKA og er tegnet af det prisbelønnede københavnske arkitektfirma Force4 Architects. Hildis Bo er opført i 2020 i røde mursten, som referer både til den flotte gamle stationsbygning og de gamle hillerødske villaer. Hildis Have ligger ved siden af boligområdet The Hills, som var Danmarks første svanemærkede boliger.
Seniorbofælleskabet i Hildis Have er en af flere seniorbofællesskaber, som PKA har opført for at imødekomme efterspørgslen på miljøvenlige, billige seniorboliger og seniorbofællesskaber.