Antal bo-enheder | 53 |
Bofællesskab | Aldersblandet |
Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet |
|
Mindste bolig | 40 m2 |
Største bolig | 115 m2 |
Ejerform | Private ejerboliger |
Etableret år | 2021 |
Medlem af bofællesskab.dk | Ja |
El | Solceller Offentligt elværk |
Vand | Fra vandværk Regnvandsopsamling |
Frekvens | 3-5 pr. uge |
Pris pr. måltid (Voksen) | 35 kr. |
Pris pr. måltid (Barn) | 20 kr. |
Økologi | 60-100% |
OBS! Vi har 2 dejlige boliger til salg!
Se denne store, skønne bolig i 2 etager: https://www.robinhus.dk/soeg-bolig/#query=Smedekildevej
Vi er et dejligt, mangfoldigt og bæredygtigt bofællesskab, bestående af 53 husstande med i alt ca. 80 voksne og 55 børn i alle aldre.
Naturen er lige udenfor døren. Der er knap 10 min. gang til den smukke Lavringe Å, der løber gennem landskabet, og som er en del af Nationalparken Skjoldungernes Land.
Kernen i vores bofællesskab er den økologiske og obligatoriske fællesspisning fra mandag til torsdag, hvor vi nyder lækker, overvejende vegetarisk/vegansk, mad. Alle voksne er inddelt i velfungerende og selvstyrende madgrupper á ca. 10 personer med en 2-dages køkkentjans ca. en gang om måneden. Den skønne og varierede madordning koster p.t. 475 kr./md. pr. voksen. Der bliver taget hensyn til bofæller, der har særlige ønsker/allergier. På dage, hvor menuen står på kød eller fisk, laves der altid et vegetarisk/vegansk alternativ. Det er også muligt at bede om takeaway.
Vi har masser af plads at bolte os på. I midten af vores fælleshus ligger vores smukke orangeri. Til den ene side ligger vores spisesal og køkken, og på den anden side kan du bevæge dig ind i vores dejlige multisal og få motioneret din krop. På 1. salen findes en hyggelig lounge, et børnelegerum, et krea-rum, et teenagerum, fire gæsteværelser og et åbent kontor med PC’ere. Desuden har vi vaskeri og grovværksted i stueplan.
Vi er alle fordelt i nogle arbejdsgrupper, bl.a. madhold, rengøring af vores fælleshus, festgruppe, udearealer, og teknik & drift. Fritidsgrupper som f.eks. bogklub, vandreklub, strikkeklub og vinterbadeklub byder vi også på.
Hver 4. uge afholder vi fællesmøde. Vi har en demokratisk proces på møderne, hvor vi ud fra den givne dagsorden (udsendt af bestyrelsen) drøfter vigtige sager og evt. indkomne forslag, som måske skal til afstemning.
På vores herlige, fælles udearealer er der plantet frugttræer og buske, indrettet skønne hyggekroge, bålsted og terrasser omkring vores fælleshus. Og vi er stadig i gang med at idéudvikle på, hvad vi mere ønsker, der skal være på vores udearealer – og i vores bofællesskab i det hele taget.