Antal bo-enheder | 20 |
Bofællesskab | Aldersblandet |
Ejerform | Private ejerboliger |
Etableret år | 2013 |
Medlem af bofællesskab.dk | Nej |
Solfanger | Rumopvarmning Vandopvarmning |
Jordvarme | Rumopvarmning Vandopvarmning |
El | Solceller |
Økologi | 60-100% |
Det klimavenlige bofællesskab Svalin består af 20 klyngehuse og et stort fælleshus i Trekroner ved Roskilde.
Træhusene er bygget som Danmarks største aktivhus projekt, dvs. miljøvenlige træhuse med jord- og solvarme og solceller, der producerer mere energi end husets beboere skal bruge på årsbasis
Husene er planlagt, så beboernes individuelle ønsker kan indarbejdes, samtidig med at den arkitektoniske kvalitet fastholdes
Bofællesskabet indgår i helhedsplan for området. Svalins bebyggelseplan er udformet som et af bladene, i helhedsplans “blomst”.
Vi ønskede at etablere et grønt, klima- og miljøvenligt bofællesskab hvor åbenhed, forskellighed og økologisk bevidsthed er centrale værdier. Fællesskabet er baseret på respekt for privatlivet, så deltagelse i fællesaktiviteter er i vid udstrækning frivillig.
Vi ville bygge Danmarks første aktivrækkehuse – dvs. velisolerede huse, der kræver en meget lille mængde energi til varmt brugsvand og opvarmning og køling af huset. Disse huse vil mindst leve op til de kommende 2020 krav for nybyggeri og vil anvende miljørigtige byggematerialer. Varmen kommer fra en luft til vand varmepumpe og behovet for elektricitet bliver helt dækket af solceller. Køling på varme sommerdage sker gennem passiv køling i form af tagudhæng og løvfældende planter i et espalie. Husene vil indeholde materialer med høj termisk masse, der optager og frigiver varmen, så temperaturudsving mindskes.