Antal bo-enheder | 22 |
Bofællesskab | Senior |
Mindste bolig | 65 m2 |
Største bolig | 89 m2 |
Ejerform | Lejebolig (adm. af almen boligforening/boligorganisation, reguleret gennem loven om almene boliger) |
Etableret år | 2004 |
Det rolige kvarter med flotte grønne udenomsarealer ligger i gå-afstand til sportshal med cafeteria og motionscenter med aktiviteter for både unge og ældre. Der er også et friluftsbad med forskellige bassiner og sauna.
Nærmeste indkøbsmulighed er ca. 1,5 km derfra – i Gelsted. De gode busforbindelser fra Herlufmagle kører dog både til Glumsø knap 8 km derfra og Næstved, hvor der er mulighed for flere indkøb. Der er bibliotek, apotek, supermarkeder og restauranter i begge byer.
Boligerne, der er opført i 2004, fremstår i rigtig fin stand, med gulvvarme i badeværelse samt entre. Der er komfur samt emhætte i hvert lejemål - ovn og køleskab sørger lejer selv for. Der er desuden forberedt installation for vaske- og opvaskemaskine.
Til hvert hus er der et lille fyrrum/vaskerum med varme ca. 4 m² ved vindfang. Til alle boliger hører en lille have samt overdækket carport med udhus. Samtidig er der et skønt fælleshus i afdelingen, som beboerne kan leje for et mindre beløb.
Naturgas og el og vand afregnes direkte til leverandøren. vandafledningafgift opkræves aconto sammen med husleje. Samtlige ejendomme er tilsluttet fællesantenneanlægget. Det er frivilligt at tilkoble sig dette net, man kan frit vælge deres eget udbyder.
Afdelingen er et seniorbofællesskab, dette betyder at man skal indgå i et forpligtigende bofællesskab, som betyder at man skal deltage i fællesarrangementer, mødepligt til beboermøder, samt være deltagende i fællesopgaver.