Foreningens første faste ansættelser
Foreningen Bofællesskab.dk drives af frivillinge kræfter. Ikke af princip, men af nød. Foreningen har indtil nu ikke haft en driftsøkonomi, der tillader faste ansættelser, men nu ser det efterhånden lidt lysere ud. Vi får årligt lidt støtte fra en kulturel pulje, som alle foreninger kan ansøge om, og vi får også flere og flere indtægter via kontingenter og boligannoncer.
Derfor er det nu muligt at ansætte to personer, der ganske vist kun kan tilgodeses med relativt få timer, men ikke desto af mindre betydning.
Marit Nolsøe Nielsen ansættes som bogholder. Denne funktion er vigtig, og vi har derfor vurderet, at den skal lønnes med et fast lille timetal pr. måned.
Foreningen får flere og flere projekter og samarbejdspartnere. Derudover kommer der også flere medlemmer til, og vi får mere brug for at kommunikere resultater af vores aktiviteter ud blandt alle, der har interesse for at vide noget om os.
Til at varetage en stor del af vores kommunikation med omverdenen, har vi ansat Laura Lyng Munkø i cirka 10 timer pr. måned.