fbpx

Du er ikke forbundet. Nyhedsbrevet kan inkludere nogle brugerinformationer, så de vises måske ikke korrekt.

Om startpakker, vidensbank og ny bog om bofællesskaber

Om startpakker, vidensbank og ny bog om bofællesskaber

Hej ,

Vi er nu efter en pause på 10 måneder tilbage med et nyhedsbrev. Det har taget alt for lang tid, men det skyldes manglende ressourcer, da vi alle - indtil nu - har arbejdet frivilligt. Nu er der, som du læser nedenfor, ansat en deltidsmedarbejder, der blandt andet skal tage sig af nyhedsbrevet. Så derfor ser du på det første nyhedsbrev, der er blevet til efter kyndig og professionel vejledning.


Denne gang kan du læse om Startpakker, er din værktøjskasse parat til at flytte i bofællesskab? - Om vores Vidensbank. - Om en ny bog om et bofællesskab , der kigger både tilbage og frem. - Bofællesskab.dk har ansat sine første medarbejdere

Foreningen Bofællesskab.dk vokser. Det gør vi i kraft af flere medlemmer (tak for det!) -  På besøg i et seniorbofællesskab. Der er øget livskvalitet at hente for ældre, der bosætter sig i et bofællesskab. Kom tæt på et af de nyeste skud på stammen, [Bofællesskabet Havtorn]. - Danmarks største privatejede bofællesskab har taget første spadestik. 


 

STARTPAKKER - UUNDVÆRLIGE RÅD OG VEJLEDNING TIL DIT NYE BOFÆLLESSKAB

Startpakker - uundværlige råd og vejledninger til dit nye bofællesskab.Bofællesskab.dk og Landsforeningen for Økosamfund (LØS) er gået sammen om at udvikle fem startpakker for nye økosamfund og bofællesskaber. 

Startpakkerne giver alle sammen råd og konkrete vejledninger til, hvordan man griber starten af et bofællesskab an.

 

 


VIDENSBANK – BANKEN HELT UDEN NEGATIVE RENTER


Bofællesskab.dk har en vidensbank, som alle kan bidrage til, og som alle kan få noget ud af. Andres viden, erfaringer, tips og tricks er guld værd, når du undersøger mulighederne for at oprette et bofællesskab, hvis du allerede bor i et bofællesskab ...


Ny bog fortæller historien om et af Østjyllands første bofællesskaber 

 

- og giver gode råd til nye bofællesskaber

Bofællesskabet Overdrevet i Hinnerup i Østjylland har netop holdt 40-års jubilæum. Egentlig er der tale om et 41-års jubilæum, men coronaen udsatte fejringen. 

I anledning af jubilæet har Peder Meyhoff, der selv bor i Overdrevet, skrevet en personlig præget beretning om livet i Overdrevet og af omgivelsernes syn på bofællesskaber. Det er blevet til en bog med titlen “Rundt om Overdrevet – bofællesskab i tiden”.


Foreningens første faste ansættelser 


Foreningen Bofællesskab.dk drives af frivillinge kræfter. Ikke af princip, men af nød. Foreningen har indtil nu ikke haft en driftsøkonomi, der tillader faste ansættelser, men nu ser det efterhånden lidt lysere ud. Vi får årligt lidt støtte fra en kulturel pulje, som alle foreninger kan ansøge om, og vi får også flere og flere indtægter via kontingenter og boligannoncer.

Derfor er det nu muligt at ansætte to personer, der ganske vist kun kan tilgodeses med relativt få timer, men ikke desto af mindre betydning. 

Marit Nolsøe Nielsen ansættes som bogholder. Denne funktion er vigtig, og vi har derfor vurderet, at den skal lønnes med et fast lille timetal pr. måned.

Foreningen får flere og flere projekter og samarbejdspartnere. Derudover kommer der også flere medlemmer til, og vi får mere brug for at kommunikere resultater af vores aktiviteter ud blandt alle, der har interesse for at vide noget om os. 

Til at varetage en stor del af vores kommunikation med omverdenen, har vi ansat Laura Lyng Munkø i cirka 10 timer pr. måned.

 



 

BOFÆLLESSKABET KLØVERBAKKEN ER NU ET SPADESTIK TÆTTERE PÅ DRØMMEN 


Første spadestik i det bæredygtige bofællesskab Kløverbakken i Odder er netop veloverstået. Nu er drømmene om et liv med fællesskab og øget fokus på en bæredygtig tilværelse snart en realitet.

Spaden er netop stukket i jorden, endda med hjælp fra børnene til begivenheden, så det bæredygtige byggeprojekt, Bofællesskabet Kløverbakken, i Odder, kan tage fart. I bofællesskabet er de inspireret af livet i landsbyen, og vil således lave deres egen lille landsby, hvor fællesskabet forpligter. 





SENIORBOFÆLLESSKABERNE PÅ FREMMARCH

I stort set alle dele af landet er der seniorbofællesskaber på vej. Bofællesskabsideen har fundet genklang hos seniorerne, der ser muligheder for en ”tredje alder” med et indhold, de selv er med til at definere. 

Det er interessant at følge bofællesskabernes udvikling fra starten i 70’erne og frem til i dag. Hvor de i starten, i 70’erne, udsprang af ungdomsoprøret og var karakteriseret af selvorganisering og nye måder at leve sammen på, er vi i dag nået til, at bofællesskaber er en etableret boform, som appellerer til mange forskellige befolkningsgrupper. I dag repræsenterer bofællesskaber en bred vifte af forskellige organiseringsformer, ejerformer, indhold og fysiske udtryk og der eksperimenteres stadig – f.eks. Permatopia, Køge kyst og Havtorn for at nævne nogle af de seneste og mest spektakulære. 

 

‍Nyhedsbrevet er udsendt af:

Foreningen Bofællesskab.dk

Sædekildegårdvej 1

DK 5250 Odense SV

Tlf. +45 28 91 99 01

Mail: info@bofaellesskab.dk