fbpx
Skip to main content

Kira Reiter

Beskrivelse

Jeg er specialiseret i at arbejde med udvikling af grønne arealer for bofællesskaber. Her har jeg mange års erfaring med at arbejde i et dialogpræget forløb, hvor fokus er på at skabe en disponering af landskabet, så fællesskabet styrkes og konflikter minimeres.

Typisk starter jeg op med en workshop, hvor de første ord og streger bliver sat på stedets og fællesskabets styrker, kvaliteter og udfordringer. Herefter gennemarbejdes idéerne i en vedvarende dialog, så drømmene udfolder sig til virkelighed.
Hvis i er ved at bygge nye bofællesskaber, så sørg for at få landskabet med i en tidlig fase. Mange udfordringer løses nemlig bedst tidligt i byggefasen, og derfor kan der skabes en bedre helhedsorienteret løsning, der medfører færre fejl på sigt.

Bæredygtighed er i fokus i alle dele af mine anlæg. Det er i valget af materialer, behandling af jord, mængden af hårde befæstelser og kan betyde, at det til tider kan give mere mening at gøre lidt end at gøre meget. Desuden er planteanvendelse mit speciale, og også her skabes lokale løsninger, som kan være naturnære løsninger, hvor natur og biodiversitet styrkes, og der indtænkes muligheder for f.eks. afledning af regnvand på matriklen.

Adresse

    Italiensvej 4, 1 th
    2300 København S

Kontakt

Kira Reiter
Fagområder: Landskabsarkitektur med fællesskabet i fokus. Natur, LAR, biodiversitet og planter.
Tilbyder: Workshop, Rådgivning, Andet