Etableret år | 2021 |
Antal bo-enheder | 51 |
Aldersfordeling | Aldersblandet |
Kontantpris | 3395000 |
Udbetaling | 170000 |
Ejerudgift pr. md. | 4786 |
Fællesudgifter pr. år | 1100 |
Brutto pr. md. | 17510 |
Netto pr. md. | 14028 |
El | Rumopvarmning Vandopvarmning |
Andet | Varmepumpe og el |
Produktion af el | Solceller |
Anden produktion af el | Fælleshus har solceller |
Vandressource | Fra vandværk Regnvandsopsamling |
Anden vandressource | Vaskemaskine og toilet har regnvandsopsamling |
Frekvens | 3-5 pr. uge |
Økologi | 60-100% |
Nu har du/I muligheden for at blive en del af et helt fantastisk bofællesskab i naturrige Lejre. Bofællesskabet (Skråningen 2) blev etableret i 2021 og her bor ca. 80 voksne og 40 børn i alle aldre. Her er øko fællesspisning mandag-torsdag, sociale aktiviteter og hyggelig samvær med en masse skønne mennesker.
Da bofællesskabet blot er omkring et år gammelt, er der mulighed for at præge og være en del af opbygningen.
Boligen er på 90 m2, opført i bæredygtige og svanemærkede materialer og der er genvinding af regnvand til tøjvask og toiletskyl. Der er et behageligt indeklima takket være ventilationsanlægget og den integrerede varmepumpe.
Boligen er i to plan - i stueetagen er der køkken alrum, badeværelse, stor entre hvor vi bl.a. har indrettet kontor, men kan også indrettes til andet. Ydermere en stor rummelig gang hvor vi har fået bygget 3 store og rummelige træk-ud skabe under trappen og et teknikrum, der giver gode opbevaringsmuligheder.
På 1. sal er der stue samt to værelser, der pt. fungerer som henholdsvis soveværelse og børneværelse. Herudover har vi fået bygget hems over trappen med indbygget skab, der giver ekstra soveplads/hyggekrog og opbevaring.
Boligen ligger godt placeret - afskærmet fra indsyn og med mulighed for at trække sig tilbage.
Ydermere har du, et stenkast fra boligen, mulighed for at leje jord til at dyrke egen køkkenhave.
Boligen ligger med stisystem til Allerslev Skole og daginstitution. Indkøb under ti minutter på cykel, ligesom du/I kan cykle til Lejre Station, igen under ti minutter, hvor toget bringer jer bl.a. til Roskilde og København.
Skråningen 2 rummer et ca. 700 kvm2 stort fælleshus med stor multisal til diverse sport og leg for både børn og voksne, spisesal, industrikøkken, lounge, kontorer, krea-rum, legerum, værksted, gæsteværelser, fælles vaskeri mm. Der er mulighed for at låne køkken og spisesal til private fester og den bruges også til fx fredagshyggespisning og fejring af højtider. Herudover har du mulighed for at komme med i interessegrupper som fx crossfit, filmklub, læseklub, badmintonhold, floorball, yoga, eller spille bordtennis eller bordfodbold. Multisalen indeholder også en del træningsudstyr som bl.a. bruges til crossfit og som frit kan bruges.
Indretning af udearealer er ved at tage form og snarligt etableres en stor legeplads, som pt. kaldes grønningen. Endeligt er her 3 el-ladestandere.
Fællesspisningen koster 475 kr/mdr per voksen (ca. det halve per barn over 3 år).
Ring til Gitte 24 93 57 90 eller Martin 61 66 45 67 hvis du/I har yderligere spørgsmål, er interesseret i en fremvisning eller lignende.
Du kan også finde boligen på Danboligs hjemmeside:
https://danbolig.dk/bolig/lejre/4320/lejlighed/3040000075-304/