Etableret år | 2023 |
Antal bo-enheder | 25 |
Aldersfordeling | Aldersblandet |
Kontantpris | 4098000 |
Udbetaling | 205000 |
Ejerudgift pr. md. | 3473 |
Fællesudgifter pr. år | 3500 |
Brutto pr. md. | 22643 |
Netto pr. md. | 18066 |
Andet | Luft til vand varmepumpe - gulvvarme i hele huset |
Produktion af el | Offentligt elværk |
Vandressource | Fra vandværk |
Frekvens | 1-3 pr. uge |
Pris pr. måltid (Voksen) | 40 |
Pris pr. måltid (Barn) | 20 |
Økologi | 60-100% |
Midt i Søhøjlandets storslåede, kuperede natur kun 23 minutters kørsel fra Aarhus C, ligger den lille stationsby Alken ved bredden af Mossø. Her opføres i 2023 på en bakketop med sø-kig Landsbyfællesskabet Mossø Bakke. Med fire forskellige arkitekttegnede boligtyper og størrelser, danner Mossø Bakke rammen for et fællesskab tæt på naturen, som rækker på tværs af familieformer, alder og ståsted i livet.
Bebyggelsen vikler sig også ind i "det gamle Alken", som er et mylder af landsbyboere med virkelyst, initiativ og drive. Fra dag ét har Mossø Bakke glæde af den frivilligt drevne købmand, bageriet og cafeen samt landsbyens hjerte - Mejeriet.
I kort gåafstand fra Mossø Bakke er lille togstation med direkte forbindelse til Aarhus. Centrum af Silkeborg og Horsens kan nås på under 30 min. og Skanderborg ligger blot 5 minutters kørsel væk. I 10 minutters cykelafstand ligger Bjedstrup Skole: https://bjedstrupskole.aula.dk/
På Mossø Bakkes østlige side, ligger bebyggelsens alternative byhus, hvor fokus er på kompromisløs udsigt over smukke Mossø og Søhøjlandets dramatiske natur.
I det store halvandetplanshus er hele leverummet indrettet på 1. sal i ét åbent plan med et bredt glasparti mod vest, så landskabets storhed flyder ind i både stue og køkken.
Da køkken og stue er udlagt i det åbne plan på 1. sal, får leverummet karakter af et generøst penthouse med garanteret wow-effekt, når der kommer gæster forbi. Og til daglig glæde for husets beboere.
Stueetagen rummer to gode værelser og et master bedroom, samt stort badeværelse, funktionel entre og et rummeligt depot under trappen.
Huset er perfekt til børnefamilien med to voksne og to børn. Eller til seniorer som kan fravælge et værelse i stueetagen, så det fremstår med to værelser og et multirum.