Antal bo-enheder | 3 |
Kontantpris | 5245000 |
Ejerudgift pr. md. | 4781 |
Eksklusivt renoveret landsbyskole med atmosfære. Design og kælen for detaljer
I det sydfynske i denne historiske ejendom er der indrettet to lækre lejligheder på tilsammen 342 kvadratmeter inklusiv to klinikrum med eget bad, toilet og egen indgang. Dertil er der 130 fine kvadratmeter erhverv med højt til loftet, som er brugt til kursusvirksomhed. Der er sjæl, charme og masser af atmosfære, som man straks møder på ejendommens gårdsplads, der samles af et flere hundrede år gammelt lindetræ. Hertil kommer, at ejendommens tilstandsrapport er stort set fejlfri.
Ejendommen omgives af en parklignende ugenert have med udsigt til eng, mose og skov. Der er plads til både dyr, økologisk have samt meditation, ro og nydelse. Højbede i marksten rummer i dag de urter, som dyrkes til te. Der er frugthave med gamle træer og et drivhus.
Beliggende højt ved kirken sikrer, sammen med ejendommens stråtag og bindingsværk, et behageligt miljø i en tid med nye klimaudfordringer. Der kan være svalt på en hed sommerdag og lunt om vinteren, og der er effektiv drænering af grunden.
Omkring den gamle skole er der i dag et levende lokalmiljø med en populær friskole, efterskole og skovbørnehave. Der er nem adgang til uberørt natur, og kilometervis af ridestier i området - Svanninge Bakker er tæt på - og Ringe er den nærmeste større by med indkøb og nem forbindelse til motorvejen Svendborg-Odense. Ridning, golf og cykling er nogle af de aktiviteter, som ligger lige for, og Hillerslev er tæt på Ølandsstien og det sydfynske øhav - Faaborg.
Indenfor er boligen begunstiget af et skønt lysindfald. Både fra panoramaglas og ovenlysvinduer. Der er højt til loftet og detaljer med fritlagt bindingsværk i egetræ og bjælker til kip.
Lejlighed A i stueetagen har massive trægulve, italienske fliser i bryggers køkken og viktualierum. Landkøkkenet er hjertet i lejligheden. Køkkenet er enkelt og indeholder en køkkenø med marmorplade. Det kan åbnes til vinkelstuen. Den renoverede skorsten kan benyttes til pejs eller brændeovn. Begge badeværelser har varme i skifergulvet. Stuen i A-lejligheden har adgang til haven og en af de tre terasser.
Lejlighed B har det fritlagte bindingsværk som sin signatur. Udestuen på 33 kvadratmeter med gulvvarme i to etager med udsigt og til haven giver lys året rundt. Skorstenen i køkkenet er renoveret, og der er en konvektionsovn med glas, som skaber en varm atmosfære. Køkkenet er både elegant og rustikt. Hele lejligheden har gulvvarme, og det giver mulighed for et behageligt indeklima. Badeværelset er i særklasse med italiensk Terrafino på væggene og et betonbord med vask. Her er også udgang til haven og en terrasse. Mange kvalitetsdetaljer er med til at gøre den daglige brug en fornøjelse.
Erhverslejligheden bruges i dag til kurser, men det er nærliggende at se det højloftede rum brugt til tegnestue eller kontor. Der er køkken-alrum samt et lækkert badeværelse beklædt med sandfarvede fliser. Her er der også gulvvarme.
Ved valg af design, materialer og håndværk er der kompromisløst lagt vægt på kvalitet. Lorenzo Fumo har designet udestuen og håndværksmestre med de bedste referencer har haft entrepriserne. En fin detalje, som man ikke vil finde mage til mange steder. der er en kampestenskælder, der er perfekt til vin og temperaturstabil opbevaring. Desuden skal det nævnes, at ejendommen har 250 kvadratmeter udbygninger. Der er i dag løsdriftstald, der huser æsler, samt tre garager og den gamle skolestue.
At beskrive ejendommen, dens atmosfære og charme er svært. Det er en sjælden perle, som skal opleves med alle sanser.