fbpx

Nyopført bofællesskab i København

Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2020-12-18_kl._13.15.57_32068fb75a9f8d75de6f3f582e0f301c
Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2021-06-08_kl._11.14.57_309d763d9530412ab43c7a1301e19e67
Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2021-08-17_kl._11.07.49_6cb344d6d4367c85e82c5460662d161a
Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2020-12-16_kl._09.54.00_35e22720f254c2271c9ec7f655f339d5
Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2020-12-16_kl._09.54.49_cd05a4513e4f727d3b845e3afbe6e685
Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2020-12-16_kl._09.59.46_efe5929080414beecf9452078bfa8273
Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2020-12-16_kl._10.00.01_c5ae66af29242ae570ed37903d8ac375
Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2020-12-16_kl._10.00.20_2a6fa30673c88fce530a16a3611ee551
Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2020-12-16_kl._10.00.38_79f8f378c02c2b40b801e5bf7a7bc3b5
Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2020-12-16_kl._10.00.52_2639c9d406078c2bfb1df2f234050d98
Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2020-12-16_kl._10.01.07_d743e0731afe6b6abeef0abd6b6024fe
Nyopført bofællesskab i København - Skaermbillede_2021-06-08_kl._11.12.50_f33706ee34e85a7aa1ced4b95803334d

Oplysninger om bofællesskabet

  • Struktur

    Etableret år 2023
    Antal bo-enheder 75
    Aldersfordeling Aldersblandet
  • Økonomi

    Kontantpris 3998000
    Ejerudgift pr. md. 3327
  • Energi

    Fjernvarme Rumopvarmning Vandopvarmning
    Solfanger Rumopvarmning Vandopvarmning
    Produktion af el Solceller Offentligt elværk
    Vandressource Fra vandværk Regnvandsopsamling
  • Fælles

    • Fælleshus
    • Festlokale
    • Gæsteværelse(r)
    • Handicapvenlig
    • Kontorfællesskab
    • Delebil
    • Dyrehold
    • Hønsegård
    • Frugttræer
    • Køkkenhaver
    • Værksted(er)
    • Vaskeri
    • Musikrum
    • Bi-gård
    • Genbrugs- og byttebutik
    • Affaldssortering
  • Private faciliteter

    • Egen vaskemaskine
    • Have
  • Fællesspisning

    Frekvens 3-5 pr. uge
    Økologi 60-100%

Beskrivelse

Bliv en del af EcoVillage Grønne Eng, som er klar til indflytning i februar 2023.

Fællesskabet skal bofællerne selv være med til at udvikle, når ejer- og andelsforeningen og bestyrelsen er stiftet. Men visse fællesaktiviteter og forpligtelser er “prædefinerede”:

Fællesspisning: Der er fællesspisning mandag til torsdag, hver uge. Man skiftes til at lave mad fire familier afgangen. Det vil sige, at man skal lave mad hver tredje uge. Der er mulighed for, at man kan tage maden med hjem i hverdagene, hvis man har brug for en “hjemmedag”. Der kan planlægges fællesspisning i weekenderne, for dem, der er hjemme og har lyst til det.

Madplaner og råvarer forventes leveret fra Meyers, som i forbindelse med opstarten på fællesspisningen sørger for at uddanne bofællerne i hygiejne, udarbejde madplaner samt det at lave mad til mange mennesker. Madplanerne kan justeres løbende efter nærmere aftale. Der vil blive indgået en aftale i foreløbigt 4 måneder, hvorefter foreningen kan ændre aftalen eller den kan opsiges, hvis foreningen har andre ønsker.

Udgangspunktet med madplanen er, at der laves en økologisk og vegansk grundpakke, og så kan kød, brød,ost, mælk, mv. være tilvalg til retterne.

Deleelbiler: Der er rigtig mange af os, som ikke har behov for en bil i hverdagen. Undersøgelser viser, at 1 delebil kan erstatte 5 – 10 private biler. Derfor bliver der indgået leasingaftale i foreningen om 4 deleelbiler (i første omgang) som kan bookes af beboerne via bookingsystemet. Den faste udgift for at have delebilerne stillet til rådighed indgår i andelsforeningens driftsbudget, hvorimod den løbende driftsudgift afholdes af de enkelte beboere efter forbrug. Delebils-aftalen vil blive indgået for 1 år, hvorefter den kan ændres helt efter foreningens ønske.

Fællesskab i hverdagen: Hele bebyggelsen er designet, så den styrker fællesskabet i dagligdagen. Adgangen til boligerne fra 1. sal og opefter, sker via gårdrummet hvor der er adgang til trappe og elevator. Når man kommer op på etagen, sker adgangen til de enkelte lejligheder via brede og attraktive altangange, der opfordrer til ophold – nyd en kop kaffe mens du taler med naboen der kommer hjem.

Gårdrum: Den endelig disponering af gårdrummet er endnu ikke låst fast, der er som beboer via gårdudvalget, mulighed for at være med til at designe uderummet – skal der være legeplads til ungerne, køkkenhave, drivhus til krydderurter ved siden af fælleshuset, Vildmarksspa til de kolde aftener eller udekøkken – mulighederne er mange. Der afsættes et rådighedsbeløb, som  kan anvende til at få et fantastisk gårdrum.

Fælles tagterrasser: På taget vil der blive etableret en stor sydvendt tagterrasse i 2 salshøjde samt yderligere en fællestagterrasse i 4. sals niveau med syd og vestvendt placering med den smukkeste udsigtover fælleden. På denne terrasse opføres ligeledes et stort drivhus, hvor der er rig lejlighed til at dyrke grøntsager mv. På begge tagterrasser vil det være muligt at bygge højbede og dyrke grøntsager til brug i fælleskøkkenet.

Spisesale: På den bedste beliggenhed i bebyggelsen, direkte til Kalvebod Fælled opføres fælleshuset i 2 etager. Her vil være 2 spisesale med intern trappeforbindelse og hele 2 køkkener. Fra stueetagen vil der være udgang til terrasse, ligeledes med den flotteste udsigt.

Flere steder i bebyggelsen er der attraktive fællesrum, der vil være et multi-/aktivitetsrum f.eks. til Yoga, atelier, byttecentral eller måske legerum – mulighederne er mange, også herfra er der udsigt over fælleden.

Fællesvaskeri: Der opføres et fællesvaskeri med regnvandsgenanvendelse, barnevognsrum. I den modsatte ende af bebyggelsen etableres et værkstedrum, her vil der være muligt at vedligeholde sin cykel eller lave andre opgaver som kræver at man har adgang til et værksted.

Gæsteværelser: Har du overnattende gæster, har du mulighed for at booke et af foreningens gæsteværelser. Der vil opføres en afdeling med 3 gæsteværelser med eget bad.

Teenageafdeling: Når Teenageren har lyst til at prøve at bo lidt for sig selv, men ikke er helt klar til at flytte hjemmefra, så er der mulighed for at indgå i teenager-fællesskabet, som består af en teenageafdeling med 4 værelser med eget the-køkken og badeværelser.

Kontorfællesskab: Har du lyst til at arbejde hjemmefra, så tag computeren under armen og brug kontorfællesskabet som også hører til bebyggelsen, og endelig – har du lyst til at spille musik, så er der andre ligesindede der vil bruge øvelokalet som er en del af bebyggelsen.

Alle disse fælleslokaler er til rådighed for Bofællesskabet Grønne Eng i bebyggelsen, i sidste ende, vil det være jer som kommende beboere der skal definere om lokalerne skal anvendes til det som vi har foreslået og I skal definere betingelserne for anvendelse. Vi sætter rammerne, I fylder dem ud.

Vær en del af fællesskabet og indgå i de mange udvalg og arbejdsgrupper som bliver nedsat undervejs.

Boligen: Super velindrettet 3-værelses ejerlejlighed med 2 gode soveværelser og lyst køkken/opholdsstue med den skønneste vestvendte udsigt over Kalvebod Fælled. Fra opholdsstuen er der udgang til stor altan hvor sommeraftenerne kan nydes. Veldisponeret badeværelse med stor bruseniche og plads til vaskesøjle.

Boligen bliver opført i gode miljørigtige materialer, så som Svane-køkken med hvidolieret egetræsbordplade, Egetræsparketgulve i stue og værelser samt flotte lyse klinker på badeværelset.

Mange af boligerne er allerede solgte, så det er ved at være tid, hvis du skal være en del af EcoVillage Grønne Eng.

Vil du vide mere om bofællesskabet eller en af de ledige boliger, er du meget velkommen til at tage fat i os.

I vedhæftede materialebeskrivelse kan man få et billede af hvilke materialer, som anvendes i byggeriet, der DGNB Guld  cerfiticeres.

Information

Adresseoplysninger

Else Alfeltsvej 26
2300 København

Kontaktoplysninger

  • Rasmus Larsen
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • 30281499

Links

www.eco-village.dk/projekter/orestad-syd-amager/boligvaelger/ www.facebook.com/ecovillagedk
Dette websted bruger cookies, som gør det lettere for os at give dig en god oplevelse på vores website. Du kan vælge at give tilladelse eller afslå brug af cookies.