Etableret år | 1983 |
Antal bo-enheder | 17 |
Aldersfordeling | Aldersblandet |
Fjernvarme | Rumopvarmning |
Produktion af el | Offentligt elværk |
Vandressource | Fra vandværk |
Frekvens | 3-5 pr. uge |
Pris pr. måltid (Voksen) | 30 man - tor / 48 fre |
Pris pr. måltid (Barn) | 15 / 20 |
Økologi | 30-60% |
Boligen ligger ca. 15 minutter på cykel fra Aalborgs centrum, 5 minutters gang fra et stort og varieret naturområde og tæt på indkøbsmuligheder, offentlig transport m.m. Huset på 85 m2 er i 2 plan plus hems med bad/toilet, stort køkken, stue, 2 mindre værelser og et cykelskur. Huset udlejes helt eller delvist møbleret. Der er en lille have og så har vi gode uden- og indendørs fællesområder.
Huset er en del af det velfungerende ”Andelsbofællesskabet Askebakken”. Vi er et aldersblandet andelsbofællesskab der består af 17 selvstændige boliger samt tilhørende fælleshus. I Bofællesskabet Askebakken har vi en aktiv hverdag, hvor vi i fællesskab driver foreningen og vedligeholder husene. Det er en social og praktisk hjørnesten i fællesskabet at vi hjælper hinanden. Det er derfor en forudsætning at du/I som fremlejere deltager i bofællesskabets aktiviteter.
Du kan læse mere om bofællesskabet på Askebakken.dk og på bofællesskab.dk - søg på Askebakken. Drømmer du evt. om selv at flytte ind i et bofællesskab hvor du både har ”dit eget” og fællesskabet, så er denne fremleje en perfekt måde at lære denne skønne boligform at kende på.
Huslejen er 2.854 kr./md. Dertil kommer forbrug af el og varme der betales efter måler - forvent ca. 500 – 700 kr./md. Depositum er 3 måneders husleje. Huslejen inkluderer indboforsikring, fri vask, brug af fælleshus med gæsteværelser, bibliotek, 2 daglige aviser, stort og veludstyret køkken, værksted m.m.
Huset udlejes kun efter forudgående besøg og kun til personer der vil være en aktiv del af fællesskabet. Der er indflytning 1.4. eller senere.
Er du interesseret, så kontakt mig (René Ladiges) på 29 82 72 15 eller på rene@askebakken.dk