fbpx

Rummeligt rækkehus i bofællesskab

Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede2_2_afb9d1b5406f9f96eba77c96e5847ec5
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede1_3_60463973af2af9384f6f505b3c4d8d5b
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede3_2_e95b5bfeec49cbb6a7fa04f2f9e4cd0c
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede5_2_d7458966b27196922e16b42c58452a65
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede8_1_061e6e3d662df5964250fcdb01a07883
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede7_2_3632960da8d68ee7b0867f5efef26bdd
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede12_1_cfc5177e3f890637cb88b608afac2899
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede16_2_a82e3365822a2849abd06216ef3e69be
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede14_1_b5b00cf6dadef448dfd99f2d57a4a36f
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede17_1_3fcde4533785ee661325a446eff87597
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede20_1_9a6f6560e60356a185877c633c64bbef
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede18_2_b870b104161d2ed1af8f06460961ba9d
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede25_cea14ec2bff8cc1708f5efacb84ba0fc
Rummeligt rækkehus i bofællesskab - billede24_e1ad47e4ba3e1972461f2530f5746318

Oplysninger om bofællesskabet

  • Struktur

    Etableret år 1985
    Antal bo-enheder 6
    Aldersfordeling Aldersblandet
  • Økonomi

    Kontantpris 3495000
    Udbetaling 175000
    Ejerudgift pr. md. 4521
    Fællesudgifter pr. år 30000
    Brutto pr. md. 14355
    Netto pr. md. 12629
  • Energi

    Jordvarme Rumopvarmning Vandopvarmning
    Solfanger Vandopvarmning
    El Rumopvarmning
    Vandressource Fra vandværk
  • Fællesfaciliteter

    • Fælleshus
    • Festlokale
    • Gæsteværelse(r)
    • Hønsegård
    • Græsarealer
    • Frugttræer
    • Bålplads
    • Køkkenhaver
    • Legeplads
    • Værksted(er)
    • Vaskeri
  • Private faciliteter

    • Carport
    • Have
  • Fællesspisning

    Frekvens 1-3 pr. uge
    Pris pr. måltid (Voksen) 25
    Pris pr. måltid (Barn) 14
    Økologi 0-30%

Beskrivelse

Våningstedgård 7, 2690 Karlslunde

Vi sælger vores dejlige, hyggelige rækkehus i bofælleskabet Våningstedgård, Karlslunde landsby. Huset er arkitekttegnet af John Holmer og opført i 1984 . Våningstedgård er en oase for børn. I år har gårdens beboere bygget en stor, ny sandkasse på gårdspladsen og fælleshaven byder på legehus, gynger og en bålplads, hvor beboerne fejrer Sankt Hans, samt buskadser ud mod markerne, som er velegnede til hulebygning og ugeneret leg. På nabogården, Vendalsgård, bor også en håndfuld børn, der sammen med Våningstedgårds børn leger på trampolin, på cykler og go-kart på fliserne mellem de to gårde og på Våningstedgårds kælkebakke, så snart der er faldet sne.

Våningstedgårds hjerte er det store fælleshus med plads til 50-60 personer. Det er gratis at booke fælleshuset til fester og fødselsdage. Fælleshuset rummer også et velassorteret værksted, vaskeri, ekstra fryserplads, opbevaringsplads og et gæsteværelse til overnattende familier eller venner. Til boligen hører desuden en carport med privat opbevaringsplads på loftet over bilen.

På den hyggelige gårdsplads kan kaffen nydes med gårdens dejlige naboer. På husets modsatte side findes en fin privat have med terrasse, som byder på læ og ligger i sol det meste af dagen og som er ideel til grillaftener. Til boligen hører en 5000 kvm stor skovlignende have, hvor beboerne skiftes til at slå græs med en havetraktor, som børnene elsker at køre på. Grunden byder også på nøddekrat og frugttræer - æbler, pærer og mirabeller. Haven kræver minimal vedligeholdelse, og ordnes på en af bofællesskabets tre årlige arbejdsdage. Med udkig til bondemandens marker ligger fællesskabets urtehaver og bede med bærbuske og her bor også fælleskabets 10 høns, som lever godt af beboernes grønne affald og udstyrer os med æg, som dagligt fordeles i fælleshusets køleskab. Der er mulighed for at dyrke sine egne urter og grønsager på et jordstykke på ca. 15-20 m2. Jorden har en fin bonitet.

Bofællesskabet rummer seks familier - tre som har været med siden opstarten og tre tilflyttere med i alt seks børn i alderen 9 måneder til 16 år. Hver uge mødes gårdens beboere til hyggelig fællesspisning i fælleshuset, og her er plads til alle - både kødspisere, laktoseintolerante og vegetarer.

Ejendommen indeholder:
Boligen rummer stort køkkenalrum/stue med brændeovn og udgang til haven. Soveværelse med skab og direkte adgang til badeværelse med brus. Viktualierum/bryggers. 1.salen indeholder lys stue med delvis loft til kip og opgang til hems. To gode værelser med udsigt og badeværelse med brus.

Beliggenhed:
Fællesskabet ligger i hjertet af Karlslunde landsby, stadig tæt på København, men med landlivets fred og ro. Landsbyen er et samfund med sjæl: størstedelen af byens børn går til FDF fem minutters gang fra Våningstedgård, hvor de dyrker friluftsliv og knytter venskaber over snobrød og bål. Tre minutter nede ad hovedgaden ligger kirken, hvis progressive præst lægger have til en årlig sommerfest med loppemarked, ponyridning og tombola i bedste Ole Lund Kirkegaard-stil. I sognehuset ved siden af kirken er der mulighed for babysalmesang, kor for børn i alle aldre og klaverundervisning. Fem minutters gang længere nede ad gaden ligger byens tosporede folkeskole med engagerede og seriøse lærerkræfter og en progressiv ledelse, der netop har opført nye legepladser hele vejen rundt om skolen med fokus på musik, motion og miljø. I landsbyen findes også den integrerede børneinstitution Møllehaven samt flere gode dagplejemødre - og ti minutter fra huset på cykel ad stier (eller 5 minutter i bil) ligger smukke Karlstrup Nyskov, en rigtig Ronja Røverdatter-skov som lægger skovbryn og skygge til den fedeste udflytterbørnehave.

Det er også let at handle i Karlslunde landsby - bag ved skolen ligger SuperBrugsen, en velassorteret butik med et pænt udvalg af både økologiske, lokale og standardvarer og med venlige og hjælpsomme ansatte. Det er muligt at sætte sit præg på butikkens sortiment ved at engagere sig i bestyrelsen. Ti minutter væk ligger Rema, Netto og Waves med mulighed for shopping og biograf. Vil man spise ude, byder Karlslunde strandvej på indiske, japanske og italienske restauranter og det er også muligt at få en god caféburger. Andre gode steder i nærområdet er Trylleskoven med en af Danmarks bedste badestrande og trylleboden der byder på popcorn og pandekager over bål, for ikke at nævne fossiludgravning med ungerne ved Karlstrup Kalkbrud og en vaffelis om sommeren eller æbleskiver ved juletid på den hyggelige gamle Korporalskro.

Det er let at være tilflytter i Karlslunde landsby. Her er mange nye yngre beboere fra København, der søger væk fra et hektisk byliv og det gør det let for både voksne og børn at finde nye venner i byen. Det fungerer også fint at bo i Karlslunde landsby, når man arbejder i København. Det tager 10 minutter på cykel at køre til stationen via et stisystem og togturen til hovedbanen tager 25 minutter. Det er også let at komme til København i bil - enten via motorvejen eller Taastrupvejen.

Vi håber, at en børnefamilie kan blive lige så lykkelig for denne plet i Karlslunde landsby som vi har været.

Kontaktoplysninger:
Kom og se denne spændende bolig. Få en fremvisning af dem som kender boligen bedst - nemlig sælgerne. Kontakt Jørgen og Annette på tlf. 22 47 12 08/29 60 18 54 for flere detaljer og fremvisning. Evt. faglige/økonomiske spørgsmål kan rettes til ejendomsmægler Nathalie Middelboe på tlf. 51 19 67 77

Information

  • Annoncetype: Til salg
  • Boligtype: Bofællesskab
  • Kontantpris: 3495000
  • Udbetaling: 175000
  • Brutto pr. md.: 14355
  • Netto pr. md.: 12629
  • Energimærke: C
  • Antal værelser: 5
  • Boligareal: 137
  • Grundareal: 113
  • Download Salgsopstilling_Vaningstedgard_7.pdf

Adresseoplysninger

Våningstedgård 7
2690 Karlslunde

Kontaktoplysninger

  • Jørgen Hoffmeister
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • 22471208

Links

www.robinhus.dk/ejendom/default.asp?boligid=79809
Dette websted bruger cookies, som gør det lettere for os at give dig en god oplevelse på vores website. Du kan vælge at give tilladelse eller afslå brug af cookies.