Etableret år | 2009 |
Antal bo-enheder | 26 |
Aldersfordeling | Senior +50 |
Kontantpris | 5995000 |
Udbetaling | 300000 |
Ejerudgift pr. md. | 3713 |
Fællesudgifter pr. år | 13800 |
Fjernvarme | Rumopvarmning Vandopvarmning |
Vandressource | Fra vandværk Spildevandsrensing |
I bliver mødt af et veldisponeret og arkitektonisk spændende og smukt hjem, der præsenterer sig flot med pudsede, malerbehandlede facader med døre og vinduespartier i mahogni.
Boligen består af entre, stue/køkken, 2 værelser, bad og bryggers. I opholdsmiljøet, på værelserne og i entréen er der olierede, massive askeparketgulve. I bryggers og bad er der klinkegulve.
Udover de private m2 medfølger en andel i det 379m2 store velfungerende fælleshus, hvor I har del i bl.a. gratis vaskeri, stort velassorteret værksted, flere hobbyrum, 2 gæsteværelser samt stort fælles køkken og spisesal, hvor der er mulighed for fællesspisning flere gange ugentlig. Huset ligger som nabo til fælleshuset, hvilket giver let og hurtig adgang til alle de fælles goder.
I bosætter jer her særdeles naturskønt i et godt og velfungerende seniorbofællesskab.
Fra Hantsholm-køkkenet fra 2017 er der fantastisk udsigt over åbne arealer og morgensolen. Den høje stuefacade mod syd-vest giver et eminent lysindfald gennem de enorme gulv-til-loft vinduespartier, og om aftenen kan I nyde solnedgangen og på klare nætter endda opleve stjernehimlen og fuldmåne. I kan glæde jer til to store og indretningsvenlige værelser, hvoraf det største har dobbeltdøre, der fører ud til en skøn fliseterrasse, som I kan indtage morgenkaffen og solens første stråler på. Det andet værelse byder på en glimrende skabsløsning, og i det rummelige badeværelse med gulvvarme finder I en bruseniche med glasvæg.
Takket være placeringen som enderækkehus, kan I nyde godt af en uforstyrret udsigt over marker og skovbæltet mod øst. Træterrassen samt haven er orienteret mod sydvest, og dette giver ideelle vilkår for det bivenlige blomsterbed, der kom til i 2021, hvor hårdføre stauder samt blomsterløg pryder og giver farver og liv.
Med denne adresse kan I se frem til at blive en del af et herligt seniorbofællesskab, hvor I ligger lige ved siden af fælleshuset. Udsigten over området er fantastisk, og I kan glæde jer til spadsereture i den nærliggende Himmelev Skov, og hvis I vil til vandet, ligger vidunderlige Roskilde Fjord blot to kilometer fra hjemmet. I placerer jer desuden i gåafstand til busforbindelser og lægehus, ligesom der ikke er langt til nærmeste indkøbsmuligheder.