Etableret år | 1981 |
Antal bo-enheder | 33 |
Aldersfordeling | Aldersblandet |
Kontantpris | 4650000 |
Udbetaling | 235000 |
Ejerudgift pr. md. | 7115 |
Det er hus nr. 10, som er beliggende i den sydvestlige del af Trudelsund, der leder efter nye beboere. Her bor man behageligt placeret med en ganske privat have/terrasse med god sol bag huset.
Huset fremtræder totalt indflytningsklart og indeholder: Entré med god plads til at komme indenfor. Herfra træder man ind i det fantastisk hyggelige og imødekommende køkkenalrum, hvor dagslyset vælter ind af ovenlysvinduerne. Her er rigelig plads til både familie og venner omkring spisebordet. I åben forbindelse ligger den hyggelige opholdsstue så familien kan være sammen hver for sig.
Fordelingsgang fører til både det lækre badeværelse samt til husets ene soveværelse. Et par trin nede findes endnu en dagligstue med et skønt og privat kig ud over terrassen/haven. I denne ende af huset findes også endnu et soveværelse. Har man behov for det, kan der etableres endnu et soveværelse i boligen med en skillevæg.
I boligen er der en dejlig atmosfære og en lys og indbydende stemning.
Rigtig mange familier drømmer om, at komme til at bo i det eftertragtede bofællesskab Trudeslund, i hjertet af Birkerød By. Her kommer I til at bo i gå-afstand til alle hverdagens fornødenheder, såsom S-tog, indkøb, skole, institutioner og diverse fritidsaktiviteter.
Bofællesskabet Trudeslund er opført i 1981 af Tegnestuen Vandkunsten og er sidenhen blevet præmieret. Bofælleskabet består af 33 rækkehuse, der alle åbner sig ud imod de 2 stræder, så det er let at holde øje med børnene. Man finder næppe et skønnere sted for børn at vokse op. Her er både egen skovareal, bålplads og stor legeplads. Det store fælleshus rummer fælles spisestue, køkken, tv-stue, pejsestue og en pragtfuld børneafdeling med legerum, puderum og boldrum. I kælderen findes en række praktiske rum med blandt andet vaskeri, fryserum, værksted, ungerum, cykelkælder og opbevaringsplads til hver bolig. Også for de voksne er her attraktivt at bo, idet der i løbet af året er en masse tilbagevendende traditioner som man kan deltage i, f.eks. fastelavnsfest, Sankt Hans, juletræsfældning for ikke at nævne årets nytårsfest. Der arrangeres fælles cykleture, biografture, vinsmagninger, spilleaftener og fredagscafé. Der arrangeres også arbejdsweekender hvor alle beboere er medlem af en arbejdsgruppe. Den vej igennem bidrager alle til fællesskabet og lærer hinanden at kende på kryds og tværs.
I dag bor der ca. 60 voksne og 30 børn og unge i alderen fra 0-90 år.
Omdrejningspunktet for bofællesskabet har gennem alle årene været den daglige fællesspisning, hvor man skiftes til at lave mad. Alle voksne og børn fra 10 årsalderen skal være med til at lave mad ca. en gang om måneden. Man vælger selv, hvor ofte man vil spise med, men det at deltage i fællesspisningen er en fantastisk aflastning i hverdagen og giver mulighed for at dele løst og fast med sine bofæller og følge med i hverdagen hos hinanden.
Sekretariat:
Sædekildegårdvej 1
5250 Odense SV
CVR: 39326086