fbpx

Bofællesskabssekretariat i Roskilde

Tomas Bredam, Borgmester for Roskilde Kommune - Foto: Lars Halvorsen

angelinaBW  Interview udført og bearbejdet af Angelina Løvdal,
  kommunikationsmedarbejder for Bofællesskab.dk

Roskilde Kommune har etableret et sekretariat til betjening af bofællesskaber i Roskidle Kommune

Roskilde Kommune har besluttet at etablere et sekretariat til at varetage bofællesskabers interesser. Roskilde kommune har netop evnet at tiltrække en masse mennesker, som er interesseret i denne boform.

Vi stiller Roskilde Kommunes borgmester, Tomas Breddam, nogle spørgsmål i den forbindelse.

Roskilde er den kommune, der har etableret flest bofællesskaber i Danmark. Hvorfor tror du, det er sådan?

”Historisk har Roskilde Kommune haft en tradition for bofællesskaber, der startede tilbage i slut 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Disse bofællesskaber har været med til at vise værdien af denne boform for kommunen og borgerne, hvilket ledte til, at vi aktivt i slut 90’erne og frem arbejdede for at understøtte nye bofællesskaber - især den nye bydel Trekroner.  Denne ”anden bølge” har så igen været med til at skabe den udvikling, vi ser i dag i kommunen”.

Hvis I som kommune skulle rådgive andre kommuner, til at gøre det samme. Hvilke råd ville I så give?

”Det er vigtigt, at det er nemt for borgerne at finde den nødvendige information om muligheden for at etablere et bofællesskab eller flytte ind i et af de allerede eksisterende bofællesskaber. Der skal simpelthen være en person, som man kan kontakte, og som kan hjælpe med svar på de spørgsmål og overvejelser, der knytter sig til drømmen om at flytte i bofællesskab. Derudover handler det om at prioritere det både politisk og administrativt. Det er vigtigt, at der er nogen, som ”har den” og tager ansvar for at arbejde aktivt med det. Samtidig er det vigtigt, at bofællesskaber hele tiden tænkes ind i nye udviklingsmuligheder, så det også bliver understøttet og muliggjort gennem planlægningen”.

Hvad har Roskilde Kommune gjort for at tiltrække bofællesskaberne til at etablere sig i netop Roskilde?

”Vi har over årene været meget opmærksomme på, at give nogle anderledes vilkår ved salg af storparceller, der gør det muligt for en gruppe af private, at deltage i processen omkring køb og udvikling. Samtidig har vi aktivt gjort opmærksom på mulighederne for bofællesskaber i Roskilde Kommune gennem sociale medier, annoncer, ”åben grund”, busture mv.. Dybest set handler det om, at være opmærksom på, at der er meget stor forskel på, at henvende sig til de professionelle ejendomsudviklere og dem, der selv vi skabe et bofællesskab. Vi har derfor gjort meget ud af at gøre os tilgængelige for alle, der er interesserede i bofællesskaber”.

Nu har Roskilde Kommune lavet et dedikeret sekretariat til at servicere bofællesskaber. Hvad er det, dette sekretariat kan hjælpe bofællesskaber med?

”Bofællesskabssekretariatet er nedsat bl.a. for at gøre det mere overskueligt for borgerne at få viden om, hvad det kræver at etablere et bofællesskab, hvad man måske bør overveje inden man kaster sig ud i projektet, og hvilken proces det at etablere et bofællesskab indebærer. Det handler altså rigtig meget om at sikre den nødvendige information til borgerne. Samtidig er der to medarbejdere, man kan kontakte direkte, så det er så nemt som muligt at få svar på sine spørgsmål. Derudover sikrer bofællesskabssekretariatet også et fortsat internt fokus på bofællesskaber i Roskilde Kommune”.

Forventer I i Roskilde, at udviklingen inden for etablereingen af bofællesskaber fortsætter og i hvilken retning?

”Vi har kunnet se på de seneste møder, vi har holdt for interesserede, at det især er seniorbofællesskaberne, der trækker. Så mit gæt er, at vi vil se flere eksempler på den type projekter de kommende år”.

Hvilke kvaliteter ser du I at bo i et bofællesskab?

”Man kan på mange måder sammenligne et bofællesskab med en lille landsby på måske 100 indbyggere. Der er fællesskab om fx mad og fælles pligter, og der er et tæt socialt samvær både blandt børn og voksne.
Den måde at bo på appellerer til rigtigt mange – også mig selv, der bor i et af bofællesskaberne i Trekroner.
Lidt filosofisk kan man sige, at nogle ønsker at lukke sig om den nære familie i en travl hverdag, mens andre ønsker den nære og overskuelig ”landsby” som base for deres liv. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet – og det kan også skifte i forhold til ens livssituation – men der er ingen tvivl om, at denne boform opfylder et behov for mange mennesker i det nogle gange hektiske og meget foranderlige samfund, vi lever i.”

Hvis man er interesseret i at starte et bofællesskab op i Roskilde kommune, hvor skal man så henvende sig?

”En god indgang er netop vores bofællesskabssekretariat. Man kan læse mere på hjemmesiden https://roskilde.dk/bofællesskaber

Eller kontakte:
Strategisk byudvikler Anna Brandt Østerby

Tlf  46 31 35 71

E-mail  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bliv medlem


Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.


Dette websted bruger cookies, som gør det lettere for os at give dig en god oplevelse på vores website. Du kan vælge at give tilladelse eller afslå brug af cookies.