fbpx

Fællesskaber, Bofællesskaber og Kollektiver – hvad er trenden her i løbet af 2021?

Af Matthias Köppe, kasserer og bestyrelsesmedlem i Bofællesskab.dk

At bo sammen er et aktuelt emne. Nye bofællesskaber skyder op og der lægges planer for flere. Skråningen 1 & 2 i Lejre Kommune er blevet til virkelighed, Sjællandsk Muld i Hvalsø er ved at have solgt alle huse, Bærebo er startet op med bofællesskaber i Vinge og i Helsinge og Almenr’s nye projekt Gammalstorp inviterer til infomøde. Også Facebookgrupper som ’’Kollektiver i Danmark’’, ’’Bofællesskab :: Kollektiv’’, ”Økosamfund på vej” og ’’Bofællesskab på landet’’ vidner om aktiviteter til stiftelse af fællesskaber.

På bofællesskab.dk kommer der dagligt nye opslag med ønsker om at flytte sammen. Alt dette indikerer tydeligt, at mennesker vil bo i fællesskaber.

Ifølge en artikel i Fagbladet Boligen er det især unge og ældre, der vil bo i et fællesskab.

Det virker dog som om, at der er en langt større efterspørgsel efter fællesskaber, end der findes tilgængelige. Så hvorfor etableres der så ikke flere?

Måske anses det for at være besværligt, langhåret, dyrt og ressourcekrævende og derfor nemmere ’’bare’’ at flytte ind i noget lejebyggeri eller købe et parcelhus.

Foreningen Bofællesskab.dk er med i et forskningsprojekt, der skal kortlægge bofællesskaber i Danmark). Foreningen er ligeledes aktiv i en arbejdsgruppe under Transport- og Boligministeriet, som snart udgiver en rapport om barrierer og muligheder ved bygge- og bofællesskaber.

Derudover pålægger EU-kommissionen alle finansielle aktører at redegøre for deres investeringers aftryk på bæredygtigheds- og socialområdet igennem den nye ’’disclosure forordning’’ (SFDR: Sustainable Finance Disclosure Regulation), der træder i kraft i sommeren 2022. Dette skridt er formentlig kun det første i en række af tiltag, som skal påvirke virksomhedernes måde at håndtere deres ansvar overfor samfundet. Den næste regulering kunne omfatte bankernes udlån og dermed flytte flere penge i den grønne retning.

ESG – kriterierne (Environmental, Social and Governance) er ved at overhale CSR–kriterierne (Corporate Social Responsibility) indenom, og rykker kravene til virksomhedernes indsats på det sociale og miljømæssige fra forretningens sidespor direkte ind i kernen.

Mangel på overblik – behov for redskaber

Selvom der efterhånden findes en del initiativer til fremme for bofællesskaber, og myndigheder og virksomheder begynder at beskæftige sig med området, mangler der stadigvæk redskaber og aktører, der kan løfte den stigende efterspørgsel.

Myndighedernes krav til banker ved afrapportering om compliance, og reglerne der følger med forbrugerbeskyttelsen, opleves i sidste ende som store barrierer, når der skal optages lån til køb af fælles bolig. Samtidig forestår de få specialiserede samarbejdspartnere (banker, advokater, rådgivere, mm.), der kan hjælpe med at afdække forholdene ved fælles eje, kun hvert deres specifikke område. Derfor bliver det ikke nemmere for en gruppe af mennesker at finde fodfæste, når processen til stiftelse af fællesskabet startes.

Hvilke ejerformer findes? Hvordan låner man penge i fællesskab? Hvor lang tid tager det? Hvad er den enkeltes risiko? Hvor kan jeg finde hjælp? Hvor starter man, og hvad er de næste skridt?

Der mangler helt klare retningslinjer. Til forbrugerne, men også til virksomhederne. Skabeloner, processer, planer, regler man kan hæfte sig ved - og forløb man kan følge.

Initiativtagerne har typisk et højt ambitionsniveau, ressourcer, masser af idéer og værdisættet med sig. Men faglig viden om opstart af et fællesskab er ofte en mangelvare. For hvor skal den viden hentes?

Ifølge en analyse fra Spar Nord bor knap 400.000 danskere i en flerfamiliebolig. Det indikerer, at der må findes rigtig mange kollektiver og bofællesskaber. Der findes pt intet officielt register eller arkiv, som kan hjælpe nye initiativer med at hente inspiration fra bestående bofællesskaber og se, hvordan disse er blevet skabt. Dog findes der på Bofællesskab.dk en voksende vidensbank og en ny bevilling fra Realdania gør foreningen i stand til at arbejde med en egentlig startpakke for nye initiativer.

Foreningen Bofællesskab.dk er derfor et rigtig godt sted til at finde inspiration og at dele viden. Ligeledes vil rapporten fra Transport- og Boligministeriets kaste lys på bestående barrierer og mulige løsninger. Et nyt projekt, SAMSKAB, er netop blev indleveret til Velux Fonden – med formål om netop at afdække, hvordan nye grønne bofællesskaber skabes og kan opskaleres.

Et fremtidsscenarie:

Vi vil se flere private initiativer om at købe noget sammen og flere professionelle aktører, der vil udvikle bofællesskaber i større skala. Kollektiver og bofællesskaber vil blive en langt mere ’’almindelig’’ boform. Fællesskaberne vil blive løftet ude af gråzonen, lidt ligesom det sker med kolonihaveforeningerne lige for tiden. Vi vil finde redskaber og instrumenter til at beskrive fællesskaberne, både de bløde og de mere firkantede forhold, så samarbejdspartnerne kan hjælpe med deres specialviden.

Og Danmark kan igen blive et af de lande, som er karakteriseret ved et kooperativt- og andelsejet samfund, der giver mulighed for en variation af bo- og leveformer.

Bliv medlem


Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.


Dette websted bruger cookies, som gør det lettere for os at give dig en god oplevelse på vores website. Du kan vælge at give tilladelse eller afslå brug af cookies.