At bo i bofællesskab er mere grønt end rødt

At bo i bofællesskab er mere grønt end rødt
Udgivet søndag, 05 august 2018

Der er stadig mange, der betragter det at bo i et fællesskab som noget kun for socialister og andre med politisk røde meninger og holdninger. At være fælles og social er dog lagt fra forbeholdt folk, der stemmer til venstre for midten. Der er sket meget siden oprettelsen af Christiania og Thy lejren. Interessen for bofællesskaber har af mange forskellige grunde fundet vej til andre dele af det politiske spektrum. Det er blevet trendy eller moderne at deles om ressourcerne og selv på villavejene finder man fælles plæneklippere og trailere, og man finder sågar eksempler på månedlige fællesspisninger hos hinanden, samt udlån af sommerhus med mere.

Når en gruppe mennesker vælger at undersøge, hvordan man danner et bofællesskab, er det ikke mere ens politiske holdning, man spørger til først. Man fornemmer, om man sammen kan bo i et forpligtende fællesskab med de værdier, man nu har og er mere interesseret i, om man tænker grønt og bæredygtigt, end om man har et fælles partipolitisk ståsted.

Det vigtige i et fællesskab er altså mere bevidstheden om, hvordan vi forvalter de fælles ressourcer, vi har og hvordan vi passer på kloden og på den bedste måde giver den videre til vores børn. Vi prøver at finde fælles ståsted, når det handler om produktion og behandling af madvarer, om byggeriets materialer er produceret bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligt, og hvordan vi forsyner vores huse med el og varme fra vedvarende energikilder. Der har igennem de senere år sneget sig en kollektiv bevidsthed ind hos individuelle og grupper af mennesker, som manifesteres i ansvarlige og miljørigtige handlinger til gavn for både den enkelte, hele gruppen og især vores fælles klode.

Hvis du har lyst til at opleve, hvor og hvordan mange mennesker aktivt bruger masser af tid og ressourcer på at forme nye og genopdagede ideer til bæredygtige og grønne metoder og modeller, kan du eksempelvis besøge Det Fælles Bedstes Folketræf, som er en messe, hvor producenter, idemagere, entreprenører, politikere, facilitatorer, forfattere, og en masse miljøorganisationer mødes og udveksler erfaringer, debatterer og danner netværk. Arrangementet afholdes hvert andet år og i forskellige byer. Sidst i 2018 var det i Vejle og to år før det, var det i Lejre på Sjælland.

Bofællesskab.dk var selvfølgelig med i dette års Folketræf i Vejle og deltager med sikkerhed også i det næste om to år.

Du kan få langt mere information og gode ideer, ved at besøge hjemmesiden https://detfaellesbedste.dk/.

Skrevet af Rudy Madsen

Bofællesskab.dk

Sekretariat:
Sædekildegårdvej 1
5250 Odense SV

CVR: 39326086

Kontakt

  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
Vil du holdes opdateret?

Få en mail med nyheder cirka hver anden måned - tilmeld dig her

Vil du holdes opdateret?

Få en mail med nyheder cirka hver anden måned - tilmeld dig her