fbpx

Madordningen i bofællesskabet Overdrevet

Tags: Fælleshus, Fællesskab, Fællesspisning, Madordning, Organisering
Madordningen i bofællesskabet Overdrevet
Udgivet Lørdag, 21 September 2019

Overdrevet blev bygget i 1980 på en grund med en eksisterende bondegård. Vi består af 25 huse og et fælleshus på 600 m2, der bl.a. indeholder et stort nyrenoveret køkken. Vi har bygget små boliger tæt sammenhængende, og fra starten har vi  haft gode køkkenfaciliteter og har prioriteret, at omdrejningspunktet for bofællesskabet skulle være daglig fællesspisning. 

Da vi  har bevaret gården med stald og lade er der plads til dyr og dyrkning. Vi dyrker ca. 50% af vores økologisk grøntsager selv og producerer ca. 50% af vores kød. 

Vi producerer energi via vindmølle, sofangere, solceller og jordvarme.

Vi spiser sammen 6 dage om ugen udenfor skoleferier (minus fredage). Aldersspredningen er fra 0-93 år. Fordelt på  42 voksne i alle aldre, 12 unge , 10 børn samt 25 børnebørn.

Overdrevet er ejerboliger hvor hver enhed ejer grunden de bor på , 4 m ud til hver side, samt en 25-del af resten. Nye købere får at vide, at : alle skal!- børn fra 12 år! lave mad og deltage i rengøring hver 8. uge  fra lørdag til torsdag - sammen med 5 andre,. Det er således obligatorisk at være på madhold/ opvask og rengøring fra man er 12 år.

Vi laver en plan for 8 uger af gangen, som kører 3 gange (24 uger). Herefter laves nye madhold. Man kan afgive ønsker om at være sammen med sin partner og  angive de perioder hvor man helst er fri for madhold. Mindre børn skrives på forældrenes madhold og børn og unge over 12 år er på et decideret ungdoms-madhold sammen med tre voksne. De 12-årige i 2 dage, de 14-årige i 4 dage og de over 16 år en hel uge. Delebørns deltagelse  er %-vis udregnet. Ældre bofæller kan pga. alder (pt kun én på 93) fritages fra madhold. Ved barsel/sygdom udskrives der ekstra tjanser (enten en ekstra madlavning eller en opvask) i alfabetisk rækkefølge. Nogen deler to madhold enten ugen eller mad/opvask. Er man forhindret en dag, søger man en “bytter” via mailen. Det lykkes altid da de fleste gerne vil ha en bytter “i banken” til når det bliver deres tur.

Madholdet holder et  planlægningsmøde og afleverer nogle dage før en seddel til indkøberne. Det som ikke kan leveres fra vores økologiskeindkøbssted, må madholdet selv sørge for at købe.. 

På planlægnings- mødet planlægges menuen og  det aftales hvem der er ansvarlig de pågældende dage. Den ansvarlige skal aftenen før tjekke op på at alt er der til næste dag kl. 16.30 hvor alle går i gang, herunder have sørget for at  grøntsagerne er hentet ind fra haven til kl 16.30. 

Da der er mange grøntsager der skal gøres rene spiser vi først kl. 18.30, søndag dog kl. 18.00..Vi prioriterer en god lang kaffepause. Madholdet er fællesskabet omdrejningspunkt og det er her vi arbejder sammen  med alle. Som regel er vi hjemme efter opvasken igen kl. 19.30.- senest kl 20. 

Vi har ikke faste pladser til fællesspisningen . Madholdet stiller tallerkener og service midt på bordene, og man dækker selv hvor man har lyst til at sidde. Hvis man f.eks har gæster, har vi et par mindre borde hvor man kan sidde i fred. Børnene skal sidde de første 15 minutter efter maden er præsenteret. Maden sættes altid ud i skåle ( til 6-8 personer) på bordene. Dette,for at minimere støj og kødannelser. Maden præsenteres af den ansvarlige, og der siges værsågod. Som regel har madholdet lavet en vegetarret til midterbordet og gulerødder/ agurker til børnene. Her kan også være rester fra dagen før. Vi har ikke en decideret reste-dag. Der er altid  frisk salat ude på bordene og også ofte brød. Rester af brød og salat må tages med hjem til frokost. Madholdet afgør om andet må tages med hjem. Maden må kun serveres to gange og eventuelle rester sættes herefter på køl på en særlig hylde, hvorfra man må tage fra (privat) på egen risiko- rester herefter går til dyrene. En tommelfingerregel er – een fiskedag - to vegetardage, dessert om lørdagen samt tre køddage! Altid rigeligt salat og grønt – så vegetarer også kan klare sig! Madholdet bestemmer suverænt menuen. Maden kan tages med hjem eller tages fra hvis man kommer hjem senere. Som hovedregel må man selv sørge for dette. Madholdet sætter altid et ekstra sæt af maden på midterbordet til dette. Madholdet tæller hver dag op hvor mange som kommer og spiser .Hvis man melder helt fra mad mindst fire dage i forvejen får man 15 kr af de knap 30 kr tilbage som et måltid  koster pr dag. For gæster betales det dobbelte lørdag hvor vi får gourmet-mad og dessert. Er man væk i mere end 6 sammenhængende uger får man fuld refusion. Grunden til at man ikke får det hele retur er, at dyrefoder og frø/ planter til haven finansieres af madprisen. Til gengæld må alle tage alt det frugt og grønt du vil have fra haven-også til frokost - med mindre madholdet har reserveret det. 

Det gælder også æggene fra vores høns, at de er gratis. I sommerperioden, når der ikke er fællesspisning, nyder vi således frit og gratis  godt af dyrknings gruppens store arbejde i haven, og ofte tænder nogen grillen hvor vi så kommer med hver vores.

Madordningen i bofællesskabet Overdrevet - spisning_e69a5a5a906d4ece73aebd25914a7c63
Madordningen i bofællesskabet Overdrevet - have_5298e5cb470245e212b0f769dcaf9e08
Madordningen i bofællesskabet Overdrevet - madhold_eab9e602469029f2eb8a46981b424544
Madordningen i bofællesskabet Overdrevet - menu_7d60b84db70ce8b8bb9051d86fe78e91
Skrevet af Dorte Askholm
Dette websted bruger cookies, som gør det lettere for os at give dig en god oplevelse på vores website. Du kan vælge at give tilladelse eller afslå brug af cookies.