fbpx

Værdier, normer og leveregler

Tags: Fællesskab, Oprettelse af bofællesskab
Værdier, normer og leveregler
Udgivet Lørdag, 26 maj 2018

Værdier, normer og leveregler

At bo i et bofælleskab kræver noget særligt af de beboere, der vælger denne boform. Det er ikke som at bo i et hvilket som helst andet byggeri. Ordet ”fælleskab” betyder samhørighed og næstekærlighed, respekt og omsorg, interesse og opmærksomhed, samt ærlighed og generøsitet. Og sikkert en masse andet.

At bo i bofælleskab er ikke det samme som at bo i kollektiv, som i sagens natur er mere forpligtende og intimt. Det er mere normen at kollektiver betragtes som familier, hvor beboerne normalt giver hinanden en følelse af ubrydelig venskab og broder-/søsterskab. I et bofælleskab er man ikke tæt på samme måde. Huset man bor i, er ens eget og vælger man at lukke døren, er det som regel et signal om, at man ønsker, at folk banker på, før de går ind. Man har så at sige en intimzone, der er ukrænkelig. Uden for denne zone kan man være åben og fælles. Og det er der mange måder at være på.

Værdier

I et bofælleskab kan man forvente, at andre beboere er mennesker, der har valgt at bo sammen med andre med samme værdier som en selv. Der kan være mange forskellige værdier, som enten er nedskrevne eller uskrevne. Fælles for dem er dog, at de er veldefinerede og kendte. Alle bofællerne har en klar fornemmelse af, hvilke værdier, som er vigtige, for at alle kan bo og leve i harmoni og samhørighed med andre.

Nogle af de værdier, der er vigtige er:

Samvær med andre mennesker. Man vælger samværet fordi man har lyst til at blive beriget af andre menneskers synspunkter og meninger, glæde over andres glæde og ikke mindst lyst til at lære andre bofæller at kende. Modsat vil man opleve nedrullede gardiner, nedslåede blikke og afvisninger.

Respekt for andre personer. De valg andre personer har taget og holdninger de giver udtryk for, vil man efter bedste evne respektere og acceptere. Man behøver ikke at være enig, men man behandler andre med den respekt, som man selv ønsker at blive behandlet. Disrespekt avler hovmod og arrogance.

Omsorg for naboen. Hvis en nabo eller genbo har brug for hjælp, er det naturlig for en at hjælpe og drage omsorg for de nærmeste i gruppen. Hvis ikke man gør det, lider andre i ens nære omgangskreds og der skabes et socialt underlag.

Ærlighed og generøsitet. Når man respekterer andre personer, er det let at være ærlig over for dem. Åbenhed og interesse er naturlige følgeværdier til ærlighed og udbyttet vil være mere viden og lyst til samvær. Det modsatte giver lukkethed, nidkærhed, bagtalelse og selvhævdelse.

Udvikling. Et fælleskab er en dynamisk størrelse, der har et liv. Jo mere energi, der lægges i fælleskabet, des mere vokser og udvikler det sig. Når man bor i et bofælleskab, kan man naturlig lyst til at udvikle fælleskabet sammen med andre. Et fælleskab uden udvikling er et fælleskab under afvikling.

Normer

Bor man mange sammen i et fælleskab, opstår der naturligt nogle normer for, hvordan man opfører sig over for andre. Disse normer ligger selvfølgelig tæt op af de værdier, der ligger til grund for fælleskabets eksistens. Normerne er derfor en slags udmøntning af værdierne. ”Det er normalt, at man gør sådan og sådan”. Normerne handler meget om adfærd og de danner derfor rammerne for, hvordan fælleskabet i det daglige kan fungere.

Hvis man træder uden for normerne kan der ske noget positivt eller noget negativt. Hvis man bryder normen positivt, kan formålet være at sætte en ny standard for, hvordan man opfører sig. Der kan blive tilføjet en ny norm til normkodekset. Fælleskabet skal i dette tilfælde acceptere normbruddet og at den nye norm er gældende for fremtiden. Bryder man derimod normen negativt, er det fordi fælleskabet ikke accepterer normbruddet og man skal herefter som normbyder gøre op med sig selv, om man vil stå fast på normbruddet og ultimativt risikere en udelukkelse fra fælleskabet. Sker dette, er det ofte, fordi man modarbejder de værdier, som fælleskabet står for.

I et bofælleskab er det for eksempel normen, at:

Man hjælper andre, hvis det er muligt for en.

Der tales ikke negativt om andre bofæller og man danner ikke kliker, der har til formål at moppe andre eller modarbejde positive initiativer til gavn for fælleskabet.

Man er høflig og imødekommende over for andre bofæller – især nye indflyttere og gæster, man møder på bofælleskabets område. Man signalerer dermed at man har set vedkommende og at denne ikke er ligegyldig for en. På den måde anerkender man andres tilstedeværelse og man opnår det samme den anden vej.

Man deltager i fælleskabets aktiviteter og forpligtelser i det omfang, det er muligt for en. Det er normalt, at man indtræder i madlavningsordning og yder en indsats i de fælles arbejdsdage.

Man passer og vedligeholder, som en helt naturlig ting, de faciliteter og områder, som tilhører fælleskabet.

Regler

Som beboer i et bofælleskab er det praktisk nødvendigt med visse regler for ens færden og brug af alle de fælles faciliteter og områder. En stor del af reglerne er uskrevne og en naturlig følge af ens accept af de værdier og normer, der er i fælleskabet.

Ud over de uskrevne regler, kan det være nødvendigt at aftale mere håndfaste og konkrete regler for, hvad man må og ikke må. Disse regler skal naturligvis vedtages af hele fælleskabet, som de gælder for.

Der kan være regler for, hvordan vaskeriet og værkstedet må bruges, hvordan køkkenfaciliteterne skal rengøres og vedligeholdes, hvordan haveredskaber og -maskiner skal håndteres og andet vigtigt.

For fælleskabet er det vigtigt, at der er så få regler, som muligt, men omvendt skal der være regler, hvor det er vigtigt for beboernes sikkerhed og faciliteternes vedligeholdelse.

Skrevet af Rudy Madsen fra bofællesskabet Bondebjerget