fbpx
Skip to main content

Når fællesskabet går i hårdknude: 3 greb til at løse det

Når man etablerer et bofællesskab, er det ikke sjælendt, at der opstår konflikter, der skal håndteres

Af Mathilde Lykke Bülow, Indehaver og seniorrådgiver, Concise

Fællesskaber forandrer sig hele tiden, og nogle gange går de I hårdknude. I boligfællesskabet Broen ved Køge Kyst, blev det tydeligt, at hverdagen og fællesskabet ikke fungerede for alle. Det blev startskuddet på en proces, hvor beboerne måtte gentænke, hvordan de bor og er sammen. 

Et boligfællesskab er ikke en statisk størrelse. Nye beboere flytter ind, behov ændrer sig, og det samme gør dynamikkerne i hverdagen. Derfor er det vigtigt løbende at tage temperaturen på både fællesskabet, beslutningsprocesser og den praktiske organisering. Det kræver, at beboerne engagerer sig – og tør være med til at forme udviklingen.

”Vi kan se, at vores Virke boligfællesskaber udvikler sig forskelligt alt efter, hvem der bor der, og hvordan hverdagen fungerer. De mange erfaringer deler vi på tværs, så fællesskaberne kan lade sig inspirere og lære af hinanden”, siger Per Schulze, chef for Virke i PensionDanmark.

Boligfællesskabet Broen ved Køge Kyst oplevede en tid med fraflytninger og utilfredshed i dag er fællesskabet tilbage på sporet med nye værdier, en åben dialogkultur og en stærkere sammenhængskraft.

”Som ny skulle man ikke foreslå noget nyt”

Sådan lød det i et brev fra nogle beboere, der valgte at flytte fra boligfællesskabet Broen i efteråret 2024. For Kirsten Poulsen, der er forperson i fællesskabets bestyrelse, blev det en øjenåbner.

”Det stod klart, at vi havde en kulturkløft mellem dem, der havde været med fra starten, og dem, der var flyttet ind senere. Nogle følte sig ikke hørt, og nye idéer blev afvist,” fortæller hun.

Det blev tydeligt for beboerne, at noget skulle ændres. Broen havde ikke længere samme fællesskab som før – og derfor måtte det redefineres. Her er tre af de greb, der gjorde forskellen.

1. Lad beboerne bestemme – ikke bestyrelsen

Tidligere blev langt de fleste beslutninger truffet af bestyrelsen, der mødtes ofte. Til gengæld var der kun beboermøder to gange om året. Det har Broen ændret. Nu holdes der beboermøde hver måned, og mange beslutninger træffes i fællesskab med simpelt flertal.

”Før var der ingen, der sagde noget på beboermøderne, nu kan vi næsten ikke få ørenlyd”, siger Kirsten og fortsætter: 

“Vi har kun to overordnede opgaver i bestyrelsen nu: At arrangere generalforsamling og have kontakten til Broens ejere, PensionDanmark. Det er beboermøderne, der styrer hverdagen.” 

Samtidig har de skåret bestyrelsen ned til tre personer. Det gør beslutningsprocesserne lettere og sikrer fremdrift.

2. Mød hinanden, før man flytter ind

Et andet vigtigt initiativ har været oprettelsen af en modtagergruppe. Her mødes potentielle, nye beboere med en lille gruppe fra boligfællesskabet, inden de skriver under på lejekontrakten. Det var et konkret initiativ, som også var etableret i ét af PensionDanmarks andre Virke boligfællesskaber. 

”Det handler ikke om at sortere folk fra, men om at sikre et godt match. Det skal være klart, hvad det vil sige at bo i Broen – med fællesskab, fællesspisning og beboermøder,” siger Kirsten.

Modtagergruppen har en tæt kontakt med ejerne, PensionDanmark og ejendomsmægleren, Taurus, når der skal findes nye lejere. Mødet med modtagergruppen kan finde sted med kort varsel, og det giver begge parter mulighed for at mærke efter, om fællesskabet er det rigtige. 

3. Når uenigheder opstår – så lad dem ligge

Uenigheder er uundgåelige i et fællesskab. Men hvordan håndterer man dem bedst?

”Hvis vi er meget uenige på et beboermøde, så beslutter vi ikke noget med det samme. Vi lægger det til side og tager det op måneden efter. Så kan man lige sunde sig lidt og tale om det til fredagsbaren – og ofte ser tingene helt anderledes ud til næste møde,” fortæller Kirsten.

Tålmodigheden og pausen gør det lettere at lande i en mere konstruktiv dialog – og undgå, at ting spidser unødigt til.

Broen genopfinder værdierne

Broen er ikke det samme som for fem år siden. Det erkendte beboerne – og besluttede at finde frem til, hvad boligfællesskabet skal være i dag.

”Vi har sat en stor tavle op i fælleslokalet. Her kan man skrive de ord og værdier, man forbinder med Broen – fx omsorg, samtale eller plads til forskellighed. Efter sommerferien vælger vi dem, der skal være vores fælles værdier,” fortæller Kirsten.

Fællesskaber er ikke statiske. De forandrer sig – og kræver, at man løbende justerer kursen, som de gjorde i Broen. Det har betydet en ny start og et stærkere fællesskab end før.