Selvom man flytter ud af København, behøver man ikke sige farvel til koncerter, caféliv og kreative miljøer. I Køge kan man få det hele inklusiv et hjem i et bofællesskab med kig til stranden.

‍Af Rebecca Birch Roulund

Jan Linnemann og Gitte Gramstrup Ravn har længe kigget på mulighederne for at flytte ind i et moderne bofællesskab. Et sted hvor de kan vælge fællesskabet til og på samme tid stadighave deres eget private. I søgningen stødte de på en udfordring. De fleste af bofællesskaberne lå på landet.

- Selvom vi elsker naturen, var vi ikke klar til at tage så stort et skridt fra Tårnby på Amager til at flytte på landet, fortæller Jan Linnemann.

Familien fandt heldigvis en løsning, der kunne opfylde deres behov for at bo i et fællesskab tæt på både by og natur. Bofællesskabet Fællesbyg, som var planlagt på Søndre Havn ved Køge Kyst, opfyldte parrets behov. Det skulle bare lige bygges først. Til april står lejlighederne klar, og de familier, som allerede har købt sig en lejlighed i bofællesskabet, kan flytte ind i de 45 lejligheder. Udover hver deres private lejlighed, får de fællesrum med storkøkken, to gæsteværelser med eget bad og toilet, to værksteder, et groft og et fint samt fire tagterrasser.

Kort til strand og café

Kvadratmeterpriserne i København har fået mange til at se på mulighederne uden for byen. I København koster den gennemsnitlige kvadratmeter i en ejerlejlighed 53.765 kr. I Køge er prisen 36.496 kr. viser tal fra Boliga. I Fællesbyg er lejlighederne også billigere, end tilsvarende nybyggeri i København.

For de færre penge får familierne i Fællesbyg et bofællesskab med kort til stranden, hvor vinterbaderne og kajakroerne holder til. De får store fællesarealer, der skal danne ramme om et nært og engageret naboskab med bl.a. yoga, drivhus på de fælles tagterrasser og krea-stue. Alt sammen uden at give afkald på privatliv eller jobbet i København. Fra bofællesskabet kan Gitte Gramstrup Ravn stadig tage toget til sit arbejde i København, og Jan Linnemann kan danse salsa med de mennesker, han plejer at danse med i Hovedstaden. Hvis de tager lyntoget fra den nye Køge Nord station, er rejsetiden 22 minutter.

- I Tårnby var vi nødt til at tage ind til København hver gang, vi ville opleve noget. I Køge kommer vi til at være nabo til det meste. Der er rig mulighed for at gå til koncert, spise ude eller se en film i biografen. Og hvis vi vil have nogle af de helt smalle kulturoplevelserKøbenhavn har, så tager vi jo bare s-toget, fortæller Jan Linnemann.

Ukendt, men trygt land

Selvom Jan Linnemann og Gitte Gramstrup Ravns børn og barnebarn bor i København, og at parret hverken kender Køge eller nogen, der bor der, så frygter de ikke at flytte. Gennem opførelsen af bofællesskabet har de lært de andre i Fællesbyg at kende.

- Det er en stor fordel, at vi kender hinanden lidt i forvejen, og også at vi flytter ind på samme tid. Vi begynder med samme udgangspunkt og pionerånd i blodet, og vi deler en fællesbegejstring for projektet, siger Jan Linnemann.

I alt skal der flytte 45 familier ind i bofællesskabet på Søndre Havn. Selvom indflytningen først finder sted i april, er gruppen allerede begyndt at drømme om, hvad de skal bruge de mange nye muligheder til. Gitte Gramstrup Ravn glæder sig til at prøve sine grønne fingre af på de fire taghaver, som bygningen får. Og så ser hun frem til de oplevelser, de alle skal have sammen.

- Det bliver spændende at bo i et miljø med naboer, som er interesseret i at lave noget fælles. Man kan finde nogen, der interesserer sig for det samme som en selv, om så det er cykel - eller vandreture. Eller man kan koble sig på andres initiativer og blive udfordret til noget nyt, fortæller hun.

Nye ansigter er velkomne

Der er stadig ti lejligheder til salg i bofællesskabet, så selvom der er gang i planlægningen, er der masser af plads til nye medlemmer, fortæller Gitte Gramstrup Ravn.

- Det er kun dejligt at få nye familier ind, som har lyst til at indgå i fællesskabet. De beboere, som køber de sidste ledige lejligheder, vil hurtigt få øjnene op for de muligheder, der er. Alle har noget spændende, de kan byde ind med, fortæller hun.

Fællesskabet skal ifølge Jan Linnemann ikke kun begrænse sig til weekendaktiviteter. Foreningen arbejder lige nu på rammerne for fællesspisning i tre af ugens hverdage. Som en del af byggeriet, har de investeret i et storkøkken, der gør det let at lave mad til alle beboerne på samme tid.

- Især børnefamilierne kan få glæde af fællesspisning. Det kan give dem ekstra tid i nogle af hverdagene, og så er det jo hyggeligt, forklarer Jan Linnemann.

Alle kan bidrage

Udover de planlagte fællesspisninger kan man altid invitere naboerne til ekstraarrangementer, hvis man har lyst, understreger Jan Linnemann.

Han er selv klar til at dele ud af sine salsa-evner, hvis de nye naboer tør til at lære, hvordan man vrikker med hofterne på cubansk vis. Jan Linnemann har danset salsa i 20 år, og er heller ikke bleg for at invitere til fællesdans i det kommende fællesrum.

Der er stadig få lejligheder tilbage i Fællesbyg. Flere af dem er med direkte udgang til den fælles gårdhave og har en størrelse, der er oplagt til børnefamilier. Hver søndag mellem kl. 13 og 15 kan man møde nogle af Fællesbyggerne, når de fremviser de ledige lejligheder, og fortæller om de drømme, der snart skal realiseres i Fællesbyg.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Af Hanne Elmer,
Journalist

Marts 2020

Bofællesskab.dk har været i kontakt med Fødevarestyrelsens Krisestab for at høre, hvordan den ser på fælleskøkkener i forhold til coronavirus.

Fællesskøkkenet kan holde åbent

Bofællesskaber behøver ikke at lukke fælleskøkkenet. Intet tyder på at coronavirus smitter gennem maden. Hvis man overholder reglerne fra sundhedstyrelsen samt en god hygiejne, kan maden stadig laves i fælleskøkkenet. På et direkte spørgsmål til fællesskøkkener i bofællesskaber skriver Simone Stolzenbach, Fødevarestyrelsens Krisestab, i en mail:
”Vi anbefaler ikke, at fælleskøkkener lukker, men der er nu forbud mod, at mere end 10 personer opholder sig sammen. Man kan stadig lave mad til andre, dog skal man være særlig opmærksom på god køkkenhygiejne og hyppig rengøring og desinfektion af lokaler og inventar.

Hygiejne i køkkenet

Når man har handlet ind eller taget imod varer, stilles de på plads og herefter vasker man hænder.
Det er vigtigt, at der gøres ekstra rent i køkkenet. Håndtag og flader, der berøres af mange hænder under arbejdet i køkkenet, må rengøres ofte. I øvrigt henviser Simone Stolzenback til, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger også gælder under madlavning:
”Vi råder til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god håndhygiejne, nys og host i ærmet og begræns fysisk kontakt for at undgå smitte.”
Der er lidt forskellig information om, hvor robust coronavirus er. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man læse, at coronavirus kan overleve 2-3 døgn ved studetemperatur og lidt længere ved køletemperatur. Det stiller krav til, at de, der laver mad i fælleskøkkenet, vasker hænder, når madvarer er pakket ud og emballagen smidt væk. Vel at mærke en ordentlig håndvask.

Madudlevering fra fælleskøkkenet

Der kan være særlige ting, man skal være opmærksom på rundt om aktiviteten i fællesskøkkenet, ligesom man skal overholde påbudet, om at man maksimalt må samles 10 personer, og at man holder afstand.
”Fødevarestyrelsen anbefaler at undgå arrangementer, hvor folk stimles sammen og står tæt, som det kan ske ved buffet servering”, skriver Simone Stolzenbach.
Ved udlevering af mad fra fællesskøkkenet må det ske med behørig afstand i køen, ligesom syge bofæller må få andre til at hente mad og stille det ved døren.

Bemærk! Denne artikel gælder kommunale bofællesskaber 

{module Andre artikler af samme forfatter} 

Se video om håndvask fra Fødevarestyrelsen

Fællesspisning, delebiler og bæredygtighed tiltrækker et stigende antal danskere til landets bofællesskaber. Mød beboerne i det etablerede Andelssamfund i Hjortshøj, som alle har fundet glæde i fællesskabet, og bofællesskabet Grobund, der kæmper med opstartsfasen.

Af Kristine Villadsen, Nikita Fjorback og Tilde Sol Holst, studerende ved Journalisthøjskolen

Tyve minutters kørsel fra storbyen Aarhus, snævrer vejen sig ind til kun én vognbane for begge retninger. Fortsætter man ad vejen, må man snart parkere sin bil i gruset uden for den bilfrie zone, der omkranser, hvad der mest af alt minder om et ganske almindeligt butikscenter. Her er cykelhandleren og tømrergården bare udskiftet med et “fikseværksted”, bageriet drives delvist af udviklingshæmmede, og i én og samme bygning kan man købe både nysamlede æg og nylavet is. 

De omkringliggende huse i Andelssamfundet Hjortshøj er hovedsageligt beklædt i bæredygtigt træ, og med deres forskellige farver og former skaber de en kontrast til resten af Hjortshøjs ellers klassiske parcelhuskvarterer. 

FAKTA

Andelssamfundet Hjortshøj blev skabt i 1992 og startede med en enkelt bogruppe med ejerboliger bestående af 5 dobbelthuse med plads til i alt 10 husstande.

Det er løbende blevet udvidet, og i dag bor der ca. 170 voksne og 117 børn*, i 8 bogrupper.

Der er bogrupper bestående af ejerboliger, almene lejeboliger, andelsboliger og boliger for udviklingshæmmede unge. På den måde er der både plads til de helt store gør-det-selv drømmere men også de, som helst vil bo i lejebolig, eller har et mere beskedent budget.

Fælles for alle bogrupper er visionen om at skabe en bæredygtig livsstil. Dette afspejles bl.a. i boligerne, som på forskellig vis er bygget med bæredygtighed for øje. Nogle af de tidlige boliger er bygget meget eksperimenterende med ydervægge af stampet jord og multtoiletter, hvor fækalier og urin genbruges til gødning. I dag har alle boliger solfangere på taget til opvarmning om sommeren, og andelssamfundet har et fjernvarmeværk, hvor der fyres med flis og træpiller.

*Tallene ændrer sig, da der er udskiftning, og børn fødes/flytter hjemmefra.

Dette er et estimat fra september 2019.

En attraktiv atmosfære

En af beboerne i Andelssamfundet Hjortshøj er Pernille Stentoft. I et nyopført hus bor hun sammen med sin mand og to børn på 16 og 19 år. For familien har det aldrig været en langvarig drøm at flytte i bofællesskab, men da børnene begyndte i børnehave i området, fik de øjnene op for en helt særlig atmosfære, som Pernille bedst beskriver som åbenhed.

“Pludselig står der en blomst udenfor døren, eller nogen kommer og spørger, om vi vil have nogle planter til haven eller inviterer på mad. I går fik vi en halv lagkage efter nabobørnenes fødselsdag. Jeg oplever, at folk er meget åbne for at bo tæt sammen,” siger hun.

Mød Pernille Stentoft i videoen, og hør hende fortælle om det fællesskab, hun møder i fælles arbejde.

Flere danskere drømmer om bofællesskaber

Andelssamfundet i Hjortshøj er ikke et enestående eksempel på et bofælleskab. Faktisk planlægges og bygges der i øjeblikket bofællesskaber på et niveau, som ikke er set siden slutningen af 70’erne og starten af 80’erne, og ifølge en rapport fra Dansk Byplanlaboratorium og Kuben Management drømmer flere danskere også om at bo i bofællesskab. Det genkender Rudy Madsen, som er administrator og initiativtager til foreningen og hjemmesiden Bofællesskab.dk.

“Selve den her trend startede i virkeligheden i 60’erne og 70’erne, og så har det bølget lidt op og ned. Den store bølge, som vi ridder på nu, startede nok omkring 2005, og den er meget markant, vil jeg sige,” fortæller han.

FAKTA

Et bofællesskab er en boform, hvor hver familie har sin egen bolig, mens de deler nogle fællesarealer og -faciliteter som eksempelvis fjernsynsstue, køkkenhave, vaskeri eller værksted.

I et bofællesskab er der kollektive faciliteter, men hverdagen er typisk ikke ligeså kollektivt planlagt, som hvis man bor i et kollektiv. 

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Fremtidens bofællesskaber, fremtidens-bofaellesskaber.pdf

Niels har været med fra start

Andelssamfundet i Hjortshøj blev oprettet i 1992 med en enkelt bogruppe bestående af fem dobbelthuse. Siden da, er samfundet gradvist vokset, så der i dag bor knap 300. Én af dem er Niels Bandholm, som var med til at starte bogruppe 3 tilbage i 1997, og er i øjeblikket i gang med at bygge sit eget hus i samme bogruppe. Her har han planer om at blive boende i lang tid.

“Det, der betyder noget, er de mennesker, der omgiver en. Dem man kender, og som man kan overskue. Sådan er det i disse småsamfund,” siger han.

Hør Niels fortælle om de overvejelser, han har gjort sig om at bo i et fællesskab, og få et glimt af hans nye hus i videoen.

Interessen for bofællesskab afspejler tendenser i tiden

Ifølge rådgiver og facilitator for bofællesskaber Marie Degnbol afspejler den stigende interesse for bofællesskaber nogle helt centrale tendenser i tiden.

“Der er mange, der er trætte af det der hamsterhjuls-ræs. Det travle travle liv, som egentligt bare kører slag i slag. Det er jo i det hele taget en trend at søge nye måder at leve på, som er et alternativ til det ræs. For nogle står bofællesskaber som en løsning på det,” siger hun. 

Ofte gælder det nemlig for bofællesskaberne, at fællesskab og børnenes legekammerater er lige i nærheden, og at der ofte er hjælp at hente hos naboerne til den daglige logistik. Marie Degnbol peger desuden på opbrud i familieformer, økonomiske stordriftsfordele og bæredygtighed som andre årsager til at flytte i bofællesskab. Dog er kernen altid fællesskabet.

“Fælles er for alle, som flytter i bofællesskab, at de på en eller anden måde forestiller sig, at fællesskabet er nøglen til det gode liv,” siger hun.

Administrator og initiativtager til foreningen og hjemmesiden Bofællesskab.dk oplever også, at mange beboere får en noget anden tilværelse i bofællesskaberne end i traditionelle parcelhus- eller lejlighedskvarterer.

“De kommer jo ikke bare hjem til en bolig på 80 kvadratmeter. De kommer hjem til et kæmpe fællesskab,” siger han.

Medlemmer af Landsforeningen for Økosamfund

FAMILIELIVET I ET BOFÆLLESSKAB

Fællesskabet har i flere tilfælde lettet og bidraget til livet som børnefamilie for Pernille Stentofts familie. Både børn og voksne i familien oplever venlighed og hjælp fra naboerne. Fællesskabet giver en tryghed. Da børnene var yngre, var der af og til naboer der kiggede til dem, hvis de var syge og måtte blive hjemme fra skole. Det stærke nabofællesskab har de ikke oplevet på samme måde førhen.

“Det sted vi kom fra, var der ikke på samme måde et nabofællesskab. Selvom vi boede der i 5 år, var det generelt meget lidt, vi havde med naboerne at gøre,” siger Pernille Stentoft.

Hun sætter dog pris på, at man i bofællesskabet også sagtens kan trække sig tilbage og ikke behøver deltage i samtlige fællesaktiviteter. 

“Man kan sagtens være med til og fra, og det kan variere, hvor mange timer man lægger i det, og man behøver heller ikke lægge nogle timer, hvis man ikke har brug for det. Man behøver ikke være i fællesskab hele tiden, selvom vi bor tæt. Det er også meget vigtigt for mig,” siger hun. 

Pernille er selv med i grøntsagsfællesskabet, hønsegruppen og kulturgruppen, som arrangerer sommerfester, men der findes utallige andre fællesskaber indenfor bofællesskabet som eksempelvis delebilklubben, kolonihaver, filmklub, grisegruppen, gedegruppen og arbejde i æbleplantagen.

I Andelssamfundet i Hjortshøj bor Pernille Stentoft med sin 16-årige datter Lærke Stentoft. Lærke har været glad for en opvækst i andelssamfundet med naturen, venner og projekter lige i nærheden, og derfor kunne hun også finde på at flytte tilbage i fremtiden med sin egen familie.

Jette Meinicke flyttede til andelssamfundet i Hjortshøj for 16 år siden, da hendes børn flyttede hjemmefra. Jette er frivillig i den nye æbleplantage og arbejder på, at beboerne kan få hjemmedyrkede æbler.

Mød Jette i videoen her...

Opstarten kan være svær

Selvom flere ønsker at starte et bofællesskab, er det ikke nogen nem opgave, hvis ikke man flytter ind i et ligeså etableret fællesskab som eksempelvis Andelssamfundet i Hjortshøj. Det kræver, ifølge rådgiver og facilitator for bofællesskaber Marie Degnbol, at man i fællesskab får etableret en kultur og struktur for, hvordan man samarbejder og kommunikerer, og at man får styr på både det juridiske og økonomiske arbejde. Desuden kræver det lang tid at etablere et bofællesskab, hvilket ofte ikke harmonerer med beboernes ønsker om et andet liv lige nu og her.

“Man drømmer jo om at sidde ved langbord og spise sammen, mens børnene render rundt og leger. Man drømmer jo ikke om alt det benhårde arbejde, der er i at få det op at stå,” siger hun.

Bofællesskaber favner bredt

Nogle af de, som forsøger at gøre det let at starte nye bofællesskaber, er virksomheden Bærebo. Her er visionen, at gøre opstartsfasen lettere og tilbyde løsninger til allerede etablerede grupper af mennesker. Så indgår man i en dialog om, hvad netop denne gruppe ønsker at lægge i bofællesskabet, og hvordan det bedst bygges efter deres behov. Bærebo byder ind med erfaring, og gøre på den måde den vanskelige opstart lidt lettere.

Hos Bærebo hjælper man en allerede eksisterende gruppe mennesker, der ønsker at skabe et bofællesskab, med at realisere det. Men de seneste par år, er der også kommet andre kommercielle aktører på banen, der på forskellig vis kan tilbyde en mere fællesskabsorienteret og bæredygtig bolig.

Camilla Nielsen-Englyst er ansvarlig for fællesskaber og inddragelse i Bærebo. Hun oplever stor interesse i bofællesskaber, som i dag henvender sig til et bredere segment end 70’ernes hippiekollektiver. Det er i høj grad helt almindelige mennesker, der ønsker at gøre hverdagen lidt lettere eller mindre ensom og har en lyst til at bo sammen med mennesker, som står i en anden livssituation end dem selv. Derudover taler tanken om fællesskab og bæredygtighed ind i en trend, der næppe går i stå foreløbigt.

“Der er klimakrisen, der er økonomisk krise, der er alle mulige kriser. Folk kan godt blive lidt ensomme omkring det. Det her med at samles i nogle fællesskaber er enormt meget oppe i tiden,” siger Camilla Nielsen-Englyst.

Andelssamfundet i Hjortshøj bliver større

I Andelssamfundet i Hjortshøj oplever man også den store interesse for at flytte i bofællesskab. Det der i 1992 startede med en lille gruppe mennesker og fem huse, er i dag vokset til, at der bor knap 300 mennesker i alle aldre. Ansøgere til bofællesskabet oplever beboerne også som tiltagende, og derfor er et nyt boligområde på tegnebrættet, så bogruppe 9 kan blive en realitet.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Det bæredygtige fællesskab i Ebeltoft

Den svære opstart kender det nystartede bofællesskab Grobund. Bofællesskabet har købt en gammel fabriksbygning i Ebeltoft og er 160 medlemmer. Bofællesskabet mangler stadig at købe et stykke land fra kommunen, hvor de kan bygge huse. Det betyder, at der muligvis går op til to år, før de kan bygge de bæredygtige huse, som de ønsker.

På trods af dette har medlemmerne i Grobund stadig visioner for projektet. De vil skabe et samfund og en natur, som er værd at give videre. En af medlemmerne er Pernille Krogh, der har været med i projektet i 3 år.

“Jeg gerne vil se mine børn i øjnene og sige, jamen jeg gjorde da i det mindste noget for bæredygtigheden. Så jeg blev aktiv i Grobund. Jeg synes ikke, det liv vi har strikket sammen omkring os er særligt menneskevenligt. Jeg ser for mange, der går ned med stress, og jeg tænker, det må kunne gøres på en anden måde. Jeg vil gerne være med til at eksperimentere, for jeg har ikke en løsning på det endnu,” siger Pernille Krogh.

Medlemmerne af Grobund har hver betalt 50.000 kroner til projektet for at kunne få råd til at starte det op. Pernille Krogh solgte for et par år siden sin lejlighed og kolonihavehus i Randers for at flytte til Ebeltoft og være med i projektet. Hun bor i dag midlertidigt i et lejet baghus i Ebeltoft, så hun kan være tættere på projektets opstart.

Foto: Grobund.dk. 63-årige Pernille Krogh vil skifte livet i Randers ud med bofællesskabet Grobund i Ebeltoft. Det er første gang, hun skal bo i bofællesskab.

Skal bo i bofællesskab for første gang

63-årige Pernille Krogh var efter sygdom og dødsfald i den nærmeste familie blevet bevidst om, at hvis hun skulle nå at udleve drømmen som billedkunstner, skulle det være nu.

“Det nytter ikke at vente til, at man bliver 67 og måske ingenting kan. Der er ingen tvivl om, at de der påmindelser om, at det er nu, de betyder noget i min beslutning,” siger Pernille Krogh.

På trods af, at hun aldrig har boet i et bofællesskab før, faldt valget på Grobund, som stedet hvor hun kan blive gammel med mange mennesker omkring sig.

“Jeg har ikke lyst til at sidde foran et fjernsyn og gro til. Jeg vil gerne have et kulturelt og aktivt liv sammen med nogen,” siger Pernille Krogh om beslutningen om at flytte til Grobund.

Ønsket om et aktivt liv i fællesskab var også noget, der særligt tiltalte Pernille Krogh. Hun forventer, at Grobund kan opfylde det for hende.

“Det der med at tage på venindebesøg og sidde og røre i en kaffekop, det kan jeg slet ikke. Jeg synes, det er sjovt at bygge et hus sammen eller ordne haven sammen. Sådan vil jeg gerne være sammen med mennesker,” siger hun.

FAKTA

Grobund skal blive et bofællesskab beliggende ved Ebeltoft Færgehavn. Bofællesskabet har købt en gammel fabriksbygning til små virksomheder og iværksættere. Grobund har visioner om, at beboerne skal leve gældfrit, affaldsfrit og primært ernærer sig fra egen lokal virksomhed.

I dag er der 160 medlemmer i Grobund, som alle har betalt 50.000 kr. til projektet. Bofællesskabet mangler at købe et stykke land fra kommunen, inden de kan komme i gang med boligbyggeriet.

Byggeriet skal primært bestå af ‘Tiny houses’, som er off-grid. Det vil sige, at husene ikke vil være koblet på el, vand eller varme netværk.

Af Matthias Köppe, kasserer og bestyrelsesmedlem i Bofællesskab.dk

At bo sammen er et aktuelt emne. Nye bofællesskaber skyder op og der lægges planer for flere. Skråningen 1 & 2 i Lejre Kommune er blevet til virkelighed, Sjællandsk Muld i Hvalsø er ved at have solgt alle huse, Bærebo er startet op med bofællesskaber i Vinge og i Helsinge og Almenr’s nye projekt Gammalstorp inviterer til infomøde. Også Facebookgrupper som ’’Kollektiver i Danmark’’, ’’Bofællesskab :: Kollektiv’’, ”Økosamfund på vej” og ’’Bofællesskab på landet’’ vidner om aktiviteter til stiftelse af fællesskaber.

På bofællesskab.dk kommer der dagligt nye opslag med ønsker om at flytte sammen. Alt dette indikerer tydeligt, at mennesker vil bo i fællesskaber.

Ifølge en artikel i Fagbladet Boligen er det især unge og ældre, der vil bo i et fællesskab.

Det virker dog som om, at der er en langt større efterspørgsel efter fællesskaber, end der findes tilgængelige. Så hvorfor etableres der så ikke flere?

Måske anses det for at være besværligt, langhåret, dyrt og ressourcekrævende og derfor nemmere ’’bare’’ at flytte ind i noget lejebyggeri eller købe et parcelhus.

Foreningen Bofællesskab.dk er med i et forskningsprojekt, der skal kortlægge bofællesskaber i Danmark). Foreningen er ligeledes aktiv i en arbejdsgruppe under Transport- og Boligministeriet, som snart udgiver en rapport om barrierer og muligheder ved bygge- og bofællesskaber.

Derudover pålægger EU-kommissionen alle finansielle aktører at redegøre for deres investeringers aftryk på bæredygtigheds- og socialområdet igennem den nye ’’disclosure forordning’’ (SFDR: Sustainable Finance Disclosure Regulation), der træder i kraft i sommeren 2022. Dette skridt er formentlig kun det første i en række af tiltag, som skal påvirke virksomhedernes måde at håndtere deres ansvar overfor samfundet. Den næste regulering kunne omfatte bankernes udlån og dermed flytte flere penge i den grønne retning.

ESG – kriterierne (Environmental, Social and Governance) er ved at overhale CSR–kriterierne (Corporate Social Responsibility) indenom, og rykker kravene til virksomhedernes indsats på det sociale og miljømæssige fra forretningens sidespor direkte ind i kernen.

Mangel på overblik – behov for redskaber

Selvom der efterhånden findes en del initiativer til fremme for bofællesskaber, og myndigheder og virksomheder begynder at beskæftige sig med området, mangler der stadigvæk redskaber og aktører, der kan løfte den stigende efterspørgsel.

Myndighedernes krav til banker ved afrapportering om compliance, og reglerne der følger med forbrugerbeskyttelsen, opleves i sidste ende som store barrierer, når der skal optages lån til køb af fælles bolig. Samtidig forestår de få specialiserede samarbejdspartnere (banker, advokater, rådgivere, mm.), der kan hjælpe med at afdække forholdene ved fælles eje, kun hvert deres specifikke område. Derfor bliver det ikke nemmere for en gruppe af mennesker at finde fodfæste, når processen til stiftelse af fællesskabet startes.

Hvilke ejerformer findes? Hvordan låner man penge i fællesskab? Hvor lang tid tager det? Hvad er den enkeltes risiko? Hvor kan jeg finde hjælp? Hvor starter man, og hvad er de næste skridt?

Der mangler helt klare retningslinjer. Til forbrugerne, men også til virksomhederne. Skabeloner, processer, planer, regler man kan hæfte sig ved - og forløb man kan følge.

Initiativtagerne har typisk et højt ambitionsniveau, ressourcer, masser af idéer og værdisættet med sig. Men faglig viden om opstart af et fællesskab er ofte en mangelvare. For hvor skal den viden hentes?

Ifølge en analyse fra Spar Nord bor knap 400.000 danskere i en flerfamiliebolig. Det indikerer, at der må findes rigtig mange kollektiver og bofællesskaber. Der findes pt intet officielt register eller arkiv, som kan hjælpe nye initiativer med at hente inspiration fra bestående bofællesskaber og se, hvordan disse er blevet skabt. Dog findes der på Bofællesskab.dk en voksende vidensbank og en ny bevilling fra Realdania gør foreningen i stand til at arbejde med en egentlig startpakke for nye initiativer.

Foreningen Bofællesskab.dk er derfor et rigtig godt sted til at finde inspiration og at dele viden. Ligeledes vil rapporten fra Transport- og Boligministeriets kaste lys på bestående barrierer og mulige løsninger. Et nyt projekt, SAMSKAB, er netop blev indleveret til Velux Fonden – med formål om netop at afdække, hvordan nye grønne bofællesskaber skabes og kan opskaleres.

Et fremtidsscenarie:

Vi vil se flere private initiativer om at købe noget sammen og flere professionelle aktører, der vil udvikle bofællesskaber i større skala. Kollektiver og bofællesskaber vil blive en langt mere ’’almindelig’’ boform. Fællesskaberne vil blive løftet ude af gråzonen, lidt ligesom det sker med kolonihaveforeningerne lige for tiden. Vi vil finde redskaber og instrumenter til at beskrive fællesskaberne, både de bløde og de mere firkantede forhold, så samarbejdspartnerne kan hjælpe med deres specialviden.

Og Danmark kan igen blive et af de lande, som er karakteriseret ved et kooperativt- og andelsejet samfund, der giver mulighed for en variation af bo- og leveformer.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

NEJ, DU KAN IKKE BLIVE SKREVET OP TIL ET BOFÆLLESSKAB HER - Læs mere her!

Hjemmesiden, du læser lige nu, repræsenterer IKKE et specifikt bofællesskab og kan derfor IKKE kontaktes for at bliver skrevet op på en venteliste eller interesseliste.

Ønsker du oplysninger om et bofællesskab, skal du kontakte det pågældende bofællesskab direkte. Hvis vi ikke har oplyst kontaktoplysninger på bofællesskabet, er det fordi vi IKKE har disse oplysninger. 

Hvis du ønsker at bliver skrevet op til en bolig i et bofællesskab, skal du ligeledes henvende dig direkte til det bofællesskab, du er interesseret i. 

Du kan se, hvilke bofællesskaber vi har registreret på denne hjemmeside, ved at klikke på dette link:

KATALOG OVER BOFÆLLESSKABER- KLIK HER 

Når du har fundet et eller flere bofællesskaber, du er interesseret i, kontakter du disse bofællesskaber direkte og altså IKKE ved at sende en besked til os. Vi ved ikke mere om bofællesskaberne, end der står i kataloget.

Du kan også se på vores hjemmeside, hvilke bofællesskaber, der annoncerer efter nye beboere. Denne boligliste ser du ved at klikke på dette link:

SE BOLIGER TIL SALG ELLER LEJE - KLIK HER

Hvis du har generelle spørgsmål til det at flytte i et bofællesskab, eller du af andre grunde har brug for at kontakte os, er du selvfølgelig velkommen til at henvende dig. 

Held og lykke med søgningen.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Hvor mange bofællesskaber er der i Danmark? Hvor er de henne og hvordan er de indrettet i forhold til f.eks. antal beboere, den fysiske indretning, økonomisk og juridisk organisering mv.? Hvilke former er de mest typiske? Det søger et nyt projekt at finde svar på.

Mange spørgsmål trænger sig på, efterhånden som interessen for bofællesskaber vokser og der kommer stadigt flere nye fællesskaber til. Det mærker vi i Foreningen Bofællesskab.dk gennem et stigende antal henvendelser fra bl.a. kommuner, boligudviklere, journalister og bofællesskabsinteresserede. Desværre bliver vi dem ofte svar skyldig, bl.a. fordi bofællesskaber ikke lader sig entydigt definere i statistikker over boligformer i bl.a. Danmarks Statistik.

Derfor har en gruppe forskere fra BUILD sammen med konsulentfirmaet Falkenstjerne og Foreningen Bofællesskab.dk med støtte fra Realdania søsat et nyt forskningsprojekt, som skal kortlægge bofællesskaber i Danmark. Kortlægningen tager udgangspunkt i den database, som Foreningen Bofællesskab.dk har etableret, og som rummer ca. 300 bofællesskaber. Omfanget af bofællesskaber i Danmark er dog langt større end databasen - måske er der reelt op til tre-fire gange flere. Derfor pågår i efteråret/vinteren 2020-21 et omfattende opsporings- og registreringsarbejde for at danne et bedre overblik. 

På baggrund af kortlægningen, som Bofællesskab.dk er primus motor på, vil forskere foretage en række tematiske analyser af bofællesskaber i Danmark. I sammenhæng med eksisterende viden om bofællesskaber og data fra Danmarks Statistik om f.eks. beboere, bygninger og lokalområder kan vi hermed få langt større indsigt i, hvad der karakteriserer bofællesskaberne og deres udvikling over tid, om bofællesskaber er mere bæredygtige end andre boformer, om beboerne er mere eller mindre sunde – og meget mere. De statistiske analyser vil blive suppleret med surveys og interviews.

Den slags nye viden vil kunne anvendes i mange sammenhænge, bl.a. til at kvalificere den fremtidige planlægning af bofællesskaber. Projektets resultater formidles via rapporter, artikler, konferencer/webinarer – som bliver tilgængeligt på bofællesskab.dk. 

Vi glæder os som organisation til at blive endnu stærkere på vores viden om bofællesskaber og ser frem til at samarbejde med kommuner og andre om at finde frem til Danmarks bofællesskaber.

I Danmark bor godt 6 mio. mennesker. De ca. 1.400 byer og flere end 4 mio. bygninger udgør rammerne om vores hverdag. Det er her, vi bor, arbejder, går i skole, dyrker vores fritid og lever vores liv. Og det er her, Realdania gør en forskel. 

Vi er en filantropisk forening med omkring 165.000 medlemmer, som driver filantropi på basis af afkastet af vores investeringsformue. Foreningen er reguleret gennem lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Af Hanne Elmer,
Journalist

April 2020

Vores artikel om fællesskøkkener og corona gav anledning til flere spørgsmål. Bofællesskab.dk har igen henvendt sig til myndighederne for afklaring. Her følger tre konkrete spørgsmål og svar fra henholdsvis Miljø- og Fødevareministeriet samt Sundhedsstyrelsen.

Hvad med de der er i risikogruppen og skal blive hjemme - kan de lave mad - kan de hente mad i køkkenet?

Mikkel Joensen, pressekonsulent i Miljø- og Fødevareministeriet, henviser til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Her kan man læse, at mennesker i risikogrupper anbefales at blive hjemme. Ifølge Sundhedsstyrelsen er man i risikgruppe, hvis man er fyldt 65 år og særligt, hvis man er over 80 år. Derudover hvis man lider af hjertesygdom, lungesygdom, kronisk nyre- eller leversygdom, samt sukkersyge og muskelsygdomme. Svært overvægtige med et BMI på 35-40 er også i risikogruppen. Derudover kommer en række sygdomme, der giver nedsat immunforsvar. Gravide og for tidligt fødte børn er også i risikogruppen.

Sundhedsstyrelsen kan, ifølge Trine Wulff Larsen, informationsmedarbejder, ikke give særlig vejledning til Bofællesskaber, men de må følge styrelsens sundhedsfaglige råd til borgere i risikogrupper. Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt mennesker i risikogruppen skal blive hjemme, må være et ”ja”, ligesom de heller ikke skal lave mad i fællesskøkkenet, da der kan opstå situationer, der kan udgøre en risiko. Afhentning af mad kan foregå efter de nuværende regler, men det kan anbefales, at maden bringes ud, da kontakt med andre udgør en risiko.

Hvad med udånding - skal de der laver mad, have maske på?

Der har været en del debat om masker og forebyggelse af corona virus. Fokus er ligenu på, at en maske kan beskytte mod smitte, ikke at den er en nødvendighed i forhold til at tilberede mad til andre.

”Ifølge fødevarelovgivningen må medarbejdere, der har symptomer på sygdom, ikke beskæftige sig med mad og fødevarer”, skriver Mikkel Joensen i en mail. Det er ikke nyt, men en generel regel. Corona virus smitter ikke gennem mad, så derfor vurderes risikoen til at være minimal. Det vil sige, at man, som rask, ikke behøver at bære værnemidler i fællesskøkkenet.

”En medarbejder kan være rask smittebærer, men i det tilfælde vil udskillelse af virus fra udånding være ubetydelig, og risikoen for at forurene maden være minimal. Derfor vurderer vi, at medarbejderne ikke skal bære masker ved tilberedning af mad til andre”, forklarer Mikkel Joensen.

Man kan altså roligt forberede påskemåltiderne uden at være bekymret for, om andre kan blive smittet, selv hvis man skulle være rask smittebærer.

Mikkel Joensen fra Miljø- og Fødevareministeriet sender spørgsmålet videre til Sundhedsstyrelsen. Her henviser Trine Wulff Larsen til FAQ under Særligt til børn og forældre. Det er, forklarer Trine Wulff Larsen, ikke muligt at rådgive yderligere i enkelte sager. Derfor anbefaler hun, at man orienterer sig i følger de generelle råd hygiejneråd og råd om færden i samfundet.

Sundhedsstyrelsen fraråder at have børn med på indkøbsturen, ligesom børn skal hjælpes til at overholde de generelle regler for hygiejne. Ved en gennemgang af anbefalingerne, er der ikke direkte et forbud mod at have børn med i køkkenet.

Er der ressourcer til at holde øje med og hjælpe børnene med den ekstra påkrævede hygiejne i disse tider, er der i princippet ikke noget galt i at have børn med i fællesskøkkenet.

Bemærk! Denne artikel gælder kommunale bofællesskaber

{module Andre artikler af Hanne Elmer} 

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til risikogrupper:

• Hold dig hjemme

• Undgå steder, hvor mange mennesker er tæt på hinanden

• Sørg for ekstra god håndhygiejne

• Undgå at røre næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder

• Hold afstand til andre mennesker