Rundvisning i de selvbyggede lejeboliger i Svartlamoen, Trondheim, Norge.

Af Laura Juvik og Matthias Köppe, begge bestyrelsesmedlemmer i Foreningen Bofællesskab.dk

I august deltog bofællesskab.dk via det Nordiske Netværk KOBB i et netværksmøde og studietur til Trondheim, hvor fokus var rettet mod to helt forskellige projekter - Stokkøya 2.0 og Svartlamoen, der på hver sin måde peger på mulige tilgange til alternative ejerformer, revitalisering og inddragelse i forhold til byudvikling i mindre lokalmiljøer.

Stokkøya Strand Hotel og det rurale udviklingsprojekt Bygda 2.0 afsøger nye måder at tænkte landdistriktsudvikling på. Fokus er på både økonomisk udvikling på mikroplan og alternativ boligudvikling med fællesskabselementer som et forsamlingshus, socialøkonomisk bageri og cafe samt hotel i et område, der ellers ville være truet af affolkning.

Der er fokus på etablering af nye sociale strukturer, moderne boligtyper og -klynger, anvendelse af vedvarende energi, madkultur og udendørs oplevelser med udgangspunkt i det rå og smukke skærgårdslandskab. Dette miljø tilbyder en bæredygtig ramme for erhverv og forskning og fungerer som et levende laboratorium med det formål at inspirere flere mennesker til at vælge landdistrikter som grundlag for det gode liv. Vi blev vist rundt af grundlæggeren, Roar Svenning, hvis firma har været investor og udvikler på de nye projekter. . Læs mere her: www.bygda20.no.

Svartlamon er et mindre lokalområde i Trondheim der nu er et byøkologisk forsøgsområde, der minder om Christiania bare i mindre skala. Svartlamoen er administreret af en fond, der har lejekontrakt med kommunen, der har erklæret at "Det overordnede mål er, at Svartlamon skal udvikle sig til en alternativ bydel med stor plads til eksperimenter, forsøg og afprøvning. Dette gælder både boliger, boformer, social interaktion, deltagelse, økologi og energi, kommunale tjenester, kunst, kultur og erhvervsudvikling."

Alle beboere er lejere også selvom der er en stor del selvbygger-boliger, hvor beboerne i mange tilfælde har stået for hele byggeriet selv. De har tidsubestemte lejekontrakter, et stærk beboerdemokrati og en billig husleje - billigst for de første selvbyggere og lidt højere for senere tilflyttere, der ikke selv skal bygge. Vi blev vist rundt af indbyggere og daglig leder Gjermund
Bungum Gorset. Se mere her: svartlamon.org

Den norske Foreningen for Byggfellesskap - byggfellesskap.org - har stået for organiseringen af dette netværksmøde, som bragte nye perspektiver på bordet, som kommer med i det fælles arbejde for flere og bedre bygge- og bofællesskaber i Norden. Laura Juvik og Matthias Köppe deltog som repræsentanter fra bofællesskab.dk's bestyrelse. Forrige netværksmøde blev afholdt i marts 2023 i Danmark og blev herfra organiseret af Laura fra bofællesskab.dk’s bestyrelse.

KOBB-netværket er et åbent netværk og kan findes her: ko-bb.org. Hvis du har spørgsmål er arbejdet, kommende arrangementer, sammensætningen, ønsker at høre om fremtidige netværksarrangementer eller noget helt andet, så skriv endelig til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Årsmødet 2024

Bofællesskab.dk arrangerer samarbejde med De Grønne Venner; Landsforeningen for Økosamfund, Praktisk Økologi, Permakultur Danmark og Landsforeningen Økologisk Byggeri, Årsmøde i 2024.

Dato: 5. - 7. april 2024

Årsmødet vil danne ramme om en weekend fyldt med inspiration, viden og muligheder for socialt samvær. Der vil være mulighed for at deltage i spændende workshops, lytte til inspirerende oplæg og udveksle ideer med ligesindede. Har du grønne fingre, grønne ambitioner, eller er du blot nysgerrig og åben, så har du mulighed for en god portion viden og inspiration inden for bæredygtighed, økologi og fællesskabsliv, hvor de grønne venner ligger inde med meget ekspertise, som vi alle vil bidrage med.

Vi er begejstrede for at skabe en platform, hvor du kan møde andre venner, udvide jeres netværk og få masser af grøn inspiration. Årsmødet vil ikke blot handle om vigtige emner som bæredygtighed, økologi og fællesskabsliv, det vil også være en mulighed for at skabe forbindelser og samarbejde om fremtidige projekter, og ikke mindst have det hyggeligt, rart og sjovt..

Vi glæder os til at se jer alle sammen og dele denne spændende weekend med jer. Hold datoen fri og tilmeld jer, når tilmeldingen åbner. Vi vil sørge for, at dette årsmøde bliver mindeværdigt og givende for alle.

Følg med på vores hjemmeside og sociale medier for opdateringer og tilmeldingsinformation. Vi ser frem til at byde jer velkommen til Årsmøde 2024 og ser frem til at dele denne fantastiske oplevelse med jer alle.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Seniorer søger til bofællesskaber i hidtil uset antal. Der er uforholdsmæssigt mange flere, der gerne vil bo i fællesskaber, end der er boliger til. Derfor skal der bygges flere og det skal gå hurtigt.

Inden for de seneste par måneder, har Bofællesskab.dk deltaget som oplægsholder til adskillige arrangementer, hvor formålet har været at oplyse om mulighederne for at flytte i et seniorbofællesskab. Samstemmende siger arrangørerne, at interessen for at deltage i arrangementerne har været så stor, at siddepladserne var revet væk på et par dage, i nogle tilfælde hurtigere.

Den 13. september deltog jeg i et arrangement arrangeret af og afholdt hos Bolius i København. Bolius har oprettet en speciel afdeling, der hedder ”Hjem til den tredje alder”, som udelukkende fokuserer på målgruppen over 50 år. Det var denne afdeling, der stod for arrangementet. Ud over jeg selv, deltog Knud Ebbesen fra seniorbofællesskabet Egebakken i Nøddebo i Nordsjælland og Peter Mygind, der bor i et generationsbofællesskab med sin svigermor, sin søn og hans familie.

Efter de tre oplæg var der spørgerunde og publikum var videbegærlige og spørgelystne. Her var også muligheden for at spørge ind til mange forskellige facetter af bofællesskabssektoren, selvom oplæggene var fokuseret på seniorbofællesskaber. Der var også mødt mange op, der var under 50 år og det var overraskende og positivt.

Her er et link til de tre oplæg, som blev præsenteret på arrangementet.

Af Rudy Madsen, Bofællesskab.dk

• Ældre vil bo i seniorbofællesskab
• Bo i et nabolag
• Bofællesskab.dk på Folkemødet
• Det første bofællesskab i Island
• Generationsfællesskab i Faaborg
• Hvor grøn er jeres bofællesskab?

Bjarne værdsatte tanken om at have en lokal købmandsbutik, hvor bofæller kunne købe økologiske dagligvarer til hverdagsbrug, og videreførte butikken ud fra denne ideologi

Af Mette Solveig Aksglæde, kommunikationsmedarbejder for Foreningen Bofællesskab.dk

Med ønsket om at sætte fokus på virksomheder i bofællesskaberne - hvordan dette gøres og fungerer i praksis, bringer vi i denne artikel historien om Butik Aftensol - en lille lokal økologisk gårdbutik beliggende i bofællesskabet Munksøgård i Trekroner. 

Butik Aftensol har efterhånden en lang historie, og har været drevet på flere forskellige måder. Munksøgård var klar til indflytning i år 2000, hvor der var bygget fem bogrupper omkring hovedgården, som nu kaldes Olinegård. Olinegård rummer 4 længer, hvori der bl.a. holdes dyr, er en byttestald for møbler, cykelopbevaring, værksteder, et hovedhus, og Butik Aftensol. Butik Aftensol er derfor centralt placeret i bofællesskabet. Munksøgård består, som nævnt, af fem bogrupper, som hver står for egen fællesspisning, arbejdsdage mm. udover at deltage i det store fællesskab.

Drømmen om en butik

Helt fra start var der en drøm om, at der skulle etableres en butik på Munksøgård. Det første initiativ blev taget af Jørn-Erik, som etablerede Munksøgård Grønt. Jørn-Erik købte ind på Grønttorvet i København, og stod på torvet i Roskilde to gange om ugen (onsdag og lørdag) for at sælge frugt og grønt. Alt det han ikke solgte på torvet, tog han med til Munksøgård, hvor han etablerede et stalddørsudsalg, hvor en skydedør blev skudt til side, og beboerne på Munksøgård kunne hente frugt/grønt og betale i en krukke. Drømmen var, at der kunne dyrkes frugt/grønt på Munksøgård, som kunne sælges på markedet, og til beboerne på Munksøgård, men det har desværre aldrig været muligt at dyrke nok på Munksøgård til eksternt salg - der er for mange munde at mætte internt. 

Butik Aftensol

Drømmen om en egentlig butik levede fortsat på Munksøgård, men Jørn-Erik var ikke interesseret i at drive butik. Det var Bjarne Andersen derimod klar på at forsøge sig med, og i sommeren 2008 overtog Bjarne lokalet. Det tog ham tre måneder at istandsætte med hjælp fra bofæller, og d. 1.11.08 fik Bjarne sin første regning, og Butik Aftensol blev til, som en enkeltmandsvirksomhed. For at være rustet til at drive en forretning tog han et iværksætterkursus, som blev udbudt af kommunen, for at få forståelse for regnskab, moms, skat mm. 

Bjarnes drøm var at skabe en butik med lokale økologiske varer, men måtte sande at det krævede meget tid på landevejen, og måtte i stedet benytte sig af større engros selskaber som Solhjulet og Grøn Fokus. I de første mange år af Munksøgårds levetid eksisterede der ikke et supermarked i nærområdet, hvilket også var grunden til det store ønske om en lokal butik. Men der gik ikke længe, efter Bjarne slog dørene op til Butik Aftensol, før LokalBrugsen åbnede, hvilket betød stor konkurrence. Han havde ellers håbet på, at han med butikken kunne skabe sig et deltidsarbejde, men måtte sande at det ikke blev til andet end et hobbyprojekt. 

Bjarne værdsatte tanken om at have en lokal købmandsbutik, hvor bofæller kunne købe økologiske dagligvarer til hverdagsbrug, og videreførte butikken ud fra denne ideologi. Derudover, var tanken at bogrupperne skulle kunne købe høj kvalitet af økologiske varer til fællesspisningerne i storkøb, således at der blev sparet på emballage, og at det var nemt at skaffe varer. Bjarne havde gennem alle årene sideløbende arbejde og det skal ikke være nogen hemmelighed at det var et stort arbejde at drive butikken, som ikke havde det store økonomiske overskud. 

Butikken var ikke blot rammen om køb af varer, men blev også til et samlingssted. Med sine musikalske egenskaber skabte Bjarne et rum for musik og markeder med Butik Aftensol i centrum. Arrangementet “Musik ved Butik” var et tilløbsstykke, ikke kun for bofæller på Munksøgård, men også for folk fra lokalområdet. Derudover, blev der bl.a. inviteret til 1. maj, hvor der blev sunget og drukket en håndbajer. 

Bjarne havde ikke mulighed for selv at stå bag disken hver dag, så bofæller fra de forskellige bogrupper hjalp til og på den måde var det muligt at holde butikken åben hver eftermiddag. 

Forvandlingen til en forening

Da Bjarne i 2020 ikke længere ønskede at drive butikken som enkeltmandsvirksomhed stod det klart at butikken var vigtig for bofællesskabet, og en lille gruppe tog derfor initiativ til at skabe Foreningen Butik Aftensol. Da der blev lukket for sommeren i 2020 gennemgik butikken en større renovering af eksisterende butik samt et nyt tilstødende lokale. Renoveringen blev virkeliggjort ved hjælp af alle de frivillige kræfter, butikken allerede rummede samt flere fra Munksøgård, som ønskede at bevare butikken. Bofæller lånte butikken penge, så der kunne erhverves materialer, som var nødvendige for renoveringen. Derudover blev der gjort klar til at stifte Foreningen Butik Aftensol, hvor der blev nedfældet vedtægter, oprettet konti, ansøgt om cvr. nummer, mm.. Imens renoveringen fandt sted blev der af flere omgange afholdt fredagsbar, hvor bofæller og folk fra lokalsamfundet kunne støtte projektet ved at købe en øl, give et støttebeløb og se fremskridtet i butikken. D. 18. august 2020 blev der afholdt stiftende generalforsamling, og der blev åbnet op for at man kunne melde sig ind i foreningen. Der var en helt fantastisk opbakning, og foreningen fik hurtigt mange medlemmer. 

I september 2020 genåbnede butikken - større end nogensinde før, og med en helt ny indretning. På trods af hårdt arbejde over sommeren var alle de frivillige klar til at stå i butikken og stolte over at have realiseret den. Nu kører butikken på tredje år siden genåbningen. 

Foreningen drives som en socialøkonomisk virksomhed med ønske om at fremme salg af lokale, bæredygtige og økologiske varer i Trekroner og omegn. Derudover er målet at fastholde og videreudvikle Butik Aftensol som mødested i Trekroner, og at foreningen har ansvaret for driften af Butik Aftensol, som derved løftes af flere og i fællesskab. Såfremt der skabes overskud er ambitionen at aflønne den arbejdskraft, der lægges i butikken samt at donere til bæredygtige formål. Foreningen har dog måtte sande at butikken i sin nuværende form ikke kan skabe et så stort overskud at der er rum til aflønning af alle, og fokus er derfor lagt på at ansætte ungarbejdere. Dette er blevet en prioritet, da ønsket er at give unge mennesker på Munksøgård mulighed for at tilegne sig tidlig erhvervserfaring og føle sig som en vigtig del af fællesskabet.

Mange ting er bevaret fra Bjarnes tid, og butikkens popularitet er helt sikkert videreført fra den forhenværende butiksbestyrer. Nu virkeliggøres butikken af støttemedlemmer, der støtter med et årligt kontingent, og ikke mindst alle de frivillige, der hver dag åbner butikken, og vedligeholder den. Nogle lægger mere arbejde end andre, men alle gør deres bedste for at støtte op. Det har været meget imponerende og rørende at se hvor godt butikken kører, hvor pænt den holdes, og hvor meget ansvar alle tager for at den kan forblive åben. Der er endnu ikke mange kræfter tilovers til at lave arrangementer, men håbet er at der kommer mere overskud og energi til dette fremover - rammerne er der i hvert fald. Nu begynder issalget snart, hvilket er et kæmpe tilløbsstykke, hvor der ofte samles mange børn og voksne foran butikken for at nyde eftermiddagssolen og en kold is.

Butik Aftensol har åben hver dag fra 16-18 og om lørdagen også fra 10-12 med friskt brød fra Landbageriet. Læs mere på Facebook.

Butik Aftensol vil i år danne rammen om Det Grønne Sommermarked, som I også kan læse om i dette nyhedsbrev.

Har du en god historie med en virksomhed med virke i dit bofællesskab - så kontakt os meget gerne.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Af Hanne Elmer,
Journalist

Maj 2020

Vi ser ind i forandrede fællesskaber som en konsekvens af Covid-19

Menneskelig afstand og isolation er sjældne gæster i bofællesskaber, hvor samvær og nærvær er nøglen til et godt liv. Så kom covid-19 og ændrede måden man omgås hinanden på. I to måneder har fællesskabet, som det kendes, i mange bofællesskaber været sat på standby. Fællesskøkkenet og andre rum har måske været lukket, folk har kun mødtes i små grupper eller måske udelukkende mødtes online. Hvordan bofællesskaberne påvirkes af coronakrisen på den lange bane er svært at spå om, men her er et par bud på den korte bane.

Arbejdsdage i små grupper

I bofællesskabet Lille Grundet ved Vejle har man organiseret de fælles arbejdsdage i små grupper, som arbejder på forskellige tidspunkter i løbet af måneden. Den store fælles frokost indtages udendørs i mindre grupper med 2 meters afstand. Også i bofællesskabet Hallinglille ved Ringsted har arbejdsdagene foregået i mindre grupper. I det hele taget er små arbejdsfællesskab udendørs noget man kan tage med videre frem. Hallinglille har haft flere udendørs aktiviteter, end der plejer at være fx spisning i private haver og cykeltur hver søndag, begge dele i mindre i grupper.
”Vi har ikke haft søndagscykleture før”, siger formand Annette Christina Hansen, ”det er en af de aktiviteter, som jeg tror kommer til at fortsætte efter corona”.

Knas i fælleskøkkenet

Hjertet i fællesskabet, fællesskøkkenet, har været lukket mange steder. I bofællesskabet Hesselløkke ved Sønderborg forsøgte flere af beboerne at få en take-away ordning op at stå. På den måde kunne man holde liv i fælleskøkkenet og fællesskabet. Det lykkedes ikke og fælleskøkkenet har nu været lukket siden 12 marts. Beboer Steen Lindholm mener, at det kan blive en udfordring, at få fællesskøkkenet i gang igen, når covid-19 er ovre.
”Det, jeg er spændt på er, hvor nemt eller svært, det bliver at få madordningen startet op igen”, siger Steen Lindholm.
Det handler om nye vaner, og at folk har været mere i deres egne cirkler.
”Nu er der nogle, der gennem en lang periode er blevet vænnet til ikke at være i fælleshuset hver dag”, siger Steen Lindholm.
Knas eller bøvl, som Steen Lindholm udtrykker det, med at få fælleskøkkenet op at stå, kan blive en konsekvens af coronakrisen.

Stærkere eller svagere fællesskab

I Hesselløkke har man holdt fast i fællesskabet ved at drikke kaffe hver dag på den store græsplæne klokken 16. Cirka halvdelen af beboerne har deltaget på behørig afstand og i små grupper. Derudover har der ikke været særlige initiativer under Covid-19.
”Jeg kan ikke sige, om bofællesskabet er blevet styrket”, siger Steen Lindholm, når spørgsmålet om fællesskabet er styrket eller det modsatte.
I Hallinglille oplever formand Annette Christina Hansen et stærkere fællesskab. Mange har arbejdet hjemme, man har snakket mere henover hækken. Der har været små initiativer til samvær på andre måder. Fællesskabet er blomstret op under coronakrisen i nye former.
”Vi har oplevet at flere kunne deltage i vores fællesmøder. Vi holdt dem online på Zoom, så kunne småbørneforældrene også være med”, fortæller Annette Christina Hansen.
Fællesskabet i Hallinglille går styrket ud af coronakrisen, mener Annette Christina Hansen. 

Bofællesskab.dk vil gerne høre hvilke nye former for fællesskaber, der er kommet til i dit bofællesskab under Covid-19. Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
Vi samler alle de gode erfaringer og giver dem videre i den næste artikel her på Bofællesskab.dk

Andre artikler af samme forfatter:

{module Andre artikler af Hanne Elmer} 

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til risikogrupper:

• Hold dig hjemme

• Undgå steder, hvor mange mennesker er tæt på hinanden

• Sørg for ekstra god håndhygiejne

• Undgå at røre næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder

• Hold afstand til andre mennesker

El-delebiler er fremtiden, og derfor er der afsat 100 mio. til flere el-delebiler, som foreninger kan søge fra.

Forestil dig en app, der gør det nemt at booke en lækker elbil i tyndt befolkede område. Eller 50 nye ladestandere kun for el-delebiler i København. Det er bare nogle af de projekter, der indtil videre har fået tilskud fra puljen til fremme af el-delebiler i Danmark.

Men der er stadig 97 millioner kroner tilbage i puljen, som skal uddeles i år, og det er kun foreninger og virksomheder, der kan søge.

Pengene kommer fra den såkaldte Infrastrukturplan 2035, og sidste år blev der givet tilskud til syv forskellige projekter rundt om i Danmark. I år er målet at støtte mange flere projekter, så alle pengene kan blive uddelt – og forhåbentlig til projekter fordelt ud over hele Danmark ligesom sidste år.

Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet, siger:

”Vi håber på ansøgninger fra projekter spredt over hele landet, så flest muligt kan få glæde af at kunne bruge en el-delebil. Hvis man i et lokalsamfund støtter op om en el-delebilsordning, så kan nogle familier måske undgå at købe anden eller tredje bil. Og for familier, der ikke bruger ekstrabilen så ofte, kan det faktisk være en økonomisk fordel, samtidig med man gør noget godt for klimaet.”

Også penge til selve el-bilen

Man kan både søge om penge til etablering af en parkeringsplads til elbiler, til ladestandere og til selve el-bilerne. Man kan nemlig også få tilskud til at lease en elbil og dermed skabe en el-delebilsordning, der er køreklar fra start.

Derudover kan man få tilskud til markedsundersøgelser, markedsføring, IT-udvikling og lønudgifter – så længe det er med til at skubbe på udviklingen frem mod flere el-delebiler i Danmark. Alt i alt kan den enkelte forening eller virksomhed få dækket op til 80% af sine omkostninger og modtage helt op til 2,2 millioner kroner til sit el-delebilsprojekt.

Hvis du selv sidder i en forening eller en virksomhed, der kan se idéen med el-delebiler, kan I læse meget mere om, hvordan I får del i pengene på Vejdirektoratets hjemmeside. I skal bare huske at søge senest d. 30. september i år.