Training for Future: 3-ugers EDE for ungearbejdere I Schloss Tonndorf!

Vil du hjælpe børn og unge med at skabe en bæredygtig fremtid? Vil du selv lære mere om bæredygtighed?
Fra den 29. august til den 20. september 2020, afholdes der et certificeret bæredygtighedskursus, en Ecovillage Design Education, ved navn ’Training for Future’ i økolandsbyen Schloss Tonndorf i Tyskland. Skal du med eller kender du en der skal med? Dette kursus er specielt for dig, der arbejder med børn og unge, enten frivilligt eller professionelt – og har lyst til at udvikle din viden indenfor bæredygtighed.
Kurset
Kurset tager dig igennem 4 dimensioner af bæredygtighed: økologisk, socialt, kulturelt og økonomisk, og lærer dig at bruge bæredygtighed som udgangspunkt for læring og undervisning. Kurset er et holistisk undervisningsrum det blander ’hands-on’ arbejde med teori, refleksion, et Design Studio og læring igennem kroppen, hoved og følelser. Værts-økolandsbyen vil blive brugt, som et levende eksempel igennem hele kurset. Du vil opleve hvordan det er, at bo i et økolandsbys-fællesskab, igennem gruppedynamikker og tæt kontakt med beboerne i Schloss Tonndorf. Der vil også være studieture til andre økolandsbyer og bæredygtige projekter i området. Du kan læse mere om kurset og se programmet i det vedhæftede dokument.
Schloss Tonndorf
Schloss Tonndorf er et gammelt middelalder slot i Østtyskland, som i 2005 blev overtaget af økolandsbyens stiftere. Der bor nu 65 mennesker på slottet og i slotsområdet. Sammen har Schloss Tonndorf et landbrug, et catering firma, en café, en skovbørnehave, en bi-gård og er vært for internationale ungdomsudvekslinger og festivaller.
Certificering
Kurset er certificeret som ’Ecovillage Design Education’ af Gaia Education, og deltagere vil modtage et kursuscertifikat, hvilket bl.a. giver dig mulighed for at videreuddanne dig som ’GAIA trainer’. Det koster mellem 150-350€ at deltage, alt efter hvad du har mulighed for at bidrage med. Resten af kursus-, opholds- og rejseudgifterne er dækket af Erasmus+.
Ansøgning
Du kan nu ansøge om, at tage med på dette kursus igennem Landsforeningen for Økosamfund. LØS sender i alt 4 deltagere afsted. For at ansøge, skal du enten 1) arbejde (frivilligt eller professionelt) med børn og unge, 2) gå på en uddannelse der berører arbejde med børn og unge eller 3) have konkrete planer om at arbejde (frivilligt eller professionelt) med børn og unge og have tidligere erfaring. LØS sender i alt 4 deltagere afsted. Ansøg inden d. 20. maj 2020, ved at sende en kort tekst (maks. 500 ord) om dig selv, din motivation for at deltage, og dit arbejde med, eller planer om at arbejde med, børn og unge til