fbpx
Skip to main content

Information

  • Type:
    Bofællesskab
Bofællesskabet Kildegården består af 5 selvstændige ejerboliger og et stort fælleshus, som indeholder både fælleskøkken, aktivitetsrum/gildesal, gæsteværelser, vaskeri og værksted. Kildegården blev bygget omkring år 1800 og er en 5-længet stråtækt gård, som i 70’erne blev ombygget til bofællesskab, med boliger i både stuehus og de gamle stalde og lader. Bofællesskabet ligger i den gamle del af Slagslunde, som er en hyggelig lille landsby med egen skole og børneinstitution, beliggende 30 km fra K

Adresseoplysninger

Slagslunde Bygade
3660 Stenløse

Kontaktoplysninger

  • Kontaktperson:
    Sofie Barild
  • Email:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon:
    31144904

Links

Del med dine venner på

Beskrivelse af bofællesskabet

Bofællesskabet Kildegården består af 5 selvstændige ejerboliger og et stort fælleshus, som indeholder både fælleskøkken, aktivitetsrum/gildesal, gæsteværelser, vaskeri og værksted. Kildegården blev bygget omkring år 1800 og er en 5-længet stråtækt gård, som i 70’erne blev ombygget til bofællesskab, med boliger i både stuehus og de gamle stalde og lader. Bofællesskabet ligger i den gamle del af Slagslunde, som er en hyggelig lille landsby med egen skole og børneinstitution, beliggende 30 km fra København.

Slagslunde rummer mange muligheder for fritidsaktiviteter og foreningsliv. Landskabet omkring Slagslunde er kuperet og præget af marker og skov, og 2 km derfra ligger Buresø, som bl.a. er en fin badesø. 

På Kildegården bor vi 5 familier med store og små børn og vi har gode muligheder for at hygge os sammen, ude og inde. Vi kan mødes på gårdspladsen, ved bålpladsen, i haven, rundt om bordtennisbordet eller blot kigge forbi hinandens terrasser til en snak eller en kop kaffe. De små daglige møder nærer fællesskabsfølelsen og giver os mulighed for at dele vores hverdag og vores tanker med andre end den nære familie. Børnene bygger ofte huler, hopper på trampolin, leger vinkeskjul, benytter legehuset og sandkassen eller går på besøg hos hinanden. På Kildegården er der desuden mulighed for at anlægge små bede i haven, holde høns eller lign.

Da det er en gammel gård, er der løbende vedligeholdelsesopgaver og der skal afses tid til arbejdsweekender og selvstændige arbejdsopgaver i løbet af året. Derudover er der fællesmøder og hver voksen har en maddag ca. hver 9. uge, hvor der tilberedes mad til alle i bofællesskabet.

Kildegården har et stort potentiale og vi forsøger at udleve drømme og projekter i overensstemmelse med hinanden og med respekt for gårdens historie. Vi lægger vægt på en god balance mellem det private og det fælles, hvilket bl.a. betyder, at det er okay at sige nej tak til selskab, ligesom det er okay at invitere indenfor. Et bofællesskab udvikler sig i takt med de mennesker, der bor og lever der, og en endelig form findes ikke, men lysten til at være en del af et større fællesskab må være en af de vigtigste drivkrafter, når man vælger denne boform til. På Kildegården findes noget for alle aldersgrupper, både børn, unge, voksne og ældre voksne. Pt. bor vi 9 voksne og 12 børn/unge.

Fakta om bofællesskabet

  • Struktur


    Antal bo-enheder
    5
    Bofællesskab
    Aldersblandet
    Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet
    Børn 0 - 18 år
    Unge 18 - 30 år
    30 - 50 år
    Mindste bolig
    114
    Største bolig
    152
    Ejerform
    Private ejerboliger
    Etableret år
    1975
  • Varme


    El


    El leveres fra
    • Offentligt elværk

    Vand


    Vand leveres fra
    • Fra vandværk
  • Fælles faciliteter


    • Fælleshus
      Festlokale
      Gæsteværelse(r)
      Græsarealer
      Frugttræer
      Bålplads
      Trampolin
      Legeplads
      Værksted(er)
      Vaskeri
      Tørrerum
      Genbrugs- og byttebutik
      Affaldssortering

    Private faciliteter


  • Fællesspisning


    • Frekvens
      1-3 pr. uge
    • Pris pr. måltid (voksen)
    • Pris pr. måltid (barn)
    • Økologi