Mens mange beslutninger træffes i plenum, føres de som regel ud i livet af mindre arbejdsgrupper eller ansvarspersoner. En god struktur med klare aftaler om mandater og forpligtelser gør arbejdet mere tilfredsstillende.

Børn og teenagere har særlige behov i og forventninger til fællesskabet. Nogle gange kan man overse disse behov og derfor er det en god ide at formalisere, hvordan man i fællesskabet håndterer børnenes og teenagernes liv og opvækst som ligeværdige borgere.

De forskellige entreprisetyper er grundlæggende kendetegnet ved hierarkiet i byggeprocessen og dermed hvem, projektgruppen har den primære kontakt med.

Når man indretter et fælleskøkken i et bofællesskab, skal man naturligvis tænke større, mere multifunktionelt og magfoldigt. Flere mennesker skal betjene køkkenets mange maskiner og der er forskel på, hvordan faciliteterne behandles, derfor mere holdbarhed. Der skal også tænkes på ergonomi, materialevalg og meget mere.

Her fælleskøkken i bofællesskabet Havtorn.

Kommunen er en vigtig medspiller i etableringen af et bofællesskab. Det er derfor vigtigt at få en relation til kommunens administration og finde ud af hvem i administrationen, der ligger inde med den viden, som bofællesskabet har brug for, og hvem man bør være i dialog med.

Det er maskinrummet i fællesskabet. Hvordan man træffer beslutninger er noget af det, der præger et fællesskab allermest. Og det kan gøres på overraskende mange måder. En del fællesskaber har brug for både traditionelle og mere alternative organisationsformer.

Både indadtil og udadtil er der behov for udførlige planer for opstartsprocessen. Heldigvis findes der allerede mange værktøjer og skabeloner, som man kan lade sig inspirere af og kombinere med startpakkens fem komponenter.

Når man flytter i et bofællesskab, har man naturligvis mange forventninger til, hvordan det bliver. Også bofællesskabet har forventinger til den nye indflytter.
Hele dene forventningsafstemning kan være mere eller mindre formaliseret ved hjælp af nedskreven vision og værdier.