Hvem er vi

Bofællesskab.dk er mere end blot en hjemmeside. Det er en digital platform og mødested for alle bofællesskaber i Danmark. Det betyder, at hjemmesiden, eller webportalen om man vil, er det sted på nettet, hvor alle, der enten bor i, gerne vil bo i, eller blot har interesse for bofællesskaber, mødes og netværker, deler gode ideer, sælger eller udlejer boliger i fællesskaber og meget andet.
Bofællesskab.dk blev i januar 2018 til en forening, som ud over at sørge for rammerne til driften af hjemmesiden, også er det organisatoriske led med fokus på mange forskelligartede aktiviteter. Foreningen ledes af en bestyrelse på fem personer, som er forankret i bofællesskabskulturen i Danmark.
Hjemmesiden drives af en administrator, der sammen med en driftsgruppe og bestyrelsen sørger for at portalen holdes opdateret og udvikles, så den til stadighed er en inspirationskilde for alle medlemmer og brugere.
Der arbejdes løbende med udvikling og driften af foreningen. Der nedsættes arbejdsgrupper ad hoc, som hver især arbejder med projekter og arrangementer i foreningens regi og som bidrag til den omfattende bevægelse, som er i gang i såvel Danmark som i resten af verden.
Er du interesseret i at deltage i foreningens udvikling og drift, er du meget velkommen til at henvende dig til os. Du vil blive modtaget med åbne arme og vi har altid brug for gode folk, der vil bidrage til bevægelsen.
Startpakkerne
Vidensbank upload
Opret en konsulentprofil
Når du opretter en konsulentprofil hos Bofællesskab.dk, bliver du en del af de konsulenter, vores brugere og medlemmer kan benytte som rådgiver, foredragsholder, workshop afvikler, konsulent eller hvad det nu er, du kan tilbyde.
Du opretter selv profilen og bestemmer selv, hvad der skal stå i profilen, som dog skal godkendes af Bofællesskab.dk for at blive synlig for alle. Der er en formular, du skal benytte.
Det koster kr. 500 om året at have sin profil synlig, og du kan altid ændre i profilen efter behov.
BEMÆRK
Bofællesskab.dk påtager sig ikke ansvar for kvaliteten af konsulenternes ydelser. Listen indeholder beskrivelser af selvstændige konsulenter, der har købt adgang til at blive eksponeret på hjemmesiden.
Bidrag til vidensbanken
Bofællesskab.dk vil opbygge en vidensbank, som indeholder de fleste informationer, man har brug for til oprettelse af et bofællesskab eller kollektiv.
Vidensbanken eksisterer kun, hvis du bidrager til den. Du har sikkert dokumenter, modeller, billeder og andre gode dokumenter, der kan være interessante for andre.
Hvis du sammen med dit bofællesskab vil bidrage til Vidensbanken, skal du være logget ind med din bofællesskabsprofil Har du ikke allerede en bofællesskabsprofil, eller kender du ikke dit login, kan du rette henvendelse til os på mailadresse
Bliv medlem
Bliv frivillig i Bofællesskab.dk
Vil du gøre en forskel i en almennyttigt forening, der understøtter og fremmer fællesskabsorienterede boformer i Danmark?
Bliv aktiv i foreningen
Hvis du har lyst til at bidrage i en af foreningens arbejdsgrupper, er du meget velkommen.
Meld dig ind i den gruppe, du har lyst til at deltage i.