fbpx
Skip to main content

Ende-rækkehus med fantastisk udsigt i grønt fællesskab

Information

  • Annoncetype:
    Til salg
  • Type:
    Bofællesskab
  • Kontantpris:
    3.995.000 kr.
  • Fællesudgifter pr. år:
    20.818 kr (ejerforening/fællesudgifter til bofællesskabet + grundejerforening) kr.
  • Ejerudgift pr. md.:
    1.593 kr (ejendomsværdiskat, grundskyld, rottebekæmpelse) kr.
  • Energimærke:
    A
  • Grundareal:
    153 (dog større samlet grundareal for hele fællesskabet) m²
  • Boligareal:
    103 m²
  • Antal værelser:
    3

Adresseoplysninger

Tvethøjvej
4320 Lejre

Kontaktoplysninger

  • Kontaktperson:
    Morten Ydefeldt
  • Email:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon:
    40945882

Del med dine venner på

Beskrivelse af boligen

Omgivet af levende marker, derude, hvor den blå himmelbue rører horisonten, blev der i 2019 etableret et visionært bofællesskab - Skråningen I. Det er klima, bæredygtighed, fællesskab og det simple liv, der er fokus her, og det afspejles i omgivelserne: Alt det grønne i vores vild-med-vilje fælleshavekryber helt op til hoveddøren, og når du bevæger dig rundt mellem boligerne, er det mellem Svanemærkede boliger opført i certificeret træ. Og så er menneskerne, der bor her, fantastisk godt selskab.

Boligen er velholdt, i to plan og med god, familievenlig planløsning. I stueplan findes entré, to værelser, toilet/bad, teknikrum til varmepumpe, depotrum under trappen og køkken-alrum med spiseplads, ovenlysvindue, adgang til terrasse og udkig over marker. På 1. sal findes en stue med ovenlysvindue og udkig over marker, samt et større soveværelse, også med fantastisk udsigt mod øst og syd. Stuen og værelset på 1. sal er opdelt med en special-bygget helvægsreol og franske døre, der giver mulighed for både at lukke af mellem rummene og åbne op, så hele 1. sal bliver til en større stue/mulitrum.

Denne bolig er særligt attraktiv:

  • Fantastisk beliggenhed i gavlen mod syd med uhindret udsigt over fredet grønt område, gravhøj og marker hele vejen rundt fra alle boligens vinduer.
  • Flere grønne hyggekroge lige omkring huset, både foran på terrassen, i gavlen og på bagsiden af boligen - så solen, når fremme, kan altid findes helt tæt på
  • Velindrettet og velholdt bolig, hvor planløsning er fleksibel - der kan f.eks. laves et ekstra værelse ovenpå
  • Specialbyggede møbler på mål, så opbevaringplads er optimeret, bl.a. skab i entre og hjørnebænk med opbevaring ved køkkenets spiseplads
  • Flot specialbygget køkken med låger i egetræ og fin plads til både tilberedning af mad og opbevaring
  • Snedkerbygget opbevaringsskab på toilet, der skjuler vaskemaskine og optimerer opbevaringspladsen

Om fællesskabet Skråningen I

Fællesskabet er sprællevende og faciliteterne indbyder til udfoldelse på mange måder. I det store fælleshus har vi fællesspisning i hverdagene (mandag til torsdag - vegetarisk og økologisk), ligesom du kan slå dig ned i TV-loungen, jamme i musikrummet, slappe af i den indendørs pool, bruge værksted og fitnessrum eller booke plads til dine gæster i gæstefløjen. I spisesalen afholdes desuden bl.a. koncerter, børne- og familefødselsdage, og andre private fester - ligesom det bruges når fællesskabet sammen holder fester og andre sociale arrangementer. Udenfor har vi trampolin, bålplads, mange hyggekroge og masser af grønne arealer at boltre sig på. Endeligt har vi fælles høns, som man kan være med til at passe og få hjemmelavede æg.

I bofællesskabet afholdes jævnligt fester, fredagsbarer, koncerter, filmaftener og diverse andre ad-hoc sociale arrangementer, som skaber et levende fællesskab for børn og voksne. Her bor både børnefamilier, par og enlige, og beboerne er i alderen 0-80+, så der er plads til forskellighed og samvær på tværs. Beboere forventes at bidrage til madordning, driftsopgaver og hyggelige arbejdsdage, der får det levende fællesskab til at fungere.

Skråningen ligger 1,5 km fra nærmeste supermarked, skole og Lejre tog-station, hvorfra toget går hver halve time hver vej. Togturen til København tager blot 35 min, 7 min. til Roskilde og 21 min. til Holbæk. Der er desuden ladestandere til elbiler i bofællesskabet.

Ejerboligen har varmepumpe, der opvarmer rum og brugsvand. El-radiatorer bruges som supplement til rum-opvarmning i de koldeste måneder. Det samlede årlige el- og varmeforbrug var i 2024 ca. 13.000 kr (dvs. <1100 kr pr måned i gennemsnit), som altså dækker al el og varme. På fælleshuset er der endvidere solceller, der bidrager til at dække fællesskabets elforbrug.

For en snak, spørgsmål eller fremvisning, kontakt os på 40 94 58 82 (Morten) eller 40 53 25 69 (Claudia)

Fakta om boligen

  • Struktur


    Antal bo-enheder
    46
    Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet
    Børn 0 - 18 år
    Unge 18 - 30 år
    30 - 50 år
    50 - 70 år
    70+
    Senior +50
    Voksne
    Aldersblandet
    Etableret år
    2019
  • Varme


    El


    El leveres fra
    • Solceller

    Vand


    Vand leveres fra
    • Regnvandsopsamling
  • Fælles faciliteter


    • Fælleshus
      Festlokale
      Gæsteværelse(r)
      Kontorfællesskab
      Fodboldbane
      Swimmingpool
      Trænings-/motionsrum
      Internetforsyning
      Delebil
      Dyrehold
      Hønsegård
      Græsarealer
      Rekreative områder
      Frugttræer
      Bålplads
      Trampolin
      Legeplads
      Værksted(er)
      Vaskeri
      Musikrum
      Genbrugs- og byttebutik
      Affaldssortering
      Økologi

    Private faciliteter


    • Egen vaskemaskine
      Parkeringsplads
  • Fællesspisning


    • Frekvens
      3-5 pr. uge
    • Pris pr. måltid (voksen)
      40 kr kr.
    • Pris pr. måltid (barn)
      17 kr kr.
    • Økologi
      60-100%