OPSTARTSFASEN OG GRUNDKØB
I den tidlige fase afprøves, om projektet kan realiseres. Nogle formaliserer sig hurtigt, hvor andre har en længere og mere løs proces. Hvordan var jeres vej? Her kræves ofte en styrket grad af formalisering, projektbeskrivelser osv.
Hvordan blev man medlem af foreningen, var der skelnen mellem medlemstyper? Oplevede i her f.eks. en udskilning i medlemmer som de seriøse og de 'interesserede'?
Hvilken bank og/eller finansielle instuitutioner arbejdede i med fra starten? Har det ændret sig siden? Hvordan gik det med at opnå finansiering?
Samlede i penge ind fra starten, som indskud, der gav startkapital, suppleret med løbende kontingenter? Hvilke omkostninger havde i her i opstartsfasen?
Jeres grund: Var der tale om et offentligt udbud, privat/almindeligt salg eller hvordan fik i fat i grunden? Bød i på flere? Var der særlige juridiske/økonomiske vilkår, i skulle leve op til?
Her et par nøgleord, der kan inspirere dit svar:Projektbeskrivelse, kategorier af medlemmer, rådgivere, bankvalg, udbudsregler, betinget købsaftale mm.
Opstartsfasen og grundkøb
BOFÆLLESSKABETS VEDTÆGTER
De sætter rammen for, hvad der er bestemt og hvad der er muligt. Kan ofte undergå ændringer fra en opstartsforening, et byggefællesskab til en egentlig beboerforening/grundejerforening for bofællesskabet, hver med sine specifikke formål. Det er et område, hvor erfaringsudveksling er eftertragtet, så del gerne jeres indsigter her.
Hvornår i forløbet formaliserede i jer som en officiel forening? Gjorde i brug af en opstartsforening og blev denne senere omdannet til jeres egentlige bofællesskabsforening (grundejerforening, beboerforening eller lignende)?
Anvendte i juridisk assistance til vedtægtsarbejdet? Kan i beskrive processen med juridisk rådgivning, har i anbefalinger? Spurgte i andre bofællesskaber om deres erfaringer? Hvordan forløb dette?
Gik i ud fra et sæt standardvedtægter, andres vedtægter eller lignende, som i tilpassede? Var der elementer ved jeres bofællesskab, der var svære at få med i vedtægterne, f.eks. beslutningsformer? Hvordan var jeres proces?
Kender bofællesskabets beboere til jeres vedtægter? Bliver de brugt, er de til diskussion, bliver de reviderede?
Hvem vil gerne se jeres vedtægter (bank, kommune mm.). Er de tinglyste?
Her et par nøgleord, der kan inspirere dit svar:Selvgjort/mulighed for læring, rammebetingelser, diskussioner før vedtægtsbeslutninger mm.
Bofællesskabets vedtægter
FORDELINGSNØGLER
Hvordan man fordeler byrden/udgifterne er ofte en kilden sag. Nogle vil gerne afprøve alternative systemer, for andre er der kun én vej. Hvordan er jeres fordeling opstået?
Hvordan fastlagde i jeres fordelingsnøgler, ud fra hvilke principper? Per boenhed, per hoved, blandet eller andet? Er det skiftet over årene? Har i haft forsøg med fordeling af udgifter efter en anden logik, der f.eks. er afhængig af indkomst og økonomisk råderum?
Her et par nøgleord, der kan inspirere dit svar: Økonomisk omfordeling, princip overfor princip, hvad er indeholdt i det fælles?
BYGGEFASEN
Her kan det gå galt, hvis man ikke passer på. Det er en fase, hvor aftaler, jura, sikkerhed og økonomi er i fokus. Del gerne jeres erfaringer med dette.
Hvordan fik i udarbejdet et egentligt projektbudget? Anvendte i særlige rådgivere? Hvilke? Hvordan forløb dette?
Udvalgte i en byggegruppe eller hvordan organiserede i beboerindflydelsen på dette?
Havde i brug for jurisik assistance til at forstå bestemmelser og servitutter?
Hvordan håndterede i forsinkelser og/eller budgetoverskridelser?
Erfaringer med garantier? Hvad med èt års gennemgang og 5 års gennemgang af byggeriet?
Her et par nøgleord, der kan inspirere dit svar:Konkurs, skift af entreprenør, misligholdelse af kontrakter, mangeldiskussioner mm.
VÆRDI- OG PRISSÆTTELSE
Det er i Danmark forholdsvis dyrt at bo i bofællesskab, udenfor den almene sektor. Hvad gør i for at kunne være tilgængelige for folk med forskellig økonomisk formåen?
Drives bofællesskabet efter markedets logik - eller har i indført foranstaltninger, som lægger begrænsninger på prisstigninger?
Er jeres ejendomsvurderinger generelt højere end jeres lokalområde, fordi i er et bofællesskab?
Har eksisterende beboere bedre muligheder for at købe/flytte internt, hvis der bliver en bolig til salg?
Har i indtænkt lejemuligheder, i bofællesskabet?
Hvad gør i for at kunne inkludere f.eks. unge mennesker, der ikke har været på boligmarkedet? Har i 'udflytningsboliger' for bofællesskabets unge?
Her et par nøgleord, der kan inspirere dit svar:Prissætning som konfliktfelt, procentvis stigning, sameje, kun én bolig til hver ejer for at stoppe spekulation, politik for forbedringer mm.
DRIFTSBUDGET
Det er meget forskelligt, hvad der inkluderes i et driftsbudget, forholdet mellem hårde/bløde omkostninger og om der opkræves brugerbetaling eller alt er dækket af fælleskassen. Hvad har været jeres måde at anskue driftsbudgettet - bofællesskabets fælleskasse - på?
Hvilke former for indtægter har i, som poster i jeres driftsbudget? Hvis man f.eks. driver småerhverv i fælleshuset, f.eks. et kursus eller ugentlig yogaundervisning for interne/eksterne. Kan foreningen påregne indtægter fra den slags?
Hvor anvender i brugerbetaling og hvor dækkes udgifter af den fælles kasse?
Hvor meget skal man betale om måneden/i kvartalet for at være med i bofællesskabet, for børn og voksne? Eller per parcel/boenhed? Har det ændret sig over tid?
Hvad udgør væsentlige diskussionspunkter, når i lægger budget? Hvordan er jeres budgetlægningsproces, hvem er med?
Har i afsat 'frie midler', der f.eks. kan søges over året, til nye projekter og idéer?
Har børnene deres eget budget? Hvordan kører det?
Hvordan forholder i jer til at betale beboere for ydelser, som f.eks. rengøring af fælleshuset eller rundvisninger?
Hvordan arbejder i med henlæggelser/opsparing til vedligehold?
Egenkapitalen for bofællesskabet, værdien af fælleshuset, hvordan aktiveres denne? Kan en arbejdsgruppe f.eks. søge om at optage et lån, med sikkerhed i foreningen?
Her et par nøgleord, der kan inspirere dit svar:Har i en økonomigruppe? De bløde ting, konflikt, fester osv. - har de plads i budgettet? Er der en tilbøjelighed til at prioritere SKAL ting frem for KAN ting?
FUNDRAISING OG TILSKUD
Nogle gange bliver man overrasket over, at et bofællesskab er blevet tildelt penge til noget. Det er jo bare et sted, man bor. Hvad er jeres erfaringer med tilskud og fondsansøgninger?
Har i modtaget økonomisk tilskud nogle steder fra, til f.eks. aktiviteter, faciliteter eller innovation? Hvordan var den proces?
Hvordan har det været et emne til diskussion, hvorvidt man vil modtage midler udefra? Er der holdninger til dette? Er der en særlig gruppe, der står for dette?
Her et par nøgleord, der kan inspirere dit svar: Innovationsfonden, LAG, LOA, Realdania's Underværker kampagne, Friluftsrådet, Nordeafondens Delepulje, kommunens kulturpulje, grønne pulje eller lignende.
