Fridlev, et nyt bofællesskab i Hvalsø på Midtsjælland
Af Bjørn Førde, beboer i Fridlev og forfatter, fordragsholder og bestyrelsesmedlem i Foreningen Bofællesskab.dk
Googler man ordet cohousing, det engelske ord for ’bofællesskab’, dukker navnet Charles Durrett hurtigt op. Ifølge Wikipedia kan han tilskrives æren for at have opfundet det engelske ord, og for at have introduceret bofællesskabs-modellen i USA. Han besøgte Danmark for første gang i 1980 som arkitektstuderende og blev inspireret af idéerne bag det danske bofællesskab. I 1991 stod det første bofællesskab færdigt i Californien. Denne mandag delte han sine erfaringer med en gruppe bofæller i Fridlev.
Jeg stødte første gang på arkitekten Charles Durrett, da jeg skrev min bog om ”Rejsen til Fridlev”, fordi jeg undervejs følte, at det kunne være nyttigt at få et indblik i, hvordan bofællesskabet som model havde spredt sig fra de oplyste danske kyster til andre europæiske lande, måske endda endnu længere ud over kloden. Og jeg blev overrasket over, at én enkelt person havde været idémager eller arkitekt for mere end 50 virkeliggjorte bofællesskaber mange forskellige steder i USA. Godt nok er det samlede antal bofællesskaber i Guds eget land kun 180, i et land med mere end 330 millioner indbyggere, langt mindre end de op imod 600, vi kan mønstre herhjemme, i et land med knap 6 millioner indbyggere. Men jeg tvivler på, at én enkelt arkitekt eller arkitektstue i Danmark kan prale af at have lagt navn til så mange, som Charles Durrett kan skrive på sit cv. Han må have haft travlt.
Derfor tøvede jeg heller ikke, da jeg via foreningen Bofællesskab.dk blev spurgt, om Charles måtte komme på besøg i Fridlev, for at se vores arkitektur og høre om processen omkring byggeriet og udviklingen af vores fællesskab. Han havde sidst besøgt Danmark i september 2023 for at dele ud af sin viden. Nu kom han igen, for at mødes med gamle venner fra sine første besøg i Danmark i 1980’erne, for at se på nye danske bofællesskaber, og for at holde oplæg om arkitektur og sammenhængen mellem bofællesskabets og Grundtvigs tanker.
”Selvfølgelig må Charles besøge Fridlev!” svarede jeg prompte. Godt nok er vi et ungt bofællesskab, som stadig er ved at finde sine fødder, og vi arbejder stille og roligt med at finde de rigtige måder at praktisere vores visioner på, men vi har bestemt en smuk arkitektur at byde på, og vi lytter gerne til gode idéer fra den anden side af Atlanterhavet.
Faktisk er det ofte mere forfriskende at lytte til erfaringer fra fjerne hjørner af verden end fra den samme lille gruppe af danske udviklere, arkitekter og forskere, som vi plejer at snakke med. Jo, Danmark er anerkendt som ’verdensmester’ i bofællesskaber, vi har vel opfundet selve modellen, hvis man spørger os selv, men også på dette område kan det sikkert betale sig at lytte til de ’fremmede’. Det bliver vi klogere af, men det er vi ikke altid så gode til, som vi burde være. ”Men som ’betaling’ for vores gæstfrihed skal Charles holde oplæg for bofællerne i Fridlev”, tilføjede jeg i mit svar. ”- og selvfølgelig deltage i en fællesspisning”. Netop fællesspisningen kan være et barometer for, hvordan vores fællesskab udvikler sig.
Vi havde aftalt at starte Charles’ besøg i Fridlev med en vandring ad de slotsgrusbelagte stier gennem bebyggelsens tre klynger, derefter deltage i fællesspisningen i fælleshuset, og til sidst lytte til og diskutere hans erfaringer. Inden hans ankomst havde jeg haft lejlighed til at bladre flere af hans informative og smukt illustrerede bøger igennem, fx:
- Cohousing: A Contemporary Approach to Housing Ourselves fra 1988, som fortæller detaljeret om de første bofællesskaber i USA.
- The Senior Cohousing Handbook: A Community Approach to Independent Living fra 2009, som overbevisende fortæller, hvordan bofællesskabet gør alderdommen værd at leve.
- One Life, Live it! fra 2024, som handler om, hvordan bofællesskabet kan bidrage til et bedre liv for mennesker med autisme og Downs syndrom, et område jeg ikke har læst om i danske bøger.
Der er massevis af visdom og begejstring i Charles Durretts bøger, og de hundredvis af fotos og tegninger giver ordene liv. ”Bare vi havde gjort det på dén eller dén måde i Fridlev,” hviskede jeg til mig selv, når jeg stødte på en tegning af et spektakulært hus eller et foto af en frodig gårdhave. Mange steder fandt jeg klare inspirationer fra danske bofællesskaber, men lokal amerikansk byggekultur var også tydelig.
Mens vi bevægede os rundt mellem Fridlevs norsk-inspirerede træhuse i røde, grønne og gråbrune farver, ventede jeg spændt på arkitektens dom. Han har besøgt de fleste af de mange bevaringsværdige bofællesskaber rundt om i Danmark. Kunne Fridlev hamle op med dem?
Han virkede tilfreds med det, han så; huse af forskellig størrelse mellem hinanden; gårdspladser som gav muligheder for klyngernes børn og voksne til at skabe et socialt liv; god balance mellem det private og det fælles. Samtidig med at han spurgte ind til både design og byggeteknik, hvor jeg fornemmede, at han som arkitekt ville have ønsket at være meget mere involveret fra start til slut, end Fridlevs arkitekt har været. Han undrede sig bl.a. over, at vores fælleshuse var meget små, faktisk alt for små, og undrede sig over hvorfor vi havde placeret legerummet for børnene oppe på loftet, for enden af en stejl trappe. Noget som ikke ligefrem skabte ro over fællesspisningen.
Aftenens diskussion viste en amerikansk pioner, som 45 år efter sit første møde med et dansk bofællesskab har bevaret troen på bofællesskabets vitale værdier: at bidrage til at skabe større lighed mellem mennesker og gøre det muligt for alle at deltage i beslutninger, som vedrører deres tilværelse.
Nogle af os undrede os lidt over, at det havde været muligt at ’eksportere’ denne danske idé til et USA, som vi forestiller os, tilbyder et meget anderledes miljø end det danske. ”Det var det rigtige tidspunkt, vi introducerede idéen,” forklarede Charles. ”Mange mennesker var klar til at eksperimentere med deres måde at leve på. Der var faktisk grobund for Grundtvigs udgave af ’andelsselskabet’, hvor mennesker fandt styrke i at finde sammen og skabe et fællesskab, som ikke bare handlede om mig, men i høj grad om os.”
Som arkitekt er han naturligvis opmærksom på de mange små arkitektoniske og byggetekniske detaljer, som skal være i orden. Men han understregede flere gange i aftenens løb, at vi ikke må glemme at holde liv i den aktivisme, som for alvor brændte, da de første bofællesskaber blev etableret. Den er der brug for, når rammerne for det sociale fællesskab skal etableres; når man skal blive enige om det niveau af deltagelse, man ønsker, at alle beboere ideelt skal kunne bidrage med; når man, som tilfældet er i hans eget bofællesskab, vælger ikke at have en bestyrelse.
Fordi Fridlev til at begynde med er udtænkt af et professionelt udviklerfirma, Almenr, var det også naturligt at berøre den problematik i aftenens samtale. Jeg støtter i min bog denne udvikling, fordi jeg tror på, at udviklere er nødvendige, hvis vi skal kunne tilbyde bofællesskabet som boligform til langt flere danskere. Og det bør vi kunne, fordi det er godt for mennesker at leve i et lille fællesskab, og fordi det er godt for kloden.
I en artikel efter sit besøg i Danmark i 2023 gav Charles udtryk for en vis bekymring. Fordi vi af økonomiske grunde risikerer, at bofællesskaberne bliver for store, større end de cirka 50 voksne, man indtil nu har ment var den optimale størrelse. Møder bliver for tunge, enighed om beslutninger vanskeligere. Fridlev har lige ved 70 voksne. Denne aften tog Durrett ikke afstand fra udviklernes voksende rolle, og han var enig i, at vi har behov for at udbrede boligformen til en større del af befolkningen. Uden at give afkald på det stærke fællesskab; uden at give køb på betydningen af en involverende designproces; uden at nedtone betydningen af vores sociale profil. Alle sammen værdier, som stadig skal være det, vi sælger bofællesskabet på.
At få en amerikaner på besøg kan være nyttigt, fordi ’fremmede’ øjne ofte ser mere og tydeligere, end vi selv magter. Derfor tak til Charles Durrett for at have valgt et besøg i Fridlev som en del af hans Danmarks-besøg i 2024.
Charles Durrett
Bliv medlem
Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.
