fbpx
Skip to main content

Langtidsholdbare bofællesskabspionerer

Skråplanet har 50 års jubilæum om to år

Af Laura Lyng Munkø, kommunikationsmedarbejder Bofællesskab.dk

De gamle bofællesskaber har vist sig langtidsholdbare. De har nogle år på bagen – og det har nogle af beboerne også. Det tyder på, at der er bofællesskaber, der er så rare og livgivende at bo i, at ingen har lyst til at flytte derfra. Det gælder i høj grad for Skråplanet i Jonstrup, et af de allerførste bofællesskaber i Danmark.

De 33 boliger, der breder sig over et smukt skrånende landskab i udkanten af Furesø Kommune, har nu 24 beboere, der er over 75 år, og over halvdelen af bofællerne er beboere, der kom til i de allerførste år af bofællesskabets levetid.

Arkitekten og idémanden bag, Jan Gudmand-Høyer, boede her også, og da han døde i 2017 blev hans kiste båret ud fra fælleshuset til tonerne af ”What a wonderful world”.

Børnefamilier er velkomne

Bofællesskab.dk er inviteret til dampende varm kaffe og sødt hos Hans Tovborg og Inga Sørensen. De bor i Skråplanet og kan hele historien fra de dramatiske begivenheder i Hareskoven, hvor en gruppe bofællesskabsentusiaster blev forhindret i at købe en grund, til i dag hvor de savner lidt mere børnelatter på fællesarealerne. Der har aldrig været et reelt generationsskifte i Skråplanet. Beboerne har været så glade for bofællesskabet, at selv når par er gået fra to til én, er de blevet boende. Således er en tredjedel af husene, der veksler mellem at være 156 og 180 kvm. store, i dag beboet af kun én person.

Spiseklubber og swimmingpool

Hans og Inga startede hver for sig i Skråplanet. Hans boede i Hvidovre med sin daværende kone og var efter eget udsagn ret tilfreds med tilværelsen der. Men Hans’ daværende ægtefælle trak mod Skråplanet, som netop havde promoveret de sidste fem ledige huse, og i 1974 flyttede de ind i øverste række af huse i Skråplanet med deres to børn.

Inga kom ind i Skråplanet ved først at være lejer hos en beboer: Et underviserjob i Ballerup betød, at Inga skulle flytte fra Århus, og ved lidt af et tilfælde blev Ingas nye hjem altså bofællesskabet Skråplanet.

Med tiden gik det som det gik: Inga og Hans blev et par, og i dag kan de se tilbage på mange år i Skråplanet. Navne og husnumre og anekdoter flyver hen over bordet, og historierne står i kø. Sådan må det være, når man kan se tilbage på næsten 50 år i bofællesskabet, der officielt fylder rundt i 2023. Den store fest er selvfølgelig i støbeskeen.

Hans viser gamle udgaver af avisen Skråbladet. På ugentlig basis er bladet udkommet siden starten. Andre tiltag er kommet til. Inga nævner sit hjertebarn: Søndagsspiseklubben. Her laver ét hus mad til to andre huse, og fællesspisningen foregår således i et mindre regi end den store fællesspisning i fælleshuset. Men Inga pointerer: “Det giver så meget ekstra til fællesskabet. Man har en anden ro over det til søndagsspiseklubben, og især når nye kommer til, er det en god måde at lære hinanden at kende på.”

Virkeliggørelsen af en drøm

Tilbage ved etableringen af Skråplanet, blev det kaldt ”luksus-Christiania” – swimmingpool og tennisbane signalerede en vis afstand til det rigtige Christiania. Men også prisen adskilte sig fra Christianias målgruppe. Selvom den oprindelige ide var, at det skulle være muligt for fx ufaglærte og håndværkere at flytte ind, så blev beboerne primært mennesker fra den akademiske middelklasse. I lighed med huspriser generelt har også prisen for boliger i bofællesskaber været støt stigende gennem de seneste år. Skråplanets store boliger på en attraktiv beliggenhed er ikke billige. Heri findes måske årsagen til, at mange nyetablerede familier kan have svært ved at finde til Skråplanet. Det må også være den eneste. Udover navnet er der intet, der er på et skråplan her. Over et halvt århundrede har Skråplanet stået distancen, og Gudmand-Høyers tanker om fællesskab, frihed og tryghed på én og samme tid lever stadig i Skråplanet.

Et solidt skråplan midt i udviklingen

Skråplanet ligger i Jonstrup ved Værløse, og er på en og samme tid velkonsolideret og helt optimalt for dem, der måtte ønske at bo et sted, hvor traditioner og rutiner er på plads, mens selve området er i en spændende udvikling.

Den gamle Flyvestation Værløse, som ligger en spytklat fra Skråplanet, er et attraktivt sted, hvor man fx har adgang til kilometervis af nu ubrugt landingsbane. Det er et paradis for alle til fods, men det flade terræn virker også indbydende på rulleskøjteløbere og andre med umotoriserede hjul under sig. De grønne dele af flyvestationen ejes af Naturstyrelsen og hele 349 hektar er udlagt til rekreativt naturområde med mose, eng og skrænter.
Den sidste flyvende enhed forlod i øvrigt Flyvestation Værløse i 2004.

Bliv medlem


Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.