Et af de første bofællesskab fylder rundt
Bofællesskabets Sættedammen fylder 50 år.
Af Laura Lyng Munkø, kommunikationsmedarbejder Bofællesskab.dk
27 huse og et fælleshus i Ny Hammersholt lige uden for Hillerød udgør verdens første bofællesskab. Nu fylder det 50 år, og det får heldigvis ikke lov til at foregå i stilhed. Bofællesskab.dk er med til fejringen.
Lyden af glade stemmer kan høres langt væk. Alle biler skal parkeres et stykke fra Sættedammen denne dag, hvor 50 flotte år skal fejres, for fællescarportene er inddraget til sidde- og ståpladser i anledning af, at regnen siler ubønhørligt ned. Men regn stopper ikke en fejring – eller mennesker – af denne kaliber. Helt i Sættedammens ånd bliver der med et snuptag bare lavet nye planer. Programpunkter flytter sted, der findes – og opfindes – ly og læ. Snakken flyder, der er velkomstdrink til alle, og varme knus uddeles til dem, man ikke har set i noget tid. For i dag er både tidligere og nuværende beboere samlet til Sættedammens 50-års fødselsdag. Sættedammens usædvanligt lave grad af udskiftning blandt beboerne, betyder, at mange af dem, der var igennem Sættedammens hårde fødsel, stadig har deres tilværelse her. I et spændende, bakket landskab formet af seneste istid opstod drømmen om at bo på en ny måde. Den måde blev en inspiration for utallige bofællesskaber både nationalt og verden over, og drømmen holder stadig.
Hjerterum til alle
Bofællesskabets første 50 år sættes oplysende i perspektiv med et par taler. Mie, som har boet i Sættedammen i 20 år, fortæller, hvordan hun oplevede, at hendes børn fik 100 nye bedsteforældre ved familiens ankomst til bofællesskabet. Mies anekdoter kommer omkring beboere, der har gjort uudsletteligt indtryk, og rundt omkring blandt de mange tilhørere kan man se genkendende nik til alt det, Mie fortæller om: Hjerterum, virkelyst og et stærkt fællesskab. Og ikke mindst hvordan der var, og er, plads til børn og deres fantasifulde påfund. Den næste taler, Daniel, kan berette om, at det stærke fællesskab, og lysten til at gøre en forskel i hinandens liv, ikke blev sat på stand-by af coronaens indtog i landet. Tværtimod. Daniel mener, at corona styrkede fællesskabet. Her kunne nye ideer om fælles indkøb til dem, der var i isolation, morgensang fra terrasserne og online-fællesmøder pible frem. Sådan følger man med store, indgribende begivenheder – og tiden i al almindelighed.
Nye kræfter flytter ind
Musikken spiller op, og snart er der også dækket op til et stort, imponerende kagebord. Børn og adskillige barnlige sjæle samles foran gøgleren, der får alle til både at grine og gyse henrykket. I jubilæumsprogrammet loves der senere et rødglødende dansegulv, og ingen vil undre sig, hvis det er dem med de mest grå tindinger, der lægger ud. Det er dem, der kan historierne om store drømme et sted imellem ligusterhække og kollektiver, projektoplæg, hvor der kunne vælges imellem røde eller gule bideter i badeværelserne og frække navngivninger af heste. Men med flere nytilflyttede børn og de unge mennesker, der trygt indtager baren, anes også et naturligt og uundgåeligt generationsskifte. Som et af de hjemmekomponerede vers i fejringens første sang lyder: “Mod de næste år vi ser frem med megen glæde, mange af os gamle er ikke mer’ til stede. Nye kræfter flytter ind med idé og nye sind. Fremad skal vi sammen, løfte Sættedammen”.